Men der er også gode ting!

Masser, endda!

Igår var jeg ude på Unicef’s pakkelager og pakke nødhjælp. De mangler i dén grad frivillige for tiden, da behovet for hjælp til husstande i de Ebola-udsatte områder, er massivt.

Så det vi pakkede igår, var hjælp til at sikre at alle har muligheden for at vaske sig og dermed sørge for, at smitten ikke breder sig.

Der var en vældig hyggelig stemning derude, og selvom jeg ikke kunne blive derude hele dagen, så var 3-4 timer altså nok til at få pakket rigtig, rigtig mange spande fuld af nødhjælp:

Jeg havde blot set på Facebook, at de manglede frivillige, da de er under et enormt pres.

Så jeg slæbte en anden dejlig mor med under armen, og alt i alt var det faktisk en glimrende måde at bruge et par timer.

Tusinde tak for jeres søde kommentarer på mit sidste indlæg. Havde regnet med at I ikke gad høre på mere brok! Men I er stadig lige så søde som I plejer. Tak!

Vi har som sådan ikke sat os fast på Indre København – vi har også kigget udenfor byen. Men det giver ingen mening for os, når vores jobs ligger centralt i byen, og ingen af os har et kørekort. Lange transporttider vil også betyde, at Alfred skulle være længere tid i institution, og det er stik imod alt det vi har ønsket os, i forhold til ham. Vi bruger allerede en time på at cykle fra Vesterbro til Ydre Nørrebro hvor han går nu, og det er altså for lang tid.

Så det er måske en smule forkælet at ønske sig at de små detaljer og ønsker passer sammen, men når vi skal købe en bolig, så nytter det jo ikke noget at investere i noget, hvori der skal indgå alt for mange kompromiser. Vi skal jo helst være glade der, de næste mange, mange år.

Om et par timer skal vi ud og se endnu en bolig, og den er ret så fin. Så er meget spændt. Den ligger indenfor vores budget og den passer rigtigt godt til os. Vi håber, vi håber!

God søndag derude!