LÆSERE. HAD/KÆRLIGHED.
I know, endnu en blogger der hiver violinen frem. Hele weekenden har jeg tænkt på at skrive det her, og jeg bliver nok nødt til at være ærlig. For shit, hvor kan folk bare være lige dele gode, og lige dele onde. Jeg nægter at udgive negative kommentarer. For det hjælper hverken mig eller andre. Når folk skriver til mig, at jeg skal lade vær med at skrive om svære ting, fordi det potentielt kan bruges mod mig, så skulle de bare vide. At man nogle gange (bogstaveligt talt skider i bukserne, eller kaster op, fordi det er svært at være i sig selv).
Jeg har alle dage brugt bloggen som en form for terapi – og jeg er udemærket klar over at det kan være kasteskyts mod mig i en længerevarende sag. Men de beskeder og henvendelser jeg får, hvor folk siger at jeg hjælper dem – eller dem, der direkte henvender sig til mig, fordi de står i en situation hvor jeg måske kan hjælpe, så er det dét værd.
Jeg er ikke jurist, og jeg er kun et ganske almindeligt menneske – men jeg har alligevel ting på bagen, og jeg gør alt hvad jeg kan, for at manøvrere rundt i den juridiske manege når det kommer til børn. Fælles børn. Jeg hader ikke min eks. Jeg hader heller ikke hans kommende hustru. Men jeg har svært ved det de har har gjort. Men der er en stor forskel fra, at være en bitter eks, til at være en mor i sorg. Had kommer man ingen vegne med, og jeg har brugt utallige timer på at være vred. Hyperventilleret og slået hænder ind i vægge. Sparket på døre og slået hovedet ind i muren. Hørt Rammstein.
Når folk lægger negative kommentarer til mig, så er det ikke nødvendigvis fordi de er negative. Nogle gange er det vel ment. Som f.eks når alle mulige andre siger et eller andet til mig, og jeg hører det forkert. Og det er op til dem der lægger kommentarer. Men mest af alt, så tror jeg på, at afsenderen udemærket godt ved, om ordene er konstruktive eller ej. Om de sparker til én, der allerede ligger ned, eller om det er en form for hjælp.
Schweizeren sagde til mig i dag, at jeg ikke skulle bruge mit sparsomme overskud på andre. For han ser, hvordan jeg får det når folk er kritiske. Og også hvordan det påvirker mig, når det jeg skriver er en hjælp for andre. Naturligvis skal jeg tage hånd om mig selv, men jeg er også glad for at mine skriverier kan hjælpe andre.
Overskriften er lidt hård. Det ved jeg godt. Men det er også en reminder om, at man skal tænke sig om, før man i afmagt eller arrigskab lægger en mening ud på skrift. Og mange ville tænke “Aaarj, det mener hun ikke – det gør hun jo selv.” Og ja. Jeg er muligvis ikke bedre selv. Men i det mindste gør jeg det på mit eget domæne.
Folk har også været trælse, fordi jeg har opfordret til at støtte bloggen. Men det må de om. Det er ganske frivilligt. Der er ingen tvang. Og alt foregår helt legitimt, SKAT og alt det. Hvis ikke jeg indbrettede alt til SKAT, så ville jeg skide endnu mere i buskerne end jeg gør i forvejen.
Bliv ved med at gøre det du gør godt og lad det ligge der ikke fungerer. Det er dit domæne og vi andre får lov at følge med – tak for det. Og at du er i stand til ikke at hade, er konstruktivt og godt for dig og for dit barn.❤️