Ting der sker.

De der børn er fantastiske. For hver måned der går, jo federe bliver de. Altså ikke alene i massefylde, men også i ting de gør og siger.

Bevares, jeg har da også en to-årig, der kan blive så edderspændt rasende, at han ligner en sød, rødglødende dværg der er ved at eksplodere. Det kan f.eks skyldes at ting ikke vil som han vil. Ting der på INGEN måde KAN de ting han vil, faktisk.

Det er da også utroligt ærgerligt, at biler ikke kan stables i det uendelige, og at programmerne på ramasjang ikke kan startes forfra, når de er slut.

Noget man også får med i købet, når de bliver lidt større og når Alfreds alder, er ‘MIIIIIN-fasen’. Ting der ALTID har været dine, og som ingen andre før har claimet, som f.eks dine tamponer, din tandbørste eller din hårbørste, er ikke længere dine. Pludselig står der en 90 cm høj egen avl, med begge arme i vejret, der påstår at den tampon, du troede du havde i fred, er hans.

Eller f.eks dine sko. Uanset køn, så er det bare et spørgsmål om tid, før de render rundt i dine sko, træder dem skæve og nægter at udlevere dem igen.

Din mad er heller ikke længere din, og den mad du troede var hans, bliver hånligt smidt på gulvet og ind kræves din mad. For den må da alle dage være bedre. Også selvom det er PRÆCIS det samme I fik serveret.

En anden charme er din pude, din dyne, dit ansigt og dine arme. For helt naivt regner du måske med, at samsovning er en hyggelig seance, hvor man ligger i ske og sover dejligt som den fantastiske familie I er. Sådan nogle der rigtig kommer hinanden ved. På den måde at man har et barn på hovedet, et knæ i maven eller en fod i ansigtet. Hele natten.

Og jeg skal love for at man kommer hinanden ved. Helt utroligt nok kan det lykkes mig at overleve dagen, selvom natten har været tilbragt med 90 cm, 15 kilo tung, snorkende, sparkende og hårrivende egen avl.

Jeg elsker det. Men hold op, det er godt nok specielt 🙂