MIG, BLOGGEREN. DEN SURE SLAGS.
En lidt stram fornemmelse. Altså det med at være blogger. Jeg elsker at skrive, og jeg elsker at have bloggen – og jeg elsker at der er nogen som gider læse med!
Jeg synes det er det fedeste, at skrive gode indlæg – og at jeg kan opleve hvordan visse indlæg kan ramme plet. Især de følsomme af slagsen. Dem som må virke vedkommende på Jer derude. Det synes jeg er en virkelig fed følelse.
Noget jeg derimod ikke synes er det fedeste, er alle de ting der bliver skrevet om simultant rundt omkring i blogland. Alle skriver om det samme, på samme tid, that is. Og jeg gør det også selv….
Events, f.eks. Vigtige kampagner, blogger-events og andre arrangementer – arrangeret af firmaer og pr-bureauer (staver man det sådan??) – virkelig flotte og vel-arrangerede events. Og som ofte er for at sprede budskaber og skabe støtte og indsamlinger til folk der har det virkelig skidt.
Nu kommer jeg til sagen: Gaveregnen. Oh the horror.
Og jeg tør næsten ikke nævne det… For er bange for at jeg nu bliver slagtet af bloglandet, som jo er mine kollegaer!! For i virkeligheden er det jo ikke dem der er de skyldige! Jeg synes bare, at det er blevet lidt for meget. Og nu kommer der et eksempel.
Vi drog i går ned til eventet ‘En generation uden HIV’ på Den Røde Plads. Selve eventet var en virkelig fed idé, som AIDS-fonden, Libero og b0bles var gået sammen om, og de havde lavet en super fin opstilling på pladsen, med en masse aktiviteter, taler og uddeling af goodie-bags. Goodie-bags til alle, i øvrigt. Som indeholdt lidt forskelligt, f.eks en lille b0bles baby-elefant. Rigtig fint.
Man kunne støtte op om kampagnen vha donationer og man kunne desuden købe en limited edition b0bles mor-elefant, med to små unger, som var special-designet i en fin rød farve til selve kampagnen. Alt sammen rigtig flot. Mener at den stod til 1.099 kr. hvoraf 100 kr så gik til kampagnen.
Og alt det her er alt sammen rigtig fint, hvis blot jeg ikke havde været vidne til, hvordan den ene blogger efter den anden fik en af de der limited edition elefanter med hjem. Gratis. Og her tænker I måske ‘jamen, så bliver der jo skreeeevet om det and shit’ – ja!
Det gør der da! Men det kræver vel ikke en ‘noget for noget’ at skrive om det, vel?
Er jeg bare helt fra den, hvis jeg tænker oppe i mit hoved: ‘Hver gang en blogger slæber en gratis elefant med hjem, så er det jo 100 kr mindre til kampagnen?
I må virkelig undskylde mig, hvis jeg bare virker som en sur idiot, men jeg synes godt nok at det er en dårlig drejning. Fair nok, at der skal lokkemad til for at få spredt budskabet ud efterhånden, men lige her rammer det mig sgu.
For hver en rød elefant, er det jo én person mindre der får hjælp.
Jeg har ikke en løsning, og jeg ved ikke om jeg bare er helt gal på den. Kald mig en sur skid, men jeg for-står-det-ikke.
Det var meningen jeg ville have skrevet om kampagnen, men som med så meget andet – så er der rigtig mange bloggere der allerede har skrevet nogle fine indlæg om eventet og om kampagnen.
Det er i øvrigt en vigtig kampagne. Og nu føler jeg mig faktisk endnu mere som et røvhul. Burde nok have skrevet om den i stedet for ovenstående brok.
Kald mig bare lortemor.
Du har jo ret. Hvis anskuer det fra den vinkel at bobles udelukkende er ude på at samle penge ind til hiv. Men det er de jo i virkeligheden ikke. I am so sorry men det er de ikke. De er ude på at overbevise alle os mødre om at vores børn ganske enkelt ikke kan leve uden en bobles elefant eller hvad de nu hedder og at vi samtidig kan føle os filantropiske. De er ude på at tjene penge som et hvert andet firma. Hvis man anskuer det fra den vinkel er det jo helt forståeligt.
Hilsen camilla hvis datter ikke fatter hvad hun skal bruge bobles til 🙂