✕
Del på Facebook
Del via email
Gem indlæg
Lidt om hvordan tandlægen fik os til at føle os som verdens dårligste forældre.

The power of Christ compels you! The power of Christ compels you!

LORTEMOR

Hvad går der AF børn i 1-års alderen? Det humør der bliver lagt for dagen herhjemme er ren vanvid.

Aldrig har ordet ‘NEEEEJ’ været brugt så meget eller ‘ALFRED STOOOOP’! Og han håndterer det, mildt sagt, ikke særlig godt. Vi kan måske meget korrekt kalde ham helt barnlig omkring det.

Hele hans verden kan synke i grus, hvis ikke han kan stable klodserne som han gerne vil, eller hvis man kommer til at give han et forkert stykke æble. Eller endnu værre: hvis man tager den mad han så flinkt tilbyder os, men som han åbentbart, i virkeligheden, slet ikke vil dele alligevel. Og hvis vi ikke tager den, så bliver han også skide sur.

Shit, altså.

I morges var en af de hårde. Vi starter ud med at hente ham ind til os ved 6-tiden når han vågner. Så ser vi lige 10 minutters Baby Einstein mens vi putter. Drengen er sød og alt muligt, i sin lille natdragt med fødder og pingvinprint.

Tænk engang, at noget kan se SÅ sødt ud – men i samme sekund morgenen og vi begynder med bleskift og rent tøj, så bryder helvede løs. Han vil IKKE skiftes. Han vil IKKE have strømpebukser på (prøv lige at give en skrigende og sparkende dreng sådan nogle på ude at få stress).

I morges på puslebordet blev der peget efter en shampoo flaske, og han fik lov at sidde lidt med den. Pludselig slår et eller andet klik i hans hovede og han skyder ryg og hamrer bare den skide flaske i hovedet på mig. Super fint. Nu ligner jeg et der har fået filler i min overlæbe. Super pænt.

Synes det er tidligt han er i trodsalderen, men vuggestuen kan berette at det er helt normalt. Og jeg er heller ikke i tvivl om, at vi snart er igennem et tigerspring fra helvede. Denne gang en af de lange på en 4-5 uger. Shit mand.

Devil spawn much?foto-42

LORTEMOR

Andre indlæg i samme dur!

Skriv en kommentar

  • hen

    Ooooh yes. Den er vi også HEEEELT med på her. Spurgte i går min mand, hvem fanden det var, han havde taget med hjem fra vuggestuen, for det var i hvert fald ikke vores barn! Magen til hystade! I vuggestuen og hos bedsteforældre er han sød og blid, men her tester han grænser (og forældrekærlighed) i et væk. Det er til at blive sindssyg over. Hurra for biologien, der sørger for, at vi elsker det satans yngel og ikke smider dem ud af vinduet, når de fortjener det 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lena

    lyder fuldstændig som en scene hos os for 6 mdr. siden…… og vi er helt enige om, at der er en meget go grund til at vores Alfreds første ord var NEJ ;o) hold nu op det er sagt mange gange!! og beklager…hos os var det en fase af de lange. men vi har sagt til hinanden mange gange “hellere en viljestærk (læs hystade) af et barn, end en der går i et med tapetet og ikke gør noget væsen af sig”. ;o)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katharina

    Lyder som et tigerspring eller er han bare ved at komme i selvstændighedsalderen. Heldigvis er det ikke 2 år med konstant nej…det plejer at komme i faser. Han har måske brug for ekstra tryghed. Børn i den alder kan godt selv blive lidt skræmte over deres følelser, så samtidig med at de prøver at løsrive sig, har de faktisk brug for mere nærvær og kærlighed. Selvom det er svært, så gør man ikke situationen nemmere ved at blive irriteret. Tværtimod. Det er ikke uden grund, at de kalder den tid ‘the difficult twos’ på engelsk:) Men man vil vel også gerne have et barn, der bliver til en selvstændigt menneske med egne meninger.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • jelena

    Vi har kæmpet med at få lov til at skifte ble på Philip i et års tid nu. I kid you not! Knægten har simpelthen ikke tid til den slags. Du skulle bare vide, hvor mange der starter med lort ud over det hele hjemme hos os (totalt fedt kl. 5 om morgenen), fordi han ikke vil ligge stille. Det er godt, jeg elsker ham 😉

    Jeg håber, at det ‘bare’ er et tigerspring i Alfreds tilfælde. Ellers kan jeg trøste dig med, at man bliver ret hårdhudet med tiden, og at det med at fiksere dem (meget apropos dit tidligere tandlæge-indlæg) bliver nemmere og nemmere at bære 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina Vorm

    Kender følelsen. Og det kan blive en ond cirkel, for jo mere fustreret man selv bliver, jo mere fustreret og hysterisk bliver ens barn.
    Herhjemme har det hjulpet at sætte små regler op. Så fx gider hun ikkd have hansker på, men efter kun to kampe har hun accepteret at de skal på. Og så har vi lavet rutiner. Så morgenerne hos os er altid ens – og når vi slækker på det i weekenderne, bliver hun hurtig fustreret over selv små ting.
    Derudover har er råd fra en af hendes pædagoger hjulpet meget “vælg jeres kampe. Og når I tager kampen, så fuldend den”. Og ellers så find noget at distrahere ham med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katharina

    Jeg er lidt overrasket over, at der er nogen, der synes, at det er okay at fiksere et barn også selvom det kun drejer sig om et kort øjeblik. Jeg synes, at det er lidt af en falliterklæring, at man bliver nødt til at bruge fysisk magt. Skal lige siges, at jeg selv er mor til et barn, der er meget glad for ordet nej og som bestemt ikke får lov til at gøre lige hvad der passer ham. Ved at bruge fiksering tror jeg faktisk bare at man får mere modstand næste gang tænderne så skal børstes eller hvad det nu er. Desuden er det også en kortvarig strategi, da man ikke nødvendigvis bliver ved med at være den stærkeste. Man kan ikke så godt fiksere en teenager, som ikke hører efter:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Therese

    Det samme sker herhjemme. Og JA I SHIT YOU NOT!!!!!!!! 14 måneders drengebarn og født terrorist fra helvede – det er hvad vi døjer med herhjemme og ja ja vi elsker ham og alt det der, men nøøøøj hvor er han en pestilens. Så informer mig venligst hvis du finder en kur for pesten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Bjørn

    Hørt!
    Du har lige beskrevet vores morgener…og min er desværre 20 mdr…..gad vide om det nogensiden bliver anderledes…?…!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • AnneM

    Du skriver virkelig fedt om virkelig almindelige hverdagsting! Det er en fornøjelse at følge din blog og derigennem din verden 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt om hvordan tandlægen fik os til at føle os som verdens dårligste forældre.