LÆSERE. HAD/KÆRLIGHED.

Alle de ting man ikke siger

Det er fredag i dag, og den er anderledes. Hele ugen har den været mørk, kold og våd. Måske indbegrebet af mig, haha. Men solen har stået højt, og jeg har været ude på Tippen. Jeg elsker den første forårssol. Jeg bilder mig selv ind, at der er tale om forårssol, selvom det sner, og at jeg skal passe på med hvor jeg går, fordi vandpytterne er frosne.

Jeg er glad for, at jeg har tøj til vinteren, jeg har ikke umiddelbart lyst til en underlivsbetændelse lige nu.

Livet i Sydhavnen går sin gang. Prøver på, ikke at skabe mere ballade end højest nødvendigt. De sidste par dage, har jeg virkelig tænkt over, hvad jeg skal stille op med ordet “vrede”. For det er ikke pænt at se på, når en kvinde på 160 centimeter hamrer hele sin krop ind i den pæne murstensvæg i køkkenet. Og jeg kan hilse at sige, at dagen efter ikke er sjov. For man skal også stå til regnskab overfor ens roommate, der mere eller mindre har samlet én op fra gulvet, og i samme omgang også har fået slag.

Vrede er en sær ting. Jeg er ikke et vredt menneske. Det er ikke en følelse jeg er vant til. Jeg ved, at der er ting der får mig til at stoppe med at trække vejret. Jeg ved også, at det er en typisk ting, hvis man dealer med ting. Har efterhånden en Ph.d i sorg.

Men vrede er helt nyt for mig. Og jeg bryder mig ikke om den.

Jeg har før skrevet om, at sorg er kærlighedens pris. Jeg er nede med, at sorg fylder i mit liv. Føler mig nærmest tilpas i dén. Den er kærligheden værd!

Men jeg har aldrig oplevet vrede på den her måde. Jeg er et empatisk og omsorgsfuldt menneske. Og pludselig er jeg bare vred. Ikke hele tiden. Ikke hver dag. Men den fylder mere end jeg troede, og den har måske også været med til at tvivle på mig selv.

For når vægtskålen pludselig udfordrer kærlighed og empati, og begynder at hælde over i had og vrede, hvordan opvejer man det så?

2 kommentarer

  • Line

    Vrede er en naturlig følgesvend til sorg. Giv vreden lov til at være der. Tilpas den i de situationer, hvor det er vigtigt. Lad den ellers have lov at være.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pilla

    Åh jeg kender til vrede.. Jeg var så vred i en periode af mit liv før jeg fik My shit together.. Jeg kan drømme at jeg er så vred så vred at jeg næsten bliver helt utryg lige når jeg vågner.. Men jeg tænker at vrede er så meget bedre end ligegyldighed..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LÆSERE. HAD/KÆRLIGHED.