Lægen.

Er bange for lægen. Ikke selve lægen. Min læge er vildt nice! Til 1. graviditetsundersøgelse, hvor jeg havde kæresten med – var hans eneste råd til ham – at gøre præcis som jeg siger, når det kommer til bl.a mad. Citat: ‘så hvis hun vil have marinerede sild kl. 04:30 om morgenen, så gør du ALT for at skaffe marinerede sild kl. 04:30.’
Heldigvis for ham, er mine cravings blevet indenfor Nettos rammer – og åbningstider.
Nå, tilbage til lægen. Jeg er bange for at begynde at tude. Og hyperventilere. Fordi jeg pt befinder mig i et helvede af smerter i røv, lænd og ben. And I do not do smerter særlig godt. (ser enormt frem til fødsel – lort)
Så er en smule sensitiv. For jeg er brugt op. Man bliver pisse træt af at have ondt. Så håber lidt på at han på torsdag er min ‘voksen’ der kan fortælle mig præcis hvad jeg skal gøre. Og må gøre og vice versa.
For jeg slæber mig stadig bare på arbejde. Og når jeg er færdig med det, så går jeg kold derhjemme. Og det er ikke pisse fedt, ikke at have et liv ved siden af.