Fredag morgen. Gaaaaaab.

TGIF…. For satan da, en uge! Ikke at den har været speciel hård, jeg var bare ikke klar på den, da det pludselig var mandag morgen. Stemmer for at vi laver weekend mandag-fredag, og så har hverdag lørdag og søndag. Glimrende idé. Måske ikke for landets økonomi, men for folket!

Morgenen startede med gråd og en træt og tvær Alfred. Han fik i dén grad det forkerte delle-ben ud af sengen, da han vågnede kl. 5:30. Svenne havde sat en traktorvideo på, på iPad’en, da det fatale sker: den løber tør for strøm. Lige midt i traktorløbet. Fatalt. Alfred får et mindre sammenbrud, og så er dagen ellers skudt igang. Intet var godt nok. Ramasjang var ikke godt nok, havregrød med ekstra smør var ikke godt nok. Mor var ikke god nok. Far var ikke god nok.

Han falder til ro, da Hr. Skæg dukker op på fjernsynet. Så igen sender jeg mine kærlige og våde kys efter den skæggede mand i rødt. Han er fucking genial. Pludselig ville Alfred gerne spise, han ville gerne putte i stolen og vi fik også lov at skifte fra nattøj til tøj. Thank fååååååårking god.

Jeg tror jeg elsker ham. Altså Hr. Skæg.

Ikke nok med at Alfred var et surt røvhul, så ville vores toilet pludselig heller ikke skylle ud. En tilbagevendende, charmerende ting ved vores lejlighed. Udover møl og splinter i gulvet. Og heldigvis kiggede jeg viceværten over skulderen sidst det skete – for man bliver hurtigt træt af at skulle skylle ud i toilettet med en spand.

Så der kom lortemor, med værktøj og mandighed, og med lidt hjælp fra kæresten skyller vi nu ud igen. Uden en spand. Er ret stolt. Mon man må ringe til viceværten og blære sig?