I dag er det mi-i-i-i-i-i-n fødselsdag, hurra, hurra, HURRAAAA! Og selvom farmand ikke er hjemme, så er jeg stadig blevet forkælet på bedste vis: op kl. 7, ikke sove længe, fik klasket en brandbil i træ hårdt i hovedet og så ellers godmorgen! Alfred rockede med på en lille fødselsdagssang og så stod vi op. Alfreds farmor er på besøg, hvilket er enormt rart. Det betyder bl.a at man kan gå på toilettet alene, næsten...

Det slår mig flere gange dagligt. Når jeg går over en vej – et fodgængerfelt, og endda også når jeg går over for grønt. Folk kan egentlig bare slå mig ihjel i løbet af et split sekund. Jeg tager mig selv i at se mig for, mere end nogensinde før. Selvom der er grønt, så er jeg stadig tøvende og opmærksom. For jeg vil ikke dø. Det at dø har pludselig fået en langt større...

I nat var Bøffen liiiiidt mere vanskelig. Det er som om det der drømmeland kan fucke ham op. Der er ingen synlige årsager til hans opvågninger. De skyldes hverken sult, lortebleer eller tabte sutter. Bøffen sover med cirka 50 sutter i sengen og der ligger altid en vandflaske klar ved hans side. Sommetider virker det helt umotiveret, at han overhovedet vågner. Mon man kan skyde skylden på drømmeland? I nat var han i hvert fald...

Yay mayn! Overlevede den første nat alene, og den gik faktisk rimelig ok. Bøffen synes at vi skulle stå op kl. 5, men der var mor ikke enig. Overhovedet. Jeg var den værste lortemor, for jeg endte med at tage ørepropper i, ignorere de vræl og hvin der kom fra en MEGET sur og vred Alfred, som slet ikke ville sove mere. Havde jeg nu kunne se, at han var helt frisk og klar til...

Ih, det har ellers været sådan en dejlig weekend – dejligt vejr, en glad – men YDERST bestemt og hidsig Bøf, der ikke helt forstår egne eller f.eks legetøjets begrænsninger. Og han går AMOK, når tingene ikke vil som han vil. Smider med sutten, kaster sig mod gulvet, som var der hændt noget helt, HELT forfærdeligt. Han er ikke helt nede med det med størrelsesforhold, f.eks. Hans fine, røde brandbil fra Kidswood er måske 35×20...