Åh Gud. I dag var dagen, hvor Alfred var vidne til noget helt, helt forfærdeligt. Mit mor-hjerte bløder, da jeg var vidne til hans vidne. Jeg var hoppet på cyklen for at hente Bøffen i vuggestuen. Ret hårdt, eftersom jeg stadig er syg – dog i bedring. Jeg glæder mig faktisk til at komme på benene i morgen og troppe op på arbejde. Der sker det, at vi står af på Dybbølsbro Station – fordi...

Og det skal tages med lidt humor, og en anelse salt. Jeg synes Alfred er et røvhul. Nu har jeg været syg i 3-4 dage, og mens hans far har været en rigtig champ, og klaret både mig, arbejde og Bøffen, har Bøffen selv været på et sandt ego-trip. De sidste par uger har været ekstreme. Alfred er sur, utålmodig, ked af det og meget, meget utilfreds. Bevares, han har da haft gode timer, men...

Jeg har været så nervøs over at vise fjæs, stemme, rod samt lade folk komme ind bag kulissen. Mest fordi der ikke er meget luksus-liv og fancy omgivelser i min hverdag. Da vi startede med at filme, sad vi i saksen – uden ny bolig, uden en bank der ville hjælpe os med at finde en bolig, uden viden omkring at vores liv ville blive lettere lige rundt om hjørnet. Bloggerliv er, for mig, enormt...

Ligger i min seng med feber og en dundrende hovedpine! Men ville lige smide info ud: Se det HER fra kl. 20:00!

36 dage. Tro mig, jeg tæller ned! 36 bjerge der skal bestiges! Det er for tidligt at begynde at hive de brune Silvan kasser frem, så tiden går med at dø en stille død over de få kvm vi lever på. Det er især blevet svært at holde ud, når man er utålmodig som ind i helvede. Når lønnen tikker ind her om en uges tid, så skal vi have fundet os en seng. Sådan...