Turen går til…

Fuck, har nærmest ikke engang fået tømt kufferten for tøj, før den atter er blevet fyld op igen. Denne gang med let påklædning og praktiske sko.

I morgen går turen til Amman, i Jordan!

En tur jeg har været så privilegeret at blive inviteret med på af selveste UNICEF. Ord kan ikke beskrive hvor nervøs jeg er. Ikke kun fordi jeg skal op i en (okay flere) flyvemaskine(r) igen, men også fordi at de næste fem dage står på et program der bl.a indeholder besøg i Za’atari lejren – den næststørste flygtningelejr i verden.

Årsagen til at turen går til Amman, er, at vi i år kan markere 5 års-dagen for krigen i Syrien. Og det er netop derfor vi skal afsted. For at sætte fokus på netop dette.

Hovedsageligt skal vi kigge nærmere på forholdene for de mange, mange syriske børn der lever i lejren – og jeg både glæder mig og omvendt. Har absolut ingen anelse om hvad der venter mig. Og måske er det egentlig meget godt.

Jeg har ingen intentioner om at spamme jer med gru og gys, men føler også at dette er en oplagt mulighed for at berette om andet end livet i Sydhavnen. Jeg har endnu ikke tænkt så meget over hvad jeg vil vise jer, og UNICEF har givet mig frie tøjler i forhold til hvad jeg har lyst til at skrive om.

For god ordens skyld vil jeg fortælle, at UNICEF har betalt for min rejse derned, samt for overnatning. Derudover har jeg ikke modtaget yderligere betaling. Alt andet er for egen regning. Ergo rejser jeg afsted af lyst og fordi det er en unik mulighed for at se lidt af en verden man normalt ikke ser.

Håber I vil læse med den næste uges tid, er sikker på at det bliver lidt af en oplevelse.

Jeg rejser sammen med en journalist fra Kristeligt Dagblad, en vært fra Radio 24/7 – samt to garvede damer fra UNICEF. Hvad der står på programmet er skimtet kort, men jeg glæder mig til at opleve kontraster og til at formidle det jeg ser, ud til jer herhjemme 🙂