Samsovning = farvel sexliv!

Samsovning er for forældre der er svage og mangler rygrad!!

Det er i hvert fald den mening der eksisterer blandt mange – og dengang jeg selv var skide klog, og troede at jeg vidste ALT om børn (inden jeg fik et selv) forstod jeg på ingen måde hvorfor de der unger ikke bare daffede ind i deres egne senge og sov. Helt af sig selv.

Men så fødte jeg en levende ting på godt 3.500 gram – og fra den dag, der var jeg ikke en skid klog længere. Og havde desuden aldrig oplevet ægte træthed før det, fandt jeg ud af 🙂

Har ikke tal på hvor mange gange jeg har hånet mig selv og min præmature hjerne i forhold til viden om børn. Har stået i utallige absurde situationer med Alfred, hvor jeg har rullet med øjnene af mig selv – fordi jeg på alle måder levede op det de hånende tanker jeg havde om forældre før i tiden. Forstod jo ikke hvorfor de altid brokkede sig – og hvorfor det virkelig var så svært for dem at leve et normalt liv?

Alfred sover i min seng. Og han er 3,5 snart. Og her vil mange måske tænke, at det jo er fint nok – for jeg er jo single og skal ikke slås med at få ungen til at sove i sin egen seng og alt det der.. Det burde ikke gøre mig noget.

Men sandheden er, at jeg kun kan huske at Alfred har sovet i sin egen seng i ganske få uger ud af sit relative lange liv. Han har altid sovet bedst sammen med andre (i dette tilfælde en mor eller en far). Når han er blevet passet, så har han egentlig sovet fint for sig selv – det er nok lidt underligt, hvis man ikke kender ham – men han er sindssygt god til at indordne sig – han opfører sig også helt eksemplarisk hvis han er hos mormor eller farmor. Det er lidt underligt, men når man kender ham giver det god mening.

Jeg har bare altid vægtet søvn højere end de fleste andre ting. Helt primitivt!

Nu er tiden så kommet til, at jeg synes han skal til at ud af min seng og ind i hans egen.. Mest fordi jeg ikke rigtig orker at blive sparket i maven længere. Og jeg er egentlig ikke i tvivl om at det er det helt rigtige tidspunkt at gøre det på.

For blot få uger siden sov han faktisk for sig selv inde i gæsteværelset – og det gik overraskende godt. Den første nat sov han hele natten igennem og kom så ind og ligge lidt hos mig inden vi stod op. Dagen efter skete det samme, bortset fra at han kom ind ved 3-tiden – for så at sove hos mig til klokken 7. Det er sgu da okay?

Jeg plejer at joke med andre forældre om, at man bruger årevis på at udvide horisonten i forhold til ens sexliv – alt andet end sengen er mega spændende og frækt – men når man så får børn, så er det pludselig en mega eksotisk ting at kunne gøre det der, uden at der ligger børn, sutter og bamser ud over det hele! For mig handler det nu mere om at min kæreste – Netflix – gerne må komme med i seng om aftenen, så jeg ikke skal sidde inde i stuen på min sofa, hvis fjedre bliver mere og mere spidse for røven.

Anyways – jeg prøver nok at vænne ham der Alfred til sin egen seng hele næste uge – wish me luck!