Turen går til...

Det der køkken…

Den opmærksomme læser ved, at jeg længe har gået og sukket højlydt over mit køkken. Der var ganske enkelt de mest absurde løsninger derude, og minimalt med bordplads – samt zero muligheder for opbevaring.

Lige pt (og også mens jeg var i Zürich) bliver der arbejdet på højtryk, af en yderst dygtig mand, som er ganske genial til at give mig nogle løsninger jeg aldrig selv havde fundet på.

Se lige noget af køkkenet før, her:

20160229-231339-83619716.jpg
Helt, helt forfærdeligt altså…

Væk er nu skab over komfuret, den dumme ovn som før stod ovenpå køleskabet (fordi oven i komfuret ikke virker) og der er blevet rykket lidt rundt på det hele. Desuden er det gamle skab i hjørnet blevet revet ned, og det er fandeme rart! Hylderne var så smalle, at de nærmest ikke tjente noget formål.

20160229-231504-83704863.jpg

Der sker andre ting derude, men indtil videre, så kan jeg kun vise lidt ad gangen. Men jeg GLÆDER mig til at have et rimeligt køkken. Drømmer om plantevæg, fine vægge og malede gulve… Nu må vi se 🙂

Eneste investeringer so far, er denne lyskæde: Find den i både sort og hvid HER.

20160229-231640-83800053.jpg

Samt en rar lille ovn, der er lige præcis stor nok til at rumme en pizza. Meget, meget vigtigt!! Ovnen er fundet på Ellos, men kan ikke se, at den pt er på shoppen, desværre. Men mon ikke den kommer igen 🙂

20160229-231725-83845674.jpg

Det er altid lidt kaotisk det der med at søsætte projekter i hjemmet, og hos os er det ingen undtagelse. Der er simpelthen rigeligt at gå i gang med. Køkkenet har altid været min første prioritet, men som med alle andre projekter, så er det jo langt fra gratis. Men det føles nu helt enormt rart, at der endelig sker noget!

Glæder mig vildt meget til at vise jer det endelige resultat. Hvornår, det er straks en anden sag 🙂

Sponsoreret af Ellos.

1 kommentar

  • Hvor bliver det bare fint! Det betyder bare så meget med et køkken man har lyst til at være, lave mad og hygge med ungerne. Og fed lyskæde!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Turen går til...