TING JEG HAR GLEMT

I al den her tristhed glemmer jeg jo alle de skægge og dejlige ting der sker!

Det faktum at langt de fleste af mine kollegaer hos DBA har været på ferie, har resulteret i en indbakke jeg ikke behøvede at passe nær så meget. I like. Kæmpe optur til det! Men nu er de tilbage, og det er også rart! Følte mig sgu lidt alene på pinden, med et ret stort ansvar!

Noget andet er, at jeg en dag formåede at få en pæn omgang ros og anerkendelse fra en af mine all time favorit guilty pleasure modebloggere. Når Marie siger til en, at man ser mega skarp ud, så vokser man lige 10 ekstra centimeter. Mor-krop und alles! Og jeg havde altså bare H&M på 🙂

Min mor-krop fejler absolut ikke noget, egentlig. Hvis jeg spottede mig selv i svømmehallen, helt som gud har skabt mig, så ville jeg aldrig gætte på at jeg havde presset en 3500 grams kødklump ud. Ej heller at denne havde fået lov at vokse sig stor under mit maveskind. Det er KUN når jeg bukker mig ned, at tyngdekraften og det løse hud ses. Så det er også noget at være taknemmelig for.

At mit hår er blevet langt! Hold da helt kæft jeg har fortrængt, at jeg har haft kronisk dårlig  hårdag i knap 3 år. Mit hår er atter tykt og langt – og striber samt den sparsomme sommer betyder at jeg nærmest er blond og langhåret igen. Og hvis jeg ser bort fra mine høje tindinger, så er mit hår tilbage i gamet.

Generel optur over at min 2 1/2 årige er født med en humor der slår både min egen og sin fars. De ting der kommer ud af den dreng, ikke? Jeg tisser i bukserne.

Alfred evne til at suge alt hvad der hedder bandeord til sig. Da vi stod i en loppebod i weekenden, og jeg bestemt og skingert proklamerede at de gamle antikke tog IKKE var legetøj, udbrød han *Aj, men altså for HELVEDE* Det er mit barn. Og jeg er stolt. Nu skal vi så bare sørge for at han ikke tager de ord med sig ned i vuggestuen.

Alfred generelt. Han er stadig pisse irriterende, temperamentsfuld og hidsig – der slægter han mig på. Men han er fuld af guldkorn, kærlighed og besidder en humor og den vildeste appetit på livet. Gider han stadig sove? Nej. Gider han få skiftet ble? Nej. Er det der ble-fri i sigte? Nej.

Men han kan æde 3 fede, smørstegte pandekager på under 5 minutter, og så gider han godt være med til at løbe nøgen efter isbilen, når klokken ringer.

I like 🙂