Eller måske det UFEDE vuggestue-liv.
Alfred er stadig syg. Med feber. Med lidt af hvert.
Mit overs
Se næste indlæg >
TILBAGE TIL HVERDAGEN!
LORTEMOR
Åh gud. Det har været hårdt.
Og hvis NOGEN af jer så meget som PØNSER på et “velkommen til vuggestue-livet” eller et “andre har det MEGET værre end jer” – så kommer jeg fucking og giver jer en lammer.
Er egentlig lidt forarget over, hvor mange gange jeg har hørt disse to sætninger over de sidste 14 dage. Både på skrift og IRL.
Er der nogen der venligst kan sætte mig ind i, hvad folk tror man kan bruge den slags SHIT til??
Er det en slags måde at small-talke på? En måde at overgå hinanden på?
Det er da lidt sært. Jeg ville da aldrig sige til en der var syg: “Velkommen til hospitals-livet”! SKÅL!
Når det så er sagt, så ved jeg jo godt, at det ikke er breaking news at børn bliver syge. Jeg vil dog lige bryde ind og sige, at børn der får hele 3 forskellige børne-visusser på 10 dage, alt mens deres far er udenbys, DET ER FUCKING STRENGT!
Alfred fik først Hånd, fod og mund-syge. Dernæst bræk -og skidesyge efterfulgt af 3-dages-feber. Har sjældent haft så ondt af mig selv eller af ham. Den eneste jeg ikke havde ondt af, det var hans far. Han var nemlig væk alle dage undtagen i weekenden.
Han betaler så også prisen i disse dage. For nok er han hjemvendt, men ungen vil knapt nok kendes ved ham, jo. Han skal lige straffes for at have efterladt ham med hans uduelige mor.
Der er dog lys forude, og vi kan se frem til en hyggelig weekend, med et raskt barn og forældre der sover (lidt) om natten.
Du mangler bare, at en siger: “der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget!”. Fuck. Giv en krammer i stedet og sig, at du godt kan forstå, at det er pisse hårdt, se det kan man bruge til noget.