VIND EN NOMI-STOL FRA EVOMOVE!

MOR SYG.

Nå, men har jo været i Jylland siden torsdag aften – en tur jeg virkelig har set frem til, især da Alfred blev syg tidligere på ugen.

Måtte hente ham tirsdag i vuggestuen, fordi han havde kastet op. Og ganske rigtigt, så havde han bræk og skide-syge tirsdag, onsdag og torsdag.

Vores held vil ingen ende tage. I hvert fald ikke når det kommer til helbreddet. Og efter at have tilbragt tre dage med syg baby på armen, drog jeg mod Jylland. Hvor jeg så selv lagde mig syg.

Har brugt det meste af weekenden på langs med feber, hoste og virkelig ondt i halsen. Halsen er det værste, og i dag måtte jeg også erkende, at jeg ikke kunne undgå et læge-tjek. Var simpelthen så hævet og øm.

Det er dog ‘kun’ en virus, så jeg håber toppen er nået. Jeg rejser nemlig hjem i morgen tidlig. Og så er der et barn og et hjem der skal passes.

Det hjælper ikke på min træthedskrop, det her. Synes aldrig helt jeg når op til overfladen. Min krop er mager, træt og stresset. Mit hovede er et kaos af tanker og alt muligt der hele tiden skal nås. Er ikke i tvivl om, at en stress-test ville blinke med røde alarmer og bimlende klokker. Sådan en har jeg nemlig taget.

Så bevæger mig stille og roligt fremad og krydser fingre for at sygdommene snart lader os være i fred. At de vitaminer jeg er begyndt at tage hjælper. At december snart er ovre. For den hjælper ikke på det. Gaveræs, transport-kaos, rejser frem og tilbage i julen …. Intet ved december klæder mig lige pt.

Fortæller dog mig selv, at jeg vil gå mere op under næste år. Der har vi en dreng der måske vil synes det er lidt hyggeligt. Det håber jeg.

Hvordan med jer? Elsker I bare allesammen julen? Det virker lidt sådan. På både facebook, Instagram og alle blogs hersker juleglæden og småkagebageriet vil ingen ende tage.

Indtil julefreden sænker sig over mit domæne, så kan I finde låge nr. 15 i Petit Podiums julekalender HER.

I dag trækkes der lod om en fin BMX fra Name it.

Skriv en kommentar

  • Kamille Parsgaard

    Jeg kan anbefale Echinacea Trine. Prøv det!! God bedring, og pas på dig selv 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Frøsig

    Jeg har været igennem præcis det samme
    Mht sygdom, siden sidste søndag!! 39,7 i feber 4 dage, snotnæse, hovedpine, fuldstændig hævet hals så jeg ikke kunne sove om natten og til sidst ørepine. 🙁 idag er det kun at jeg er en smule hæs, men det har simpelthen taget SÅ lang tid at komme ovenpå 🙁 rigtig god bedring!! Håber Alfred har det lidt bedre når du kommer hjem 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Her er kun julestemning pga dn 4 årige som voldelsker julen. For min skyld kunne november tage og putte december langt op hvor der er mørkt. Jeg er ikke fan af julen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Jeg HADER julen! På grund af gaveræs især. Og dårlig samvittighed over at jeg som studerende på 6. år ikke har råd til at give julegaver på samme budget som jeg får (jeg ved godt at man siger at det er tanken der but still…). Og generelt stress. I år pga. speciale, og ellers pga eksamener. Sidste år var okay. For dervar jeg på barsel.
    Men jeg har en romantisk forestilling om at når alt det her studie- og SU-hejs er slut, så vil jeg elske julen igen. For det gjorde jeg engang.

    Rigtig godt bedring til dig og Alfred! I fortjener meget lang tids raskhed!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette Hansen

    Julen er slet ikke hvad den har været for mig. Den har ikke rigtig betydet det samme siden mine forældre blev skilt da jeg var 18. Hyggen forsvandt og i stedet blev det et dilemma hvert år at skulle vælge hvem jeg ville holde jul sammen med og sådan har jeg det lidt stadig! Så nu skiftes vi til at holde jul hos hhv. mor, far og svigermekanikken hvert 3. år. Dvs., at det er efter vi har fået Agnes, men jeg vil rigtig gerne have at vi nu får vores egne traditioner, skaber en god og hyggelig højtid for og med hende. Og så tænker jeg at vi må holde jul herhjemme når hun bliver lidt større (næste år allerede måske.), og så er “problemet” igen hvem vi skal invitere. For vi har ikke så meget plads og mine forældre kan ikke være i stue sammen 🙁
    Julegaverne er også altid et “problem”, for efter min far har giftet sig igen er der nu yderligere 4 børn og 4 voksne at skulle købe gaver til og jeg synes i forvejen at det bare er pengebytteri, gaveræs og pisse upersonligt når man alligevel ender med at kæve noget fra bestillingslisten (ønskesedlen).
    Så, nej….. Jeg er ikke den store julefan; jeg synes det er hyggeligt med pynt, julemusik osv., men ikke noget jeg glææææder mig til og over. Men mon ikke det kommer når nu vi har fået vores lille Agnes. Det håber jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Hader pt. Jul, sygdom og speciale stress i sådan en grad, at jeg ikke engang magter at skrive om det her. Du er ikke alene!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I

    Læser flittigt din blog, men har (vistnok) ikke kommenteret endnu. (Ammehjerne!)

    Føler med dig, det lyder sgu ikke særlig fedt med sygdom, stress og jag. Nogle gange har man som semi-nybagt mor bare brug for at en anden tager sig af en, giver et lille kram og siger “det skal nok gå”. For det kan være så hårdt at tage sig af et lille barn – specielt når man selv/barnet er ramt af sygdom! Som min jordemoder sagde: En baby er jordens hårdeste arbejdsgiver! Klog dame!

    Håber at du og din lille familie trods alt får en dejlig juleferie sammen, og kan puste ud ovenpå en ellers hektisk periode. Husk det – det er kun en periode! Tag en dag ad gangen.

    Kram til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIND EN NOMI-STOL FRA EVOMOVE!