Misundelse!

Når far og mor har fri, har børnene det også!

Eller hvad?

Personligt kunne jeg aldrig finde på at holde ferie uden at Alfred også gjorde. Og dog – for jeg har faktisk en lille drøm om at tage på en forlænget weekend med kæresten snart, uden vores dreng.

Men kunne aldrig drømme om at holde en uges ferie, for så at skubbe Alfred ned i vuggestuen alle dagene. Jeg har ofte læst debatterne omkring forældre/ferie/børn – og folk kan blive virkelig emsige.

Først og fremmest vil jeg sige, at man skal passe virkelig, virkelig meget på med at dømme andre ud fra deres beslutninger. Man ved jo aldrig hvad der ligger til grunde for deres valg.

Herhjemme står vi foran et år, hvor alt kan forandre sig på kort tid. Vi aner ikke hvornår vi har ferie – om vi har råd til at tage hjemme fra. Ofte er det sådan, hos os, at vi sjældent har holdt mere end en uges ferie eller to ad gangen. Så vi er ikke en 6 ugers ferie om året-kinda familie.

Ofte har det været sådan at Svenne har benyttet sig af ferie og fri, til at få sendt noget radio – en slaget investering og en glimrende indtægtskilde. En måde at holde gang i sin drøm om at fortsætte med at lave radio, selvom han ikke længere er på P3 fast.

Jeg har ikke et traditionelt job, så der er hverken ferie med løn, eller andre goder.

Men når folk toppes over uenigheder omkring ferie og fri, og hvor børnene sendes i institution – så er fanden løs. For det er jo en forfærdelig ting!!

Eller hvad?

Jeg har 2 faste fridage om ugen – begge bruges på bloggen eller andet blog-relateret. Eller også bruges de på at rydde og og gøre rent. Eller….

Som i dag, hvor Alfred og jeg havde været alene aften og nat, grundet Super Bowl, og hvor vi vågnede lidt i 9, fordi han var vågen et par timer i nat, og jeg var en horribel mor, som fulgte ham i vuggestue kl. 10 – tog hjem og så hele sæson 3 af Suits, drak kaffe, slappede af og glemte at komme ud af pyjamasen.

Er jeg så en dårlig mor?

Hell no. For jeg sværger. SVÆRGER. Jeg er den bedste mor når han om lidt kommer hjem til kram, kys og flere kram.

Nu skal det siges at jeg også bruger fridage sammen med Bøffen. Bare lige så I ikke går amok i kommentar feltet.

Men helt ærligt. Ville I stemple mig som en forfærdelig og egoistisk mor?

Hvad bruger I jeres fridage på?

Og hvordan med jeres ferie?

20150202-173823-63503177.jpg

35 kommentarer

  • Anne

    jeg har også hverdags fri, arbejder så hver 3. Weekend . Men jeg nyder også nogle af mine fridage selv. Det gør mig til en bedre mor med mere overskud. Mit barn holder jo stadig ferie når vi gør. Vi drømmer også om en forlænget weekend kun os to. Der regner jeg med, at Nor tager på ferie hos farmor

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ligesom du selv påpeger, så tror jeg, at det vigtigste i den slags debatter er at huske på, at ingen er ens. Vi kender ikke hinandens historier, og der er ingen facitliste.
    Og jeg tror på, at en enlig mor med job og børn, kan ha’ skide godt af lige at tage sig en dag alene engang imellem. Eller en ikke enlig mor (eller far). Det er sgu okay, at man er en bedre mor efter et par afsnit Suits;)
    Jeg har en ugentlig fridag, som er dedikeret til Ane – den har sågar sit eget hashtag;) Både Ane og jeg har behov for den! Jeg som regel hjemme kl 17 i hverdagene, og inden der er lavet mad mm, så skal hun puttes. Og jeg har slet ikke fået nok!!! Weekenderne er bare ofte bookede eller går til huslige projekter, så vores fridag sammen er så vigtig:)
    Og jeg holder altid Ane hjemme i ferier – hun har jo også brug for en ferie på samme måde som os andre. Men jeg er helt sikker på, at de, der sender børnene afsted en dag eller to, har deres grunde:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Jeg er en af dem! En af dem som har ferie i næste uge men sender mit barn afsted i 3 dage ud af 5. Jeg er en af dem med en historie. En historie der handler om en grum periode med stress og depression som gør at jeg har svært ved at passe et job og jeg er derfor tilkendt Flexjob på 12 timer om ugen. Det betyder også at jeg har brug for pauser også pauser fra mit barn. Jeg hader det men sådan er realiteterne. Det betyder at jeg lader op i 3 dage for at kunne være verdens bedste mest nærværende mor i 2 dage og jeg glæder mig til de to dage. Tænker også at onsdag bliver kort dag og mandag måske bliver en afleveret sent dag men jeg har ferie og jeg sender ham afsted. Jeg er skide bange for hvad andre tænker om mig hvilket gør at jeg næsten har svært ved at lade op de dage men gør jeg det ikke er der kontant afregning fra min krop men ja jeg er en af dem som folk dømmer uden at kende min historie og så er jeg endda lærer så jeg har jo nærmest altid ferie men mit barn er fuldtid i dagplejen jamen dog da 🙂 men når det så er sagt så har børn da bestemt lige så meget brug for ferie og pauser og heldigvis er jeg så priviligeret med mit Flexjob at jeg i hverdagen har meget større mulighed for at kaste en fridag ind i ny og næ når det virkelig er tiltrængt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dorte

      Vil blot takke for din ærlighed og dit mod til at give indblik i din hverdag og strabadser. Jeg har været igennem noget der ligner, og kender frygten for andres (mest mødres!) dom. Keep walking

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karina

      Enhver mor ved selv bedst, hvad der er rigtig for hendes barn, og du gør det helt rigtige for dig OG dit barn. Stor respekt til dig for dele den “forbudte” sandhed, og hvor er det en skam, at man/du underskylder den.
      Det behøver du ikke.
      Stort kram fra en mor der er “midt i mellem”

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Ferie er i min verden uden tvivl for hele familien alle dagene – mor og far kan måske holde forskudt og forlænge børnenes ferie, men som udgangspunkt ingen institution i feriedagene.
    Hverdagsfridage er en anden sag. Jeg/vi kan også godt være hjemme en dag, men Sebastian er i vuggestue – lidt kortere dage end normalt, men i vuggestue. Vi vinder uden tvivl alle på det og har samlet set bare så meget mere ro og overskud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • …… Jeg har engang været hende moderen der’, som holdt begge unger hjemme når jeg havde en fridag. Og havde jeg flere, var jeg ofte i tvivl, om det var “okay” at sende dem i sted. Gjorde jeg det, havde jeg mega dårlig samvittighed, fordi jeg så brugte tiden på mig selv. Men valgte jeg ofte at ha dem hjemme, oplevede de jo faktisk en mor, der ikke altid ku rumme det…. Nu to år efter den første sygedag
    med langvarig stress, er jeg blevet en del klogere. Selvfølgelig SKAL mine to børn holde ferie med os
    Som de altid har gjort. Og selvfølgelig får de stadigfridage fra institution. For deres små hjerner og kroppe har i den grad brug for at være “offline”, og bare være i nattøj en hel dag den at sku forholde sig til andre. Men jeg tar
    Nu også ansvar for MIT behov. Det vil sige at jeg holder et par dages fri i begge ender inden ferierne, for at “sunde mig” så jeg kan rumme ferien med aktive børn og igen efter, for at fordøje indtryk og nyde alenetiden. Min hjerne har simpelthen BRUG for stunder hvor den absolut ingenting skal. Og det’ gør mig til et bedre menneske, samtidighed at jeg viser
    Mine børn, at det er vigtigt med alene tid. Det har alle mennesker brug for! Og især de ekstra sensitive
    Som jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda J

    Jeg vil starte sige, at jeg syntes det er helt ok med alenetid uden sine børn og nappe en fridag en gang imellem uden børn. Jeg tror også den anden vej det er vigtigt at give sine børn mulighed for et par dage uden forældrene hos bedsteforældrene eller andre ældre med tid til ikke at skulle nå noget, Denne artikel beskriver egentlig meget godt hvad man nok ikke bør gøre http://denkorteavis.dk/2015/far-og-mor-holder-vinterferie-men-emma-svigtes-hun-skal-i-dagplejen-og-far-ikke-ferie/?fb_ref=Default
    Ingen er ens heller ikke børn, nogle kører i et andet gear end andre, forhåbentligt ved forældrene bedst, ellers lyt til dem der kender dit barn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Alle(s) situationer er forskellige, så jeg bryder mig ikke om, at nogen skal dunkes i hovedet, slet ikke, når man ikke kender den bagvedliggende situation.
    Fx. er vi på 3 uge med småsygdom, rigtig sygdom og nu klattethed, alt den tid vi har trukket ud af kalenderen her, skal altså findes et andet sted. Så knægten må nøjes med en forlænget weekend i stedet for en hel vinterferie i år.
    Generelt tror jeg alle forældre forsøger at få mest muligt tid med deres børn, er der nogen, som af og til tager en fridag uden barn for at lade op -så er det nok tiltrængt og en god investering for barnet også.

    Vi holder omkring 6-7 ugers ferie med vores barn fordelt på sommerferie, efterårsferie, juleferie og normalt vinterferie. Men jeg kunne holder mere, da jeg er studerende, men det vælger vi ikke at gøre, da den sidste uges ferie tit skal bruges på noget praktisk, som nu engang er nemmere uden en to-årig.

    Børn har ret til ferie og jeg tror, som skrevet, at langt de fleste forældre stræber efter at give dem mest muligt kvalitetstid og ferietid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Du er da bestemt ikke en dårlig mor.
    Jeg har selv en ugentlig fridag, som jeg indtil videre vælger, at bruge på rengøring, indkøb osv. Det er så fedt ikke at skulle bruge familietiden i weekenden på det. Min søn går i skole til kl. 14 og min datter sover til middag til omkring kl. 14, så bliver de selvfølgelig hentet der.
    Jeg er så også så priviligeret at jeg har skoleferier, dvs. 6 ugers sommerferie, og der har jeg valgt at mine børn kommer afsted den første og sidste uge med korte dage, og fridage hver for sig, hvor vi så kan hygge lidt alene. Det har jeg da også hørt for, men for os er det altså en god måde at gøre tingene på 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Jeg ville ikke stemple dig som en dårlig mor fordi du tager et par (velfortjente) alene timer…!!
    Jeg går hjemme på dagpenge – skal jeg så holde min søn hjemme hver dag?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    Jeg kunne aldrig drømme om at beholde mine piger hjemme på alle mine fridage! Bum! Men nu har jeg også ret mange fridage pga. Skiftende arbejdstider, så de trives meget bedre med struktur og forudsigelighed i hverdagene.
    MEN jeg kunne aldrig drømme om ikke at give dem fridage og forlængede weekender, hvor de kan koble af, og føle at fridage er noget specielt. Det er fandme med at nyde muligheden for det, inden de skal i skole.
    Jeg kan ikke forstå at nogen har hjerte til at holde ferie uden deres børn, medmindre der er en meget god grund til det. Man sender dem virkelig ikke afsted, fordi man skal have malet carporten! Men at tage en børnefri weekendtur med manden – ja da! Hvis man så samtidig giver sit barn en dejlig weekend ved bedsteforældredag eller andre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Vi holder hver især en uges ferie uden barn i år. Kærestens bliver brugt på en skiferie og min med at besøge en veninde i NY.
    Fridage har vi ingen af i hverdagen, til gengæld arbejder vi aldrig i weekenden og så har vi 7 ugers betalt ferie. Så vi holder stadig 6 uger sammen med lillefisen:)
    Tror virkelig også det er vigtigt at lade være med at dømme andre fordi de vælger at gribe tingene anderledes an. Kan ikke forestille mig andet end at (stort set) alle forældre ønsker at være de allerbedste forældre de kan for deres barn. Og det ved man altså bare bedst selv hvad der skal til for at opnå:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • … er så glad for at indlægget startede med “eller hvad?” 😉

    Vi har snart (vi er et lærerpar) ferie. 9 dage i alt.
    Som udgangspunkt mener jeg, man skal være sammen med sit barn, når man har ferie. Jeg er heldig i mit job, at kunne se frem til mange helligdage og feriedage i den kommende periode – og det er jeg glad for. Men inden de kommer, skal vi holde et bryllup… Hjemme hos os selv. Så det skal der gøres klar til! Så vi sender altså vores datter i dagpleje tre dage af vinterferien. Udelukkende, så vi begge har hænderne frie til at få gjort bugt med en masse oprydning.

    Kan mærke jeg har det lidt dårligt med det… Og samtidig synes jeg egentlig også det er en fornuftig nok beslutning. De andre dage skal vi jo hygge med familie og venner og hinanden… Tror den dårlige samvittighed, igen, er noget medier og “andre mødre” pådutter os, når vi træffer selvstændige eller anderledes beslutninger end dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg vil sige, at jeg kan godt huske hvordan det er at være “ung” mor og famile. Hvilket jeg tror er svært at sammenligne med, hvis man først får børn, når man er i 30érne fx.
    Som pædagog ser jeg mange forskellige familier og deres behov og hvordan de forskelligt er presser af ting og sager og man kan rådgive forældrene, men vigtigst af alt lytte til dem.
    Så er vores/pædagogernes fornemste opgave, at gøre dagene for børnene så gode og trykke om de har meget eller lidt ferie med forældrene.

    Det jeg vil sige med det her, er at nej jeg synes ikke man kan dømme nogen, for hvad man tror er det bedste for børnene og familierne, det kan være så forskelligt fra familie til familie…hvilket jeg synes man burde være mere åben for i og som institutionerne pædagog.

    God “fridag” Trine
    Kh Camille MILK

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Jeg er nok en af de der mødre der giver andre dårlig samvittighed, ikke bevidst dog. I al den tid min søn har levet, har jeg været studerende. Det vil sige at jeg altid har tidligt fri, har mange studiedage og lang sommerferie. I sommers holdt jeg min søn hjemme fra vs i 7 uger, han har minimum en ugentlig fridag og bliver senest hentet klokken 15. Nu er jeg så færdiguddannet og ledig, og er derfor også lidt mere fleksibel end hvis jeg havde fuldtidsjob.. Jeg elsker at være sammen med min dreng, men jeg har virkelig også brugt meget tid på at have dårlig samvittighed over at sende ham afsted for at gå hjem og skrive eksamen. Synes det er mærkeligt at være hjemme mens andre passer ham, selvom jeg skriver eksamen.. Og jeg dømmer overhovedet ikke andre. Det er bare sådan jeg selv har det. Men jeg nyder virkelig også engang imellem at have en dag for mig selv, og har været i Berlin med sønnikes farmand i to overnatninger UDEN barn. Det var skønt – do it! Synes der er stor forskel på at holde fri en dag eller to igen børn, og så at sende dem afsted i 3 uger mens man selv nyder livet i haven 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mahsa

    Ferier uden unger tja.. For mit vedkommende så kun sammenlagt et døgns tid. Dels fordi min lille trold bliver eder sur, mobset og umulig, efterfølgende. Og dels fordi jeg får dårlig samvittighed.

    Men dage hvor han som en marit vågner x mange om natten, ja så SKAL mor bare have tid til at hænge fuldstændig løs! Så hermed, godt for dig, tænk på dig selv og lad op imens han gør det samme i vuggestuen☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har aldrig holdt en fridage uden sønnike. Som ung alenemor tænkte jeg vist slet ikke det var en mulighed.
    Eller også var det bare nemmere at blive i nattøjet med ham.
    Men det var en anden tid – han bliver 20 i år! 20! Hvilket betyder jeg nærmer mig de 40 år…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Du er på ingen måde en dårlig mor. Man skal også huske sig selv og få ladet op på batterierne. Og som flere skriver, så holder man stadig ferie med børnene når det er længere end en fridag. Tror også man skal passe på med at tage ungerne fri hvergang man har en fridag, for de er jo sociale med andre på sammen alder. Når jeg har en hjemme studie dag, så har vi ikke noget ur der ringer og dagene er også kortere end normal.
    I næste uge har vi alle ferie…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg tror det er meget vigtigt at huske på, at de personer, der dømmer dig efter hvorvidt du har Alfred hjemme 3 eller 5 dage i en ferieuge, gør det fordi de føler sig utilstrækkelige i forhold til noget i deres eget liv, og derfor får tilfredsstillelse i at føle sig bedre end dig på i hvertvfald det punkt. Men det er en forældet tankegang, og vi skal ikke glemme at børn i den grad har brug for at blive stimuleret, løbe og lege, møde andre brøn, og generelt komme ud og opleve verden. Der er nuancer og gråzoner i alt, men hvis vi generelt accepterede hinanden noget mere, ville alting blive meget nemmere og sjovere, tror jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Jeg sidder faktisk lige nu og hygger med en kop kaffe og surfer lidt efter at have afleveret min lille prop i vuggestuen. I dag er min fridag fra stress og jag!!! Og den er vigtig for at jeg kan fungere som en god og kærlig mor resten af tiden. Jeg kan da også få dårlig samvittighed en gang i mellem og føle, at jeg bør bruge min sparsomme fritid på noget konstruktivt, men på den anden side, har jeg også brug for bare at fede den og være…ja bare mig! 🙂 Så du er bestemt ikke alene, og jeg har ondt af alle dem, der ikke kan tillade sig selv eller ikke har mulighed for at tage sådan en dag eller bare nogle timer en gang i mellem!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrissen

    Jeg er studerende og her til foråret skal jeg “bare” skrive speciale. Ergo har jeg faktisk fri hver dag. Men specialet og studiet er mit arbejde og derfor kommer vores søn selvfølgelig i skole.

    Jeg var så priviligeret i sommers at have mere end halvanden måneds sommerferie, og ud af det havde vores søn så måske en måneds eller lidt mere ferie + kortere dag/fridage hist og her.

    Jeg snakkede faktisk med institutionen om dét, fordi jeg et eller andet sted blev ramt af den dårlige samvittighed, når jeg sendte min søn afsted. Men pædagogerne var så søde og sagde at hvis vores søn holdte ferie i så lang tid som mig, så skulle vi faktisk starte forfra med indkøring. Derfor gjorde vi som vi gjorde.

    Man er ikke en dårlig mor/far hvis man indimellem har behov for at sende sit barn afsted. Bare ens barn nogle gange også har sammenhængende ferie sammen med forældrene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Det jeg synes er dybt forkert er dem der sådan rigtig holder en hel uge fri hvor den lille bliver sendt afsted alle dage.
    Jeg har også afleveret i vs efter nætter med nul søvn og når jeg så fået sovet har jeg også været en meget bedre mor.

    Jeg har set den der artikel blive delt af mødre der synes den er dybt overdrevet og af pædagoger der er fulstændigt enige.
    Jeg tror at det hele handler om at vi er flere og flere små familier uden netværk, vi har ikke flere bedsteforældre der kan træde til som aflastning.
    For aflastning har man brug for, og i har vel aldrig hørt nogen blive bebrejdet for at være en dårlig mor for at lade mormor passe en enkelt dag så at mor og far må være alene lidt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • fan

    Nej du er ikke dårlig mor. Hvad gør egentlig en kvinde til dårlig mor? Er det ikke først når barnet ikke er i trivsel? Eller kan man dømmes ud fra andres moral barometer uden at tage barnets trivsel i betragtning? Sidst nævnte gør nok mange til en dårlig mor!

    I øvrigt tænker jeg også at det kan blive svært for mange universitets studerende at holde barn hjemme hver gang de har “fri fra skole”. For lets face it, det er ikke alle studerende der læser 37 timer i ugen. Ikke pga dovenskab, men pga at det kan hjernen ikke, så derfor læser man mere sporadisk.
    Men tilgengæld er min erfaring at de studerende ofte kan (og gør) henter deres børn tidligt så de er langt færre timer i institution. Og det synes jeg er lige så meget værd som at have fri hver gang mor har fri. Men igen, det kommer an på den enkle lille familie. Jeg vil hvertfald ikke Gøre mig til dommer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte

    Jeg går hjemme, hver dag, det har jeg gjort det sidste år, og skal gøre det et år mere.. Karl er afsted 4 formiddage om ugen.. Nu skal jeg føde om en måned, så trænger også til aflastning, men selv hvis jeg ikke var gravid ville jeg stadig sende ham afsted..
    Jeg vil have plads til at være andet end mor, og han har virkelig glæde af ikke at gå hjemme hele tiden..
    Ved godt at to års orlov ikke er det samme som en uges ferie.. Som udgangspunkt synes jeg man skal bruge sine ferier med børnene, men ikke for en hver pris – mine forældre var ofte ude at rejse uden os, og det har jeg aldrig været ked af, så var storebror eller farmor der, i stedet til at hygge.
    Men, havde jeg en uges ferie, hvor jeg bare skulle være hjemme, ville jeg nok som minimum give børnene kortere dage, og i hvert fald ikke sende dem afsted hvert dag..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg holder ikke fridage uden mine børn. det er ikke fordi, jeg er hellig og ikke fordi jeg ikke har lyst. Men mit job er skruet sådan sammen, at hverdags-fri ikke findes med mindre, jeg er syg.

    Hvis vores situation var anderledes kan det godt tænkes, at der var alenedage uden børn, men som det er nu giver det meget dårlig mening at sende ællingerne afsted for at være alene alene herhjemme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maya

    Jeg tror på at alle har behov for en fridag i ny og næ. Både forældre og børn. Jeg var en af dem som holdt min søn hjemme hver gang jeg havde en fridag og oftest var det dejligt men må da indrømme at det nok havde gjort det nemmere for mig at få noget lavet (eller ikke lavet) uden ham om benene. Hvis jeg kunne gå tilbage så ville give mig selv en fridag en gang imellem. Da han så kom i skole og jeg ikke bare kunne holde ham hjemme så opdagede hvor meget jeg selv havde brug for den tid alene. Gør det mig til en dårlig mor? Nej det synes jeg ikke og skal jeg være helt ærlig så tror jeg at der har været dage hvor vi ville have undgået konflikter hvis han havde været af sted et par timer. Jeg har i mange år også selv arbejdet med børn og min oplevelse er at de børn som holder fri flere dage om ugen risikerer at komme udenfor fællesskabet. Nogen børn kan sagtens finde sin plads efter fridage mens andre børn har brug for lidt tid. Det handler om at kende sit barn og høre pædagogerne om hvordan det går.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Esther

    Man skal gøre som det passer bedst ind i ens egen familie.
    Og skulle det være enkelte dage i starten eller i slutningen af en lang ferie, hvor barnet bliver afleveret, so be it.
    Jeg er sikker på forældrene derude altid finder de bedste løsninger indenfor deres egne rammer og forsøger at gøre det bedste for deres børn.
    Jeg har en ugentlig fridag, som udelukkende bliver brugt til at aflevere uden tidspres, alle de praktiske ting i hjemmet (tøjvask, indkøb, lave mad til den kommende uge, gøre rent osv.) og at hente tidligt. Det er sjældent jeg sidder stille på de dage, men så er vi fri for at gøre de praktiske ting i weekenden eller i hvert kan gøre dem i et andet tempo.
    Og når barnet så stort set altid sover fra ca 12-15, så kan man ikke altid lige så tidligt man havde tænkt sig.
    Men igen, jeg er så overbevist om at folk finder de løsninger der virker bedst for familien, hvilket jo så også er godt for børnene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Vi er to forældre med fuldtidsjobs og ingen, som i ikke én eneste, der kan komme og aflaste, da alle bedsteforældre mm bor langt væk. Vi vidste dette da vi besluttede at få et barn – men derfor trækker det da stadig tænder ud til tider.
    Vi har endnu ikke afleveret vores datter i institution når én af os havde fri – men det betyder da ikke at jeg ikke engang imellem drømmer om at gøre det og måske få bare en halv dag for mig/os selv.
    Jeg mener ikke man skal dømme andre familier på, hvordan de får deres hverdag til at hænge sammen – der er sikkert en god grund til at de vælger som de gør!
    Tak for en god blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majken

    Nej! Vi har ferie lige om lidt, og apropos dit indlæg den anden dag, er vi nogle af dem hvor bedsterne bor langt væk. Så én af dagene bliver guldklumpen altså sendt afsted, og så står den på voksentid. Jeg har ikke dårlig samvittighed, men jeg vælger med omhu de selskaber, hvor jeg siger det højt, for jeg vil ikke dømmes..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Et sprængfarligt emne! Jeg får to tanker… Dels er der virkelig forskel på en hverdag/ferie med 1 barn og med 2 børn! Især fordi deres aldersforskel kan gøre det svært at tage hensyn til forskellige behov. Dels er der stor forskel på hvor meget hjælp man kan få fra fx bedsteforældre. Vi kan stortset ingen hjælp få.. Så jeg kunne bestemt godt finde på at tage en dag eller to hvor ungerne er i vuggestuen/børnehave og så holde dem hjemme resten af ferien.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Vores unger er 4 og 8 år, og vi holder aldrig fri eller ferie uden ungerne. Helt seriøst, for mig findes der ikke noget bedre end at være sammen med dem og min kæreste – samtidigt! Hvis jeg tager fri en time før end planlagt, henter jeg som det første den 4-årig. De er så små i så kort tid, og jeg vil have det hele med

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Både min kæreste og jeg er studerende = 6 ugers sommerferie fra studiet.
    Og nej, vores barn er ikke hjemme i 6 uger i træk. Vi holder 3 uger sammen, hvor der er fælles pasning i institutionen og så har vi lidt vikararbejde/fridage alle 3/fridage kun os to/korte dage til sønnike osv. i de resterende uger.
    Det er hårdt at være forældre og det er vigtigt at vi har lidt tid alene også. Desuden elsker vores søn sin vuggestue, så jeg har absolut ikke dårlig samvittighed. Dog er han der ikke fra 8-16 i de dage vi har fri 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    Hejsa,
    har fuldtidsjob og 3 børn og har aldrig hverdagsfri. Så her er det kun de 5 ugers ferie og dem holder vi med børnene 🙂 men har aldrig alenetid osv. jeg har tidligere depressioner osv. men de bliver heldigvis færre og færre, og min erfaring er at jeg har bedst af at holde mig igang og have masser at lave 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Randi

    Fuldkommen enig og fornuftigt skrevet👌🏼 jeg tror på, efter egen erfaring, at man bliver bedre mor og mere overskudsagtig, hvis man også husker sig selv engang imellem ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Misundelse!