Mor er træt!

<3

imageDet føles egentlig som længere tid, men det er ikke mere end 6 måneder siden jeg mødte ham.

Efter et par måneder med utallige swipes til venstre, og et par enkelte til højre, var jeg lidt ved at miste lysten til at swipe mere.

Det var sjovt så længe det varede, det der Tinder. Det var præcis hvad jeg havde brug for, og så alligevel ikke. Mødte nogle rigtig søde mænd, og det var på alle måder en god ting at gøre i min situation.

Selvom jeg brændte nallerne et par gange, så vidste jeg også at jeg var nødt til at komme ind i kampen igen. Det var en kæmpe sorg da Alfreds far og jeg gik fra hinanden. Men jeg ville blive et meget ulykkeligt menneske hvis jeg skulle ligge i fosterstilling i lang tid.

Egentlig havde jeg kort før nytår været på en intens date, men jeg erfarede også, at man faktisk ofte møder folk der på ingen måder matcher ind i hinandens liv. Men set i bakspejlet, så ville jeg på ingen måde have undværet de møder. Selvom det ikke blev til andet end et par enkelte møder. Har mødt nogle virkelig interessante mennesker, og jeg lærte ret meget om mig selv i den periode.

Da jeg nåede ind i det nye år, besluttede jeg mig egentlig for at lukke ned for Tinder og fokusere på noget andet.

Men da jeg sad der og slettede i mine match, så lå han der og jeg kunne ikke rigtig få mig selv til at slette ham. Ikke uden at finde ud af hvad han var for en.

Og heldigvis for det da! For inden jeg så mig om, så brugte jeg utallige timer på tekstbaserede samtaler – efterfulgt af en enkelt 8 timer lang date på Skype. For det viste sig at den søde mand i den anden ende, boede 963 km væk. Og her burde man jo bare have tænk ‘aj, det er jo vanvid – det gider jeg ikke’ men noget sagde mig at jeg var nødt til at møde ham.

Så 4 dage efter den famøse Skype-date, sad jeg i et fly mod Schweiz – og det er jeg virkelig, virkelig glad for at jeg gjorde.

Det er vanvittigt, dumt, dyrt og fjollet. Men det er også ret fantastisk, hvordan livet pludselig bare agerer ufrivillig GPS og tager over helt af sig selv.

Det er lidt noget lort. Men jeg er vist lidt ramt. Af det der forelskelse.

 

12 kommentarer

  • Stine

    Det her er et indlæg jeg har glædet mig til at læse. Det er nu rart når folk er forelskede (medmindre man selv lige er ramt af kærligheds ulykke).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Skønt indlæg, søde dig!
    Tillykke med kærligheden og tak for din ærlighed 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Agnethe

    Da jeg for 2½ år siden mødte den her fantastiske fyr, der også bor i Schweiz, tænkte jeg også “aj, det er jo vanvid” men alligevel kunne jeg heller ikke lade være med at finde ud af hvad han var for en, og endte med at falde pladask for ham. Så go for it og hvis din schweizermand er så sød at du gladeligt ofrer tid og penge på en masse flybilletter, ja så er der noget at komme efter 🙂 At læse dine indlæg om dine ture til Schweiz er så meget lig min oplevelse: at man kan savne så meget at det gør ondt, men alligevel er det det hele værd når man endelig ligger i ske sammen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Ih, hvor skønt!!!! Det lyder helt vildt dejligt, og hold kæft, jeg under dig det <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hvor bliver man glad ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Katrine

    Fedt! Jeg flyttede med en mand til Kina efter kun et få måneders kæresterier. Jeg ku ikke bare slippe ham uden at finde ud af, hvad det kunne være. Nu er vi gift og venter nr 2! Al held og lykke til jer! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte Buus

    Dejligt indlæg. Du må hale ham med til Kbh, så han kan være hos dig hver dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er jeg bare glad på dine vegne… ❤️️
    Specielt efter at have fulgt dig “i medgang og modgang”… 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Åh hvor skønt:)
    Jeg har været helt i samme båd(fly) jeg var på ferie omme på den anden side af jorden og mødte også en fantastisk mand, men det tog mig lidt tid før jeg gav mig selv lov til at “falde i” da det jo er så upraktisk. Men i dag er vi gift, har en datter på knap et år og bor på et helt trejde kontinent;)
    Når man følger sit hjerte og mavefornemmelse kan det aldrig gå helt galt:)
    Held og lykke

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja lige hvad det angår, er ramt ikke det værste, man kan være 😀 Skønt

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Jeg tog ud for at rejse verden rundt, og blev ovenud lykkelig over en undskyldning for at bo et eksotisk sted, da jeg blev forelsket. Nu har vi de sidste 6 år sammen rejst verden og boet både i Syden og heroppe Nordpå.. Du er ude i noget godt Lortemor!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Hvor er det dejligt at læse, det fortjener du virkelig! Jeg mødte min kæreste i Australien for snart 4 år siden og han har lige fået opholdstilladelse i Danmark og vi har købt en lejlighed sammen. Distancer er underordnet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mor er træt!