Er Lortemor en brokkeblog?

Igen er jeg en af de der ulidelige bloggere, som efterspørger læsernes meninger. Øv, hva?

For mig er det dog ikke pleaser-genet der skinner igennem her, på trods af at jeg ejer dette gen i stor stil. Det er mere en form for public service. Hvor meget brok gider man egentlig høre på?

Meningen med Lortemor har aldrig været at brokke mig. Meningen har altid været – fra min side – at udlevere de lidt mindre attraktive sider af livet. Og hertil gælder jo så desværre, at det nok ikke er indlæg som ‘I dag har vi spist kage og sovet længe’. – Men nærmere ‘Her har vi ikke sovet hele natten og vi har igen bestilt pizza på Just Eat’.

MEN. Der er altid et men.

Hvor meget er der plads til? Gider I læse mere brok? Gider I læse om de mere sukker søde sider af vores hverdag?

Jeg har som sådan besluttet mig for, allerede nu at besvare mine egne spørgsmål.

For sandheden er, at når Lortemor’s liv ændrer sig, så ændrer Lortemor.dk sig også. Vi befinder os ikke længere i en økonomisk ruin, jeg er ikke længere (helt) depressiv, Alfred er ikke lige så så stort et røvhul som han har været, og vi har faktisk også dyrket sex, hans far jeg jeg, indenfor den sidste måned. Dermed sagt:

Er I med på et nyt kapitel?

Det er stadig mig – men jeg er ikke længere den samme som da jeg startede bloggen. Jeg har holdt mit barn i live i snart 2 år, så jeg begynder at have en tro på, at jeg godt kan finde ud af at være nogens mor – og jeg har også en tro på, at vi har overlevet de første 2 år – og dermed ikke bliver en skilsmisse-familie lige nu.

Kan I det? Vil I det?

Det er jo stadig bare mig.