T R Y K !

Ting jeg har gjort….

…… af slemme ting, der gør det helt UTROLGT at mit barn stadig er både velfungerende og generelt bare i live:

Ikke lavet alt hans mad fra bunden.

Puttet ham i en klapvogn MÅNEDER før han kunne sidde selv.

Ladet ham se utallige timer af både Ramasjang, Baby Einstein og F for Får.

Givet ham både sukker, honning og sirup inden han fyldte et år.

Haft ham i en bæresele med hovedet vendt UDAD mod den onde, onde verden.

Og i øvrigt også sat ham i en klapvogn, som vender VÆK fra os.

Givet ham citron, kun for at se hans ansigtsudtryk. (Han kunne godt lide det, PIS!)

Givet ham danskvand af samme årsag. Det kunne han ikke lide, så det var lidt sjovere!

Hængt en stofble foran barnevognen, så han potentielt kunne dø af iltmangel eller af hedeslag.

Ladet ham græde sig selv i søvn mere end én gang, når både muligheder og mor-overskud var brugt op.

Kaldt ham for ‘dumme baby’ næsten dagligt.

Kaldt ham for ‘idiot baby’ ugentligt.

Kaldt ham for ‘evil spawn’ cirka én gang om måneden.

Kysset ham så meget, at det utroligt at han stadig har så fede kinder.

Ikke gået til baby-bongo.

Eller salmesang.

Eller fast babysvømning.

Eller rytmik.

Eller legestue.

Givet ham modermælkserstatning.

Givet ham flaske fra han var 2 måneder.

Stoppet med at amme ham da han var 2,5 måned gammel.

Mon I andre har flere ting til listen?

foto-43

 

 

79 kommentarer

  • Den der med citronen har jeg også gjort 🙂
    Min den store – på snart 3 år – spiser stadig citronbåde med STORT velbehag…
    I don’t get it.

    Jeg har ikke serveret grød og mos – men ladet børnene starte direkte på almindelig voksenmad. Oh gru, oh skræk – tænk hvis de kløjs i det. (Det har de så aldrig gjort!)

    Jeg har ladet den lille sove i dobbeltsengen permanent – hver nat, hele natten! Indtil hun var 9 måneder. Hvis hun får et mommy-komplex af en art, så er det nok min egen skyld

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline

      Du er meget moderne. 🙂

      At springe grød og mos over kalles BLW.

      At sove med børnene er meget Attatchment parenting.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hen

    Offentligt sagt at jeg er tæt på at smide ham ud af vinduet når han vågner for 27. gang på en nat (og i øvrigt ikke har sovet i løbet af dagen heller) -ved nærmere eftertanke, er det nok mere noget, der skal stå på listen over ting, jeg har gjort, der burde havde fået mit barn fjernet… Hvor sidder min sletknap. Nå fuck det. It’s out there….

    Ladet ham blive passet en helt nat før han blev 1 år

    Givet ham grød før han var de obligatoriske fire (? Er det fire? Kan ikke huske ti måneder tilbage længere…)måneder (i håb om at han ville sove om natten. No such luck)

    Gået tidligt hjem fra arbejde, ikke for at hente barn fra institution men for at sove…

    Og nu venter jeg så på alle fordømmelserne over mit indspark. Mens jeg sender dig varme tanker Lortemor for at tør skrive åbent om alle de her ting. TAK.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ai, hvad er du for en LORTEMOR 😉 dril med dril på.

    ha ha, ja, men nu er der heldigvis ikke en manual til, hvordan man opdrager sit barn bedst, det vigtigste er jo bare, at de får en masse kærlighed og omsorg, så de udvikler sig.

    jeg kan da tilføje, at jeg IKKE har været den forældre, som har købt dyrt designer/mærkevarertøj eller barnevogn m.v. men købt det meste brugt. (UDETØJ: naturligvis kvalitet, for at han ikke fik våde fødder og krop med alle de ture han hoppede i vandpytterne, jo større des sjovere!!!). 😉

    I dag virker det som om, at mange børn er blevet til “små projekter” for forældrene, så børnene skal ligne et fra et modemagasin. Helt ned i vuggestuen. Også i børnehaven og skolen fortsætter det, og ofte tøj som børnene slet ikke kan røre sig i, og helst ikke må blive beskidte. BROK over, at der nu er kommet en plet eller et lille hul på størrelse med en ært på deres flyverdragt, åååhhhhh nej, skal jeg købe en ny, jeg har givet 1500 kr. for den fra XX mærke.! (LÆS: IKKE ALLE FORÆLDRE).

    Det har IKKE været mit barn.
    Hvis jeg har hentet mit barn SORT af mudder, og han havde det største smil på læberne, så ved jeg, at han har haft en FANTASTISK dag, og turen hjem fra børnehaven, har han fortalt om de mange oplevelser han har haft, og kan bare mærke, at han var GLAD.

    SMUK Torsdag. :0))

    smil Lene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er et dårligt, dårligt menneske og bør indberettes til kommunen 😉

    Ps. Begge mine er faldet ned fra puslebordet, og jeg er faldet ned ad trappen med den ene, hvor jeg tabte ham i faldet. Jeg er kommet til at ramme dem i hovedet med legetøj, når jeg har leget med dem, og jeg er sør’me også kommet til at kradse dem med mine lange negle, når jeg har skiftet ble eller lignende (de ligger ikke just stille under seancen). Hva’ dælen – måske skulle jeg også indberettes?

    PPS. Har jeg fortalt dig om dengang, Philip løb ud på bagtrappen, gik hele vejen ned til døren ud til gården, og blev reddet af vores nabo (mens vi var lykkeligt uvidende om han flugt)? To gange indenfor en uge?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Rune

      Han har gjort noget tilsvarende i vuggestuen. Løb helt ud igennem lågen ud i vandpytterne – uden støvler på….´Men han hyggede. Det kunne jeg se, da jeg kom for at hente ham i samme øjeblik 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette med Arthur

    Arthur burde også ha groet et ekstra hoved og have ringe odds for retsmæssig udvikling han har nemlig:
    …Sovet over 2 timer i sin autostol som helt lille…flere gange.
    …Blevet ammet med ammebrikker…hver gang( i 13 måneder sågar) mon hans tandstilling bliver skæv og hans tunge falder af?
    …Været ude i solen uden hat på (hvad skal man gøre når lortet blæser væk?)
    …Spist rosiner som var det diamanter og han Annie Fønsby.
    …Haft sko på sin babyfødder (de fungerer idag og han løber sågar)
    …Siddet i sin skråstål waaaaay over 15 minutter i træk.

    Desuden proppes han også med alt hvad der potentielt kan fremprovokere sjove ansigtsudtryk
    Indtil videre er det dog også kun danskvand vi andre har fået noget ud af.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A+K

    Skrækkeligt!
    Hvornår mon de kommer med blå blink efter dig? B-)

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Jeg ved det ikke! Men en eller anden dag står de der!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte Kronborg Madsen

    Fantastisk indlæg! 😀 Elsker det – og jeg har ikke engang børn jeg kan udsætte for samme eksperimenter 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    🙂 Elsker det

    Jeg:

    – Køber ikke økologisk mælk til min datter
    – Slår hovedet ned i bordet mange gange om dagen (det er vel mest mig selv jeg skader)
    – De har begge hovedpuder – også ham på 4 måneder – det er nemmere at vaske og tørre den pga gylp end madrassen
    – Jeg har ladet min datter hugge vuggestuens teletubbi
    – jeg har aldrig lavet fuldkornspandekager til min unger – kun de traditionelle med masser af sukker

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • F A N T A S T I S K indlæg! Går selv og venter på at mit første afkom skal komme til verden og forestiller mig, at jeg kommer til at kunne lave en liste meget lig din. Det er betryggende at vide, at din dreng trods alt stadig trækker vejret 😉 Tak fordi du så ofte gør op med alle de åndssvage normer og underlige ideer samfundet forsøger at pådutter os alle sammen. Det er da vist på tide, at vi gør op med halvdelen af det og begynder at tænke en smule logisk selv 🙂 Tak tak tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne Flak

    Jeg har efterladt vores søn ude foran vores lejlighed, i gården, uden babyalarm, fordi den var løbet tør for batteri… Jeg tænkte at det gik nok, skulle bare lige huske, at se til ham indimellem – det glemte jeg alt om og en time og 10 min efter stod min kæreste i døren, med vores grædende søn, som han havde samlet op fra klapvognen, da han kom hjem fra arbejde… Gad vide hvor længe han har lagt der og grædt!!!

    Jeg har også, midt om natten, vrisset lidt højt, og endda når bølgerne har gået højt, råbt “så læg dig for f…til at sove”, når vi har haft natteroderi.. Den ene gang var han så syg; max dårlig samvittighed morgenen efter..!!

    Jeg har givet ham lidt for mange marie kiks – han har set lidt for meget baby einstein – og han får stadig flaske om aftenen, fordi jeg ikke orker at tage kampen. There you go. Vi har allesammen vores soft spots…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sissel

    Love it!! AF HJERTET TAK 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg vil virkelig bare gerne vide- HVORDAN FÅR/FIK DU HAM TIL AT SE TV??? Vi vil så gerne at vores vildbasse kunne sidde bare 5 (…15) min og se lidt tv… Så vi kunne få lidt iPhone/iPad tid:-) fx.

    Min kunne ikke lide citron- heller ikke anden gang jeg gav ham. Men det så så sjovt ud 🙂 🙂
    Jeg har ladet ham hoppe i sengen- mens jeg liige sendte en SMS. Det resulterede i en blodtud…

    Fedt indlæg. Rart man ikke er ene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mai Odgaard

    I GÅR sad min 5 mdr gamle datter for første gang i højstol. Det er sådan en gammel sag, der skal renoveres lidt, males og piftes op, I ved. Remmen mellem benene sidder ikke helt fast, men godt fast.. Syntes jeg. Da hun havde alket og møffet løs i stolen og fået spist færdig ville jeg tage hende op. Det skete ikke, i stedet skete der det at hun FORSVANDT rutsjende ud af stolen og ned på gulvet, landede på maven.

    Min sorte samvittighed ku’ klart ses helt ude fra rummet. Hun klarede den i øvrigt. Tyk som hun er. Phew.

    Tak for delikate og fantastiske indrømmelser! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Patricia

    HERLIGT indlæg! Jeg har ikke selv børn endnu, men kunne forestille mig, at jeg ville gøre mange af de samme ting. Magter ikke det der pylrethed, der hersker for tiden. Og flad af grin over det med citronen! Priceless haha!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabella

    Sløset med jerndråberne.
    Tændt for Ramasjang imens vi spiste morgenmad.
    Brugt bæresele der ikke understøttede ergonomisk hoftestilling.
    Konsekvent brugt vådservietter i stedet for skumklude når der skal skiftes ble.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Trine; tusind, tusind TUSIND tak fordi du skriver indlæg som dette her.
    Jeg fik en sen-fødselsdepression da jeg gik hjemme med min store dreng, fordi jeg konstant styrtede rundt for at overholde “de generelle anbefalinger”, og samtidig havde en dreng der aldrig sov. Som i aldrig. Seriøst. Aldrig!
    Og når ens yngel ikke digger det der sovning, (og også selvom de gør) er man NØDT til at gøre hverdagen nemmere for sig selv – nogle gange ved at se bort fra spelt-og-motorik-tyranniet.
    Jeg har ikke sovet, spist, tisset eller været bad i flere måneder (men har heller ikke tabt graviditetskiloene, WTF?!), og mine brystvorter styrtbløder – og nu er ungen ENDELIG faldet i søvn i autostolen. men ÅH SKRÆK, der må han jo ikke sidde hvis man ikke vil gøre ham til Quasimodo. Op med ungen som vågner og så starter vi forfra igen. SLUT. STOP. NU.
    Hurra for dig, som er så afslappet omkring det – og tør sige det højt.
    Jeg elsker dig!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Louise

    Jeg,
    – har givet min datter glad-mad (det der rimelig stinkende lasagne/pasta bolognese, der ikke smager af noget), når jeg ikke orkede, at lave mad fra bunden. Og egentlig også, når jeg orkede, men bare ikke gad – for ungen spiste det jo ikke alligvel.
    – har forklædt leverpostejsmadder og grøntsagsmos med en klat af de der små børne mango/jordbærsmoothies, for så gled det lettere ned, og der var ingen skrig og skrål (til faderens misbilligelse, men det er jo for filan heller ikke ham, der skulle bøvle med en rigtig ulvetime-unge hver aften)
    – holdt ikke godt nok øje med min datter på puslebordet, da jeg da lige kunne vende mig og fylde tørretumbleren – ser ud af øjenkrogen, at datteren hænger med ben og numse ud over kanten, og nu falder hun. Bum, ned på badeværelsets flisegulv. (Der blev jeg godt nok ret bange selv).
    – har givet hende både sukker, is, kage og hvidt brød.
    – bestikker min datter til at sidde nogenlunde stille i klapvognen på vej hjem fra dagplejen med rosiner, figenstænger og andet godt – hver dag.
    – lader min datter se Ramasjang på min iphone, når vi ligger i sengen om morgenen, så jeg liiige kan få en halv time mere. Det sker, at jeg døser hen og taber mobilen ned i hovedet på hende. Sådan en iphone er altså rimelig tung.
    – giver hende stadig en flaske mælk inden sengetid – fordi jeg ligesom en anden kommentar længere oppe ikke orker at tage kampen

    Tak for ærlighed og indrømmelser 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    hmmmm……

    Behøver man ligefrem at HÅNE retningslinjer der skal beskytte de små ?

    Og så finder jeg det besynderligt, at det er morsomt, at give de små noget mad – alene med håbet om at de hader de – for morskabens skyld…. Det er ikke en bamse men et barn, lille menneske som faktisk skal kunne regne med mor/far.

    Jeg synes ellers at bloggen kan være morsom 🙂
    Men her er forældrerollen blevet for umoden. Det klæder ikke nogen 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Jeg ved sgu ikke hvad jeg skal svare på din kommentar!?

      Men én ting har du ret i, nemlig at jeg er umoden! Har aldrig påstået andet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maja Viola

      Jeg nyder også at læse med på bloggen og knuselsker den afslappede uhøjtidelige tone, du lægger for dagen – perfektionstrangen er ganske umenneskelig og det er dejligt med nogle, der tager bladet fra munden og fortæller hvordan hverdagen med børn også kan se ud.

      Når det så er sagt, så synes jeg det er ærgerligt at kommentarsporet ind i mellem kan ende i lidt for meget “rygklapperi”, forstået på den måde at alle stemmer i koret af enighed og kæmper om at rose skribenten nok, men ligeså snart der dukker et indlæg op, der bryder med den rørende enighed, så ved du ikke hvad du skal svare.

      Jeg synes det ville være friskt i højere grad at kunne favne forskellighederne og hvis indlægget blev udgangspunkt for debat.

      Når det er sagt: Jeg har adskillige gange været så optaget af at tage billeder af min datter/filme hende, da hun f.eks. stod selv for første gang og lignende, at jeg ikke har grebet hende da hun faldt! En gang faldt hun ned ad fire trappetrin i vores opgang, da jeg skulle tømme postkasse. Puuuh ha, så stopper hjertet lige med at slå!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Men hvad vil du have jeg skal svare? Jeg giver jo udtryk for, at man godt kan bryde lidt med retningslinjerne, men stadig have velfungerende unger 😉 at nogle er uenige, kommer jo ikke bagpå mig, men synes ikke der nogen grund til at kalde folk for rygklappere, fordi de er enige?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maja Viola

      Jeg kan godt sætte mig ind i at det må være svært at håndtere kritiske kommentarer, særligt dem der går på dine evner som mor. Jeg er helt med på at du sætter dig selv til skue – både når du er “overskudsmor” og når du er “lortemor” – og det er super fedt og inspirerende for mange. Jeg synes bare umiddelbart at din respons på en kritisk kommentar var, ærgerligt nok, ret afvisende – men det kan jo skyldes at du har fået mange kritiske og usaglige kommentarer, som du har været nødt til at slette (kan jeg næsten forstå af dit følgende indlæg). Det indtryk havde jeg bare ikke fået med af at læse kommentarerne her..

      Nu skal jeg ikke være overdrevet pedantisk, men jeg kalder ikke folk for rygklappere , men at der er en stemning af “rygklapperi”, hvor det ind i mellem kan virke som om at kritiske kommentarer ikke er velkomne. Klart at dem der skriver usagligt og direkte personligt skal have “sparket”.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Nej, men man må gerne udfordre ens barn, og drille det. Min datter elskede også citron, og jeg stod klar med et kamera for at filme hendes udtryk. Det blev en meget kedelig video, skulle jeg hilse at sige. Altså citron er jo ikke ondskab, det er en fødevare, der er helt uskadelig. Jeg synes, at der er en kedelig tendens til at man skærmer børnene fra alt muligt… såsom citroner. Slap dog af.

      Pointen med indlægget er måske bare lige at slappe lidt af med at halse efter de fucking normer i samfundet… og at være en familie handler ikke om at være perfekt, men handler om at have det rart, sjovt og slappe af med hinanden. Jeg er begyndt at slappe af med mine pædagogiske visioner for mit barn – der må gerne være tanker, men barnet skal sgu også slappe af derhjemme.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katharina

      Hejsa,

      Må indrømme at jeg er ret enig. Kan ikke se det sjove i at give sit barn noget, som man regner med at det ikke kan lide. Ideen med indlægget er super god, men synes desværre at filmen knækker lidt, når der i kommentarfeltet nærmest bliver set ned på mødre som faktisk gerne vil følge de retningslinier man nu en gang får. Det har ikke noget at gøre med at man er hysterisk; der er faktisk udstukket nogle retningsliner med henblik på at sikre børnenes velbefindende. Synes tit der er en tendens til at kalde andre for hysteriske eller fanatiske, når man ikke har andre argumenter og for at retfærdiggøre sine egne handlinger.

      Jeg må så erklærer mig skyldig i, at jeg gav slip på ungen inden han kunne gå fordi jeg skulle fiske noget op af tasken ( og havde regnet med at han godt selv lige kunne stå) med det resultatet at han faldt lige på snotten. Har en gang kaldt ham idiot og gør det aldrig igen. Der er ingen undskyldning for at kalde sit barn grimme ting.

      Der ikke nogen der er perfekte, så kan vi ikke bare give hinanden et klap på skulderen og sige at vi gør det så godt i kan. Tak for en god blog og fortsat god dag til jer alle.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nina

      Helt ærlig Lone, det jo netop sådan nogen kommentarer som din, der giver mødre kronisk stress og dårlig samvittighed, når overskuddet bare ikke er der til at følge de 117.000 retningslinjer..
      Jeg tror ikke hverken Trine eller de andre mødre gør hånt med gode råd og retningslinjer, men nogen gange så gør man det der virker på ungen – også selvom det er ‘forkert’
      Jeg er sikker på at hverken Alfred eller nogen af de andre små lider nogen overlast over flaskemælk, ramasjang eller færdigmad, og så længe mor og far har overskud til at lege med dem og kysse dem (så de kan regne med dem), så går det nok at det ikke er efter den uskrevne bog, der hedder ‘den gode mor’
      Jeg synes du skyder under lavmålet ved at kalde det umodent.. Det er da så voksent og sejt som noget at kunne indrømme at man ikke er perfekt.

      Jeg synes du er sej Trine, og jeg er sikker på at Alfred både kan blive raketforsker, fodboldspiller, sanger eller jurist selvom han har fået flaske, set rigelig meget tv, slået hovedet i stuebordet og haft uens sokker på i vuggeren, for i sidste ende er det sku skideligegyldigt, når bare man får de rigtige værdier med på vejen… Og de fåes ikke i en økobutik nødvendigvis 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg siger det samme som Nina 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fie Thaysen

      Jeg tror hvis Trine, og alle os andre mødre, lavet en liste over alle de “gode” og “rigtigte” ting vi gør for vores bebser, så er den pænt meget længere end den dårlige! Men det er jo ikke de ting der giver dårlig samvittighed og derfor fylder i hovedet!! Er der noget bedre end at have dårlig samvittighed over noget, for så at læse at det er der sgu da mange andre der har gjort og baby har det godt alligevel.
      Tak for blog Lortemor 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Louise

      What Nina & FIe said 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Pedersen

    Jeg læser det hele og kan kun nikke genkendendetil det..

    Men det eneste jeg tænker er: Jeg har aldrig prøvet det med danskvandet.. Jeg må købe en på turen hjem fra dagpleje 😀

    God torsdag 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kæft der er mange “gode”! Tak for dem!
    Min dreng har lidt fladt baghovede.
    Har aldrig fået hjemmelavet mos, altid fra glas!
    Igår gled han i badekaret, da jeg vendte mig for at tage et håndklæde. Jeg blev mega forskrækket, men han sagde ikke en lyd!
    Ps. Jeg vidste sgu da ikke at børn skal have jern-dråber?!???

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Join mig i klubben ‘de onde mødre’

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Som mor er det rart at vide at andre også snyder lidt eller er ved at hænge sig selv når klokken er 4:05.
    Vi gør alle noget for at overleve og ikke altid det der er anbefalingen.
    Tak fordi du lader os vide at vi ikke er alene mod alle de perfekte mødre med perfekte børn

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie Louise

    I LOVE IT, Trine (og jeg har endnu ikke formeret mig)!
    Kæmpe high five til dig, og ret meget mindre til de andre øko-spelt-østerbro-overskuds-mødre-typer (undskyld til jer på forhånd)! Der er SÅ mange “regler” og ting man ikke gør som forældre at det er til at brække sig over! Nogen gange tænker jeg over hvordan vi overhovedet er overlevet med de mængder sprøjtemidler, ftalater, farvestoffer, sukker, parabener, parfume, passiv rygning (gud forbyde det) vi har indtaget gennem 80’erne og 90’erne – vi burde jo alle være vandskabte 😉

    Pisse fed blog – elsker du er så ærlig og viser at det at være forældre ikke kun er glansbillede men også kan være mega meget pain in the ass (selvom man elsker ungen som aldrig før). Glæder mig til jeg engang skal give mit barn citron og danskvand 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katharina

      Men folk har så desværre også kræft som aldrig før og en hel række andre problemer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Som f.eks er årsagen til at jeg bruger service fra Zuperzozial til Alfred 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katharina

      Det er jeg også helt vild med:)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Det er nemlig rigtig godt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Min søn har fået de obligatoriske d-dråber i en måned eller to før jeg glemte alt om det og aldrig kom igang igen – han er nu 19 måneder… Nogle gange bliver jeg sgu lidt nervøs for at det er helt skidt at han ikke får dem?

    Han får så heller ikke jerndråber og har kun fået det ganske kortvarigt. Det var så hård ved hans fordøjelse og så droppede jeg det sgu…. Håber virkelig ikke det får fatale følger.

    Ellers har han gennemlevet samtlige af de scenarier som du beskriver og virker ikke til at have taget skade – men altså det kan jo være der viser sig noget engang? Men for nu prøver jeg at tælle alle de ting der gør, at jeg faktisk er en skidegod mor, som elsker sin søn og gør det så godt hun kan.

    Jeg er rigtig glad for din blog af samme grunde som rigtig mange har skrevet i kommentarerne før mig, så læs dem blot en gang til! 🙂
    Kh Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Jeg synes det er så underligt den snak om retningslinier og om hvorvidt man skal følge dem eller ej. Helt ærligt: officielle, nationale retningslinier for at være forældre/tage vare på et barn?? Eller rettere – jeg har det ambivalent med det. For der er mange gode og brugbare råd, som jeg også selv har støttet mig til, bliver også bare provokeret, for nogle officielle retningslinier skal på ingen måde diktere, hvordan vi skal være forældre! Det skal vores – heldigvis – sunde fornuft, vores værdier og vores instinkter. Og et eller andet sted er det da sørgeligt, hvis forældre selv, men også det officielle Dk tvivler så meget på, at det er godt nok, at der skal retningslinier til for at gebærde sig!
    Gode råd, ja tak! Men jeg bestemmer selv om jeg vil/kan bruge dem, eller hellere vil noget andet. Og det sidste jeg vil er at intellektualisere vores børneopdragelse og læse tykke bøger om alt muligt – frem for at mærke efter, tage det uhøjtideligt som det kommer og give ungen en skive citron for at se, hvad han siger til det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette Rod

      Jeg oplever ikke, at retningslinjerne “dikterer” hvordan man skal være forælder. Det er netop blot en retningslinje og forståes som vejledende. Jeg synes, at der er masser af gode råd at hente i dem, når man er usikker førstegangsforældre, men man skal også forstå at kunne sortere i dem og gøre det, som fungerer for ens familie.
      F.eks. anede jeg ikke, at det var en god ide at lægge sin baby på maven helt fra fødslen, og for mig var det vigtigt at mine drenge lærte at kravle, og de har begge smukke baghoveder i dag 🙂 Omvendt sagde det mig ingenting at stå i timevis og kokkerere hjemmelavet økologisk babymad til dem, og især den store har fået pulver- og glasmad i stor stil. I en alder af 18 mdr. får den lille stadig en flaske at sove på, og jeg har ingen intensioner om at lave om på det så længe det fungerer.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sanne

      Du har ret og jeg er langt hen enig med dig:-) Det jeg mener, er nok, at jeg synes mange opfatter det som diktat og bruger retningslinier til at dunke både sig selv og hinanden i hovedet og stemple “god mor”/”dårlig mor”. Og det synes jeg er så provokerende ved den slags, at det bliver ophøjet til “junglelov”!
      Men helt sikkert – der er mange gode råd og jeg har også selv støttet mig til dem eller sorteret. Og meget af det er jo generel sund fornuft:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt, fedt, fedt. Og gu fanden er det da sjovt at lade sit yngel smage på citroner. Og alle mulige andre ting! Så længe det er fødevarer (måske lige med undtagelse af chili toppet med tabasco og peber), så er det da den mest naturlige ting for børn. De skal da smage på ting. Lære at spise så meget som muligt og undgå kræsenhedsepidemien. Få jord under neglene og græs på knæene. Er det ikke sådan, det skal være at være barn?
    Jeg er “ung mor” (Gud, hvor har det udtryk dog en negativ klang), og har desværre tit fået fornemmelsen af, at jeg liiiige skulle bevise dét ekstra, for at være værdig til at bære den officielle “godkendt-som-mor”-badge . Så af hjertet TAK for, at du siger det, som det er, og tillader dig at slå skår i det forventede, angstprovokerende perfekte liv, som sætter topbarren for “den gode mor” urimeligt højt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Oh, der er så mange ting, man gør ‘forkert’ fordi det er det, der virker. Heldigt altså at børn er relativt robuste (på flere måder!) fordi ingen forældre er perfekte. Slet ikke kl 03.46 hvor barnet vågner og skriger for 18. gang den nat.

    Er dog – og du ved, du ikke tager det personligt! Det skal du i al fald ikke! – nødt til at sige noget om det der bæreseleværk. Om på hoften. Eller ryggen. Ud mod verden fra mors eller fars mave dur sgu ikke. Ergonomisk eller mentalt. I al fald ikke hvis det er sådan man altid bærer. Og slet ikke når der er ordentlige og gode alternativer.

    Sorry. Arbejds- og mor-skade!

    PS: god ide med voksenmad i stedet for babymos. Det husker jeg til næste gang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Der har jeg jo manducaen! Så er helt med 🙂 men vi har altså også brugt en anden indtil da 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Var ved at få min the galt i halsen af grin over den med Babybongo – og de andre “aktiviteter”. Har nemlig lige siddet og forsøgt at finde ud af hvad/om vi skulle gå til noget nyt, når nu motorikholdet er ovre. Og samtidig ved jeg ikke heelt om jeg gider. Så jeg kom egentlig bare til at grine lidt af mig selv og mit “jeg-vil-så-gerne-gøre-det-hele-rigtigt-gen. Tak for det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MLL

      Droppede babybongo, afrikansk dans, rytmik, ja alt hvor jeg slet slet ikke ku se mig selv i pædagogisk kropslig og musikalsk freestyle. Tænkte at baby nok synes det er sjovest når mor er glad og afslappet, så vi har tumlet amok, gynget, hoppet, sunget højt med på radioen og spillet vores helt eget larm på køkkenredskaber i stedet.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Haha!! Fantastisk liste – og tilslutter mig mange af dem og barnet virker til at trives i bedste stil. Citronen er også blevet testet her, men det var et hit… ligeledes syltede agurker, som man heller ikke lige forventer. Sennep har han dog selv prøvet på og det fik det sjoveste ansigt frem!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Trine- du er den sejeste mor. Elsker dine ærlige indlæg !! Bliv ved med det:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Jeg har gjort ting der er meget mere “lorte-mor” agtige end dem du beskriver.

    Men tak fordi du tør vise at det ikke udelukkende er perfekte politiske korrekte mødre derude, men også alle os andre der tager tingene lidt på gefülen og mærker os frem…

    Jeg er sikker på vores børn vokser op og bliver lige så lykkelige og veltilpassede børn som alle andre….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melis

    DEJLIGT INDLÆG! Intet mindre end.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Jeg har gjort rigtig mange lortemor-ting, men honning skal børn under et år altså ikke have. Det kan være farligt!

    http://www.netsundhedsplejerske.dk/babylex/index.php?option=laes&id=111

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline

      PS! Fantastisk indlæg! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Men du skal huske på, at børn der ikke udelukkende ernæres af mme eller modermælk, IKKE er i fare!

      Det står selv i dit link. Og det havde jeg selvfølgelig sat mig ind i, inden jeg gav det til mit barn. Han fik grød fra han var 4 mdr. Ergo måtte han faktisk godt få honning.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline

      Det står kun børn der ernæres af mælk, ikke udelukkende mælk. Der er vel ikke nogen der ernæres udelukkende af mælk til de er et år?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Nej, præcis? Det er jo også derfor det ikke er farligt at give dem honning, hvis de får rigtig mad?

      ‘Hos spædbørn medfører indtagelse af sporer (læs bakterier i honning) sygdom, da sporerne deler sig og danner toksin i det specielle miljø som findes i tarmene hos børn der ERNÆRES MED MÆLK.

      Alfred fik honning da han var godt 10 måneder, fordi han fik ca. 80 % af sine måltider bestående af mad, ikke mælk.

      Ergo er det ikke farligt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline

      Jeg læser det ikke som børn der udelukkende ernæres med mælk, men også som børn der delvis ernæres med mælk. For der er vel ingen børn der udelukkende lever af modermælk(erstatning) til de er tolv måneder gamle (?).

      Men det er selvsagt muligt du har ret, og at et-årsregelen er sat for at være 100 % sikker på, at børn der lever næsten udelukkende af modermælk længer end anbefalet ikke får honning.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malou

    HAHAHAHA

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna bergström

    Jeg har OG HOLD NU GODT FAST!!! Jeg har røget under graviditeten og amning i 8 mdr nu og mælken sprøjter stadig ud. Nå ja og så er jeg vegetar og min søn skal heller ikke spise kød.. Så det var et kort visit o mødregruppen jeg havde, men hey!, så havde de da noget at snakke om:))

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • C

      Var det lige en stolt kommentar om at du har røget???? Du har taget er bevidst valg om at kunne skade dit barn og du står gladeligt frem?! Du burde skamme dig så inderligt. Det er ikke en joke at de retningslinjer er der, de er ikke for at genere forældrene mest muligt – der er faktisk en årsag. Jeg er målløs over den uansvarlighed. Ingen kan eller skal være perfekte – men det der, undskyld mig, grænser til det dumme. Du skal absolut ikke opfordre andre ELLER komme med det er ok at ryge igennem for her skete det ikke noget! Flot, Wow – fantastisk forældre rolle. Giv det videre til andre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Det er heller ikke en opfordring. Det er jo en tilståelse. Og selvom du er forarget, så hold tonen pæn! Jeg støtter heller ikke op om rygning, men peger heller ikke fingre ad folk der gør det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lui

      Der er da forskel på at indrømme at man ikke er perfekt, og dermed heller ikke er en perfekt mor – som Trine gør – og så på at gøre noget der ER skadeligt for ens barn som at ryge i sin graviditet.
      Synes det er befriende at nogen står frem og siger “Gud hvor kan jeg vær en LORTE-rådden-møg mor, men det gør mig bare til et menneske – ikke til en dårlig mor”!
      Trods denne skønne ærlighed, som vi alle kan have gavn af fordi vi heller ikke er perfekte, skal man ikke forveksle det med at alt er okay. Der er stadig ting man ikke burde gøre, og hvor man burde lytte til de mennesker der ved noget om det, som fx at ryge i graviditeten ELLER at vende sit barn udad for tidligt. Men det gør jo heller ikke en til en skod-mor!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Fedt at der brydes med retningslinjer. Men at ens barn falder fordi man er uopmærksom og lignende skal der godt nok ikke laves sjovt med!!! Det kan ende grueligt galt. Fint at folk kan være ærlige og perfektionisten ryger lidt fra og afslappetheden frem.. Men der må for hulan aldrig svækkes på et barns sikkerhed!!! Krummer tæer når jeg læser de beretninger. Det kan være direkte skadeligt og skal absolut ikke ses på med noget der minder om afslappede øjne, fordi at barnet klarede det!
    …. Og nej jeg fatter heller ikke at man ønsker at give barnet noget, som man ved kan resultere i ubehag, kun i håb om at skabe sjov for sig selv. Halleluja for forældre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Jeg tager ikke ansvar for hvad der bliver skrevet i feltet 🙂 men altså, Alfred bliver i hvert fald ikke mishandlet vha fødevarer. Han synes nærmere at hindbær er mere syrlige end citroner, men derfor får han da stadig hindbær. Også selvom jeg ved han skærer ansigter af dem. Egentlig tror jeg godt han kan lide dem, men at han reagerer på syrligt generelt.

      Mht danskvand, så er det jo ikke dagligt han bliver mishandlet med det. Det var en engangsfornøjelse.

      Men selvfølgelig skal børn være under opsyn.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katharina

      Hej C,

      Jeg er helt enig med dig! Til gengæld kan man ikke pakke sine børn ind i vat. Jeg tror, at du måske hentyder til mig, når du nævner at det ikke er i orden, at ens barn falder fordi man er uopmærksom. Er du selv mor? Mødre har kun to arme ligesom alle andre og i ovennævnte situation, stod jeg hos lægen og skulle have et sygesygesikringskort op af pungen. Min søn kunne godt stå dog ikke gå på det tidspunkt ellers kunne jeg aldrig have drømt om at give slip på ham. Jeg synes ikke, at situationen er sjov, men man kan ikke altid forudsige konsekvenserne af sine handlinger. Hvis han nu kun havde været istand til at kravle, så havde jeg jo sat ham ned på alle fire. Han falder også nogen gange, når han løber. Er det ensbetydende med, at jeg skal holde ham i hånden indtil han er 18 eller at jeg skal flytte ham hen i anden dagpleje, hvis han er faldet derovre? Til gengæld lærte jeg noget af det og gav ikke sådan slip på ham før, at jeg var helt sikker på at balancen var i orden. Når det så er sagt, så er jeg helt enig med dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg forstår din intention om at komme bag facaden og at støtte hinanden i, at man ikke kan gøre alting perfekt. Det er benhårdt at være forældre, men det retfærdigør vel ikke at man behandler sit barn respektløst (taler grimt til det, råber af det eller lader det græde sig i søvn)??!

    Jeg er chokeret over, at der (især i kommentarfeltet) nærmest går sport i at overgår hinanden i uansvarlighed. At man laver sjov med at ens barn er faldet ned fra puslebordet eller højstolen, at man har tabt legetøj og telefoner ned i hovedet på dem, eller har har røget under graviditeten. Det er på ingen måder cool.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karoline

      Jeg tror ikke forældre der lader sit barn græde sig selv i søvn gør det fordi de synes det er fantastisk eller den bedste løsning, men fordi man er desperate. Jeg tænkte da jeg læste indlægget, at godt jeg ikke er den eneste der har sagt dum til mit barn, ikke ar ”lortemor” er stolt over hun gør det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Jeg er selv mor til to og ved godt, at man kan komme til at reagere uhensigtsmæssigt under pres, søvnmangel osv. (har dog aldrig kaldt mine børn hverken dumme, idioter eller ladet dem græde sig i søvn). Men når man skriver, at man dagligt kalder sit barn for dum, opfatter jeg det som om, at man egentligt ikke ser det som værende forkert.

      Og når reaktionen i kommentarfeltet er, at det er sjovt, og at Lortemor bliver opfattes som en sej og forbilledeagtig mor på det grundlag, synes jeg at effekten af indlægget er meget uheldig. Og at det giver anledning til at lave sjov med fald fra puslebordet, at tabe telefoner i hovedet på sin baby, og at glemme babyalarmen og ikke holde øje med sit barn i barnevognen osv. osv. giver mig helt ondt i maven.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Vi kalder ham for ‘dumme baby’ i en særdeles kærlig tone, fordi de ting han gør, jo er virkelig dumme.

      Jeg kalder også mine veninder for røvhuller, i en kærlig tone. Men det er jo svært at formidle ud på skrift, desværre.

      Jeg har ladet mit barn græde sig i søvn 3 gange i hans liv. De resterende 500 nætter, har jeg ikke. Sådan er det bare med børn. De presser én.

      Jeg svarer hårdt på kommentarer, når det bliver for meget at være skydeskive for andres kommentarer. Jeg kan ikke stå på mål for hvad andre gør.

      Lortemor er ikke en side hvor der skal herske en form for cool-hed omkring det at være en dårlig forælder.

      Lortemor er en side, hvor det er ok at indrømme at man SOMMETIDER er en, men at man gør det bedste man kan, og at der ikke stræbes efter at være en skidt mor eller rygklapper andre for at være det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katharina

      Enig! Det er særdeles uheldigt, at et oplæg med gode intentioner nu bliver brugt til, at man kan gøre sjov med sin egen totale uansvarlighed. Jeg blev allerede chokeret, da der syntes at være et flertal for at fiksering er i orden og jeg faldt nærmest ned af stolen, da en mor endda var stolt over, at hun som en daglig rutine fikserede sine børn når der skulle børstes tænder. Det er ikke mindst lige så chokerende, når en mor giver udtryk for, at hun synes at rygning under graviditeten er okay på trods af at adskillige undersøgelse har vist, at det er skadeligt for barnet. Der er stor risiko for at barnet skal bøde for sin mors uansvarlighed i form af astma og en lang række andre problemer. Så er det desværre ikke sjovt at læse med mere. Tværtimod.

      Det er også en lille smule trættende at læse, at der er et plads i helved til kvinder, der ikke støtter hinanden og lignende kommentarer. Det er temmelig hyklerisk at tale om at støtte hinanden og janteloven, når man samtidig ikke kan acceptere kvinder, der har en anden holdning (Trine, den her er ikke til dig). Det er synd, at de ellers fine oplæg ofte udvikler sig til, at et segment af læserne kan støtte hinanden i ikke at behøve at gøre deres bedste for deres børn.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lui

      Den var lidt overdrevet/hellig den der! Hvis man er nød til at holde sit barn fast for at få børstet tænderne, er det jo det man må. Det går lynhurtigt og barnet lider jo på inden måde overlast udover at det ikke er sjovt – hverken for barn eller forældre. Det er da et spørgsmål om hvad barnet tager mest skade af; halvandet ubehagligt minut eller at få rådne tænder. Og NEJ, det kan på ingen måde sammenlignes med rygning i graviditeten!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Henriksen

    Til alle de sure damer. Jeg er så sikker på at Alfred ikke har lidt nogen overlast af at blive kaldt det ene eller andet! Han har for dælen da ikke fået alkohol eller andre slemme ting indenbords! Jaja lidt honning! Men seriøst man ville blive overrasket over hvor mange ting som indeholder honning! Men nok om det! Trine jeg knuselsker din blok!!!!!!!!
    Jeg giver min datter små bidder pålægs chokolade når hun skal ha klippet negle for så sidder hun stille. Jeg har kaldt hende alle dine ting på listen plus lidt mere!! Givet hende tomat for at se hende i hovedet og brudt ud i grin. Jeg har også ladet hunden give hende en kæmpe nødder på munden

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Henriksen

    Til alle de sure damer. Jeg er så sikker på at Alfred ikke har lidt nogen overlast af at blive kaldt det ene eller andet! Han har for dælen da ikke fået alkohol eller andre slemme ting indenbords! Jaja lidt honning! Men seriøst man ville blive overrasket over hvor mange ting som indeholder honning! Men nok om det! Trine jeg knuselsker din blok!!!!!!!!
    Jeg giver min datter små bidder pålægs chokolade når hun skal ha klippet negle for så sidder hun stille. Jeg har kaldt hende alle dine ting på listen plus lidt mere!! Givet hende tomat for at se hende i hovedet og brudt ud i grin. Jeg har også ladet hunden give hende en kæmpe nødder på munden

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Åh hvor var det dog forfriskende læsning. 🙂

    Efter jeg blev gravid og sidenhen mor, så er det som om der har været frit slag fra ALLE om at kommentere på alt. Det både folk jeg kender og folk som står i køen i netto!! Hvad f”k sker der lige for det. Jeg gør mit allerbedste i sitationen og ja nogen gange handler det om ren og sker overlevelse. specielt hvis ungen ikke har sovet flere nætter i træk = mor her ikke har sovet for faren hører jo aldrig en skid!!

    Jeg elsker mit barn mere end noget og gør hvad jeg synes er bedst i den situation også skal folk, specielt en helt tilfældig i netto, fandme bare holde sin kæft! Og bedstemødre og veninder skal mpske lige tænke en ekstra gang.
    Jeg har aldrig været så usikker, som da jeg blev mor, for jeg vil jo bare det aller aller bedste for min guldfisk, men der er sgu ikke nogen der er kommet med en facit liste.
    You live you learn!

    Dejlig blog du har. 🙂 Og hvor er det dejligt du skriver det vi andre tænker, for man kan jo nemt gå og tro man er den eneste også skal man sgu ikke have sagt noget højt. Folk dømmer så hurtigt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Det er godt nok en gammel post, men jeg er ved at læse mig igennem alle dine indlæg, og er først kommet hertil nu. Og for første gang MÅ jeg kommentere med et kæmpe HU-f……-RAA! Hvor er det befriende og fedt, at nogen/du tør sige ærligt hvad man gør og særligt ikke gør for og med sit barn. Jeg kan tilslutte mig nærmest alle punkter, og er nu på 3. barn, og jeg synes da de store har klaret sig meget godt alligevel :-). De kan faktisk både slå kolbøtter, tale rigtig godt og læse i 0. klasse, så helt ad helvede til er det da ikke gået. Keep up the good Work og din fantastiske blog. Kh fra en ny trofast læser

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annemarie

    Tænker også at min lille knægt har smilehuller i hans små tykke kinder fordi jeg kysser ham så meget

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

T R Y K !