Må man godt synes det?

Goddag! Hej og heeeeeeeey!

Jeg skal være nogens mor og det kan kun gå galt. Forsøger at trøste mig selv med, at jeg trods alt ikke er alene om skæbnen.
Men det er svært at finde trøst, når min sæddonor bruger 4-5 timer om dagen sammen med sin ps3 og helst med høretelefoner på. Faktisk er jeg kæreste med en døv-stum halvdelen af tiden. Hvilket kan være både enormt rart men også enormt fucking belastende.
Han er dog min eneste ene, og jeg ved vitterligt ikke hvad jeg skulle stille op uden ham i mit liv. Sådan er det med kærligheden. Pisse irriterende, mega uundværlig.

Min termin hedder 6/1-2013. Det er min nye dato for hvornår jorden går under. Intet mindre. Og jeg holder mig til at sige termin, og ikke ‘føde’ for jeg skal fandme ikke føde noget som helst. FØØØDE? Hvem, mig?? Narj, nej. Det må andre gøre.

Jeg vil derimod gerne have barnet. Så må se på det med at føde til den tid. Kan lissom godt fornemme at der ikke er nogen vej udenom. Har i hvert fald aldrig hørt om nogen der stod af på halvvejen. Det er lidt lissom tatoveringer I guess, man fører det til dørs, eller også kan det ende katastrofalt.

Er pt fanget i Jylland på 12. måned. Fulgte kærligheden herover, da hans studie åbenbart synes at det skal være lokaliseret i lorte Skejby – Aarhus N om man vil. Kan ikke sige jeg hader Aarhus – er faktisk født og opvokset her. Men måske det er derfor jeg finder byen så satans kedelig?
I hvert fald står vi foran igen at skulle flytte. Da der er praktik involveret i hans forløb – så vi pakker da lige sammen igen og tager tilbage til København, hvor det hele startede. Elsker den by. Og glæder mig til at komme tilbage. Til god kaffe, en helvedes masse gale cyklister, Christianshavn, Nørrebro og alt derimellem. Og så aldrig bo i Jylland igen. For det bliver man åbenbart gravid af! Trods heftig brug af p-piller.

Nårh ja, skal jo egentlig flytte lige oveni føderiet. For praktikken har besluttet sig for at starte 1/2-2013. Så alt foregår enten som mega hval eller som sprækket, lækkende og hormonel, nybagt mor. Det skal nok blive godt.

Er det ok at sige jeg glæder mig? Trods kaos og jordens undergang?
Fuck. 2013. Der bliver gang i den. Wish me luck. Og følg sgu da med!

Næste indlæg

Må man godt synes det?