Turen går til…..

Andalusien, here I come!

Jeg kan ikke huske at jeg har rejst længe. Og det lyder enormt dumt og forkælet, når man tænker på, at 2016 har budt på vanvittigt mange ture gennem security ude i Kastrup. Men de ture, dem ser jeg nu mere som en tur med gode gamle DSB mod Jylland.

Mine ture til Schweiz har jo ikke været en reel ferie – det har været for at pleje det der med ham der Schweizeren. Og jeg har heller ikke været på ferie når jeg har været der. Har arbejdet. Præcis som jeg havde gjort det, hvis jeg havde været hjemme. Kontor-omgivelserne er bare skiftet ud.

Så da der tikkede en mail ind fra Bloggers Delight, om jeg kunne tænke mig at tage en tur til Andalusien med en anden voksen + barn, så var jeg ikke længe om at taste ‘hell yeah’ på min bette mac.

Desværre blev det sådan, at Alfred ikke kom med på denne tur. Han har nemlig ikke noget pas, og at skaffe sådan et til ham, midt i december, det er mega opad bakke. I hvert fald når han er delebarn. Der er en masse praktisk der skal ordnes, og jeg kunne tælle mig frem til, at det med højest sandsynlighed ikke kunne nås i ordentlig tid. Mega øv, men mon ikke han får lov at komme på ægte ferie udenfor landets grænser i løbet af det nye år? Jeg håber det!

Jeg var nødt til at slæbe en anden voksen med på turen, og jeg scannede min omgangskreds igennem, for potentielle rejsekammerater. Det vigtigste var, at det var en voksen, der havde kørekort. Rejsebureauet er nemlig sådan nogle, der laver hele pakken. Fly, hotel og bil-leje. Ergo skulle jeg have en med, der mestrede at køre bil. Det kan jeg nemlig ikke.

Schweizeren ville heldigvis gerne med, så det er rart at jeg for én gangs skyld kan forkæle ham lidt med noget sol og oplevelser. Det er altid ham der betaler når vi er ude at spise og han har også været ret så gavmild med de der flyvemaskine-ture gennem det seneste år. Så det føltes enormt rart, at kunne sige ‘Hey, vil du med på tur?’

Bare sådan en lille tur til Spanien. I en uge. På roadtrip!

For det er nemlig det, det hele handler om.

Eliza Was Here er nemlig et af de lidt mere alternative bureauer, der tilbyder rejser, hvor man ser lidt mere end bare andre turister. Vores tur kommer til at byde på intet mindre end 4 lokationer, når det kommer til overnatninger. Og på en uge, der når vi vidt omkring, fordi vi har en bil. Så vi har allerede siddet og googlet på livet løs, for vi skal ud og se og opleve. I første omgang blev jeg vildt stresset over alle de destinationer og de 4 forskellige indlogeringer. Men fandt hurtigt ud af, at det er noget fis. For da jeg mærkede efter, så kunne jeg godt mærke, at jeg faktisk fandt det rigtig fedt, at vores uge skulle bringe os rundt på den måde. Normalt har man kun en enkelt destination, og så kan man smide sine ting og lade dem flyde ud over gulvet på værelset og vide, at man først skal rydde op når ugen er omme. Denne gang skal vi kun være de enkelte steder i et døgn eller to – derfor er der rig mulighed for at gå på oplevelse – eller rettere sagt KØRE på oplevelse, fordi det bliver en ferie med bevægelse.

Det er ikke fordi jeg ikke ville, hvis det havde været samme sted i 7 dage i træk – men lige nu, inden afrejse, der har jeg optur over, at der er langt mere på menukortet, og jeg har en fornemmelse af, at der venter os langt mere end planlagt. Fordi vi har friheden til, at dreje til højre, selvom andre måske ville dreje til venstre. Hvilket egentlig også er Eliza Was Here’s motto! Og jeg glæder mig til at se, hvad der gemmer sig. Både til venstre – men nok mest til højre 🙂

Er yderst spændt på i morgen – vi skal bo HER, HER, HER og HER – og alle stederne ser bare virkelig hyggelige ud. Er så mega spændt.

I aften kysser jeg ekstra meget på Alfred, og så har jeg pakket kufferten. I morgen tidlig bliver nemlig lidt hektisk. Skal når at aflevere ham, inden jeg skal være i lufthavnen. Heldigvis tror jeg at jeg fint når det, men I ved – morgener bestemmer man ikke på forhånd. Krydser fingre for, at den løber smertefrit.