Er et liv 6 kroner værd?

I 2004 var jeg på ferie i Gambia. 14 dage med høj solskin, lange sandstrande, drinks og en hel masse kontraster.

Vi boede lokalt, ikke på et hotel sammen med alle de andre turister inde bag hotellernes store og tunge jern-hegn.

På den måde oplevede vi Gambia på en langt mere realistisk måde, og ikke set fra guidede ture eller nøje udvalgte turist-områder. Vi kørte med lokal transport fremfor turist-taxa, gik på de lokale markeder og oplevede i det hele taget mange ting, som f.eks mine forældre, som besøgte landet et år efter, aldrig så. Fordi de boede på hotellerne.

En dag besøgte vi en landsby udenfor Banjul, hvor lerhytte-klicheer mødtes med udtørrede floder og nøgne børn. Vi havde medbragt kuglepenne og bolde – 2 ting ungerne satte utrolig stor pris på. Havde jeg vidst det da, havde jeg også medbragt en tredje ting:

Malaria-medicin.

Det var nemlig ikke mere end en enkelt dag siden, at et barn i landsbyen var død af malaria. Og fordi man ikke har råd til medicinen, så dør børn og voksne hver eneste dag i disse områder.

En uge inde i vores rejse begyndte vi alle at få symptomer på malaria. Efter besøg hos en læge fik vi alle konstateret parasitten i blodet (trods forebyggende piller) og vi købte medicin på det lokale apotek. Medicinen, som skulle tages med noget andet medicin mod bivirkninger, kostede ca. 35 kr.

Et greb i lommen.

Jeg har aldrig glemt den. Tanken om at folk dør, fordi de ikke har 35 kroner til medicin.

UNICEF har udviklet konceptet Verdens Gaver, hvor man kan udvælge helt specifikke hjælpemidler og give dem som gave. Altså, dem der i virkeligheden får gaven, er ikke din mor eller din tante – det er en anden person et andet sted i verden.

Man kan vælge mellem utrolig mange:

I år er der ekstra fokus på Polio vacciner – hvor man kan give en gave på 74 kr – svarende til 75 vacciner til børn i f.eks flygtningelejre.

I kan læse meget mere om Verdens Gaver her, og så tror jeg blot at jeg vil lade det være op til jer, om der skal ekstra plusser på karma-kontoen i år 🙂

Og så tænker I nok: Hvad fanden gør hun selv? Jamen jeg brugte f.eks en lørdag formiddag ude på UNICEF’s pakkelager for ikke så længe siden. Der pakkede vi nødhjælp til Sierra Leone. Så, deeeeeeet 🙂

Og til sidst: Lortemor i 2004 med rastafari hår. Kan I finde mig?

Bringes i samarbejde med UNICEF