12.05.16

Har brugt noget af dagen i dag, på at kigge tilbage i arkivet. Og jeg fandt hele to indlæg hvor jeg lagde op til en spørgerunde. Fik kun lavet et enkelt indlæg med svar, så jeg skylder jo på den konto!

Mange spørgsmål handlede om brud, og det der med at komme igennem sådan noget. Tænker at det efterhånden er ved at være et forsuttet bolsje – ergo lader jeg det emne ligge for en tid. Ikke fordi jeg ikke vil skrive eller fortælle om det – men fordi jeg kan mærke at jeg ikke orker at blive ved med at dykke ned i den pose.

Så var der andre spørgsmål… Vil jeg gerne have flere børn, f.eks?

Svaret er ja, det tror jeg nok. Der er bare overordentligt mange ting der skal være styr på først. Jeg skal have mig en tryg base før det emne overhovedet får lov at fylde i mit hoved. Derudover så nyder jeg altså også at have en form for frihed. Ingen børn der er afhængige af min krop – lige om lidt er Alfred typen der kan smide bleen – hvilket jeg glæder mig enormt meget til. Jeg har blot ventet på at vejret blev lidt lunere. Det er så ved at være nu. Tænker at en god og lang weekend kan gøre det.

Der er også en række praktiske ting jeg overvejer ifht at skyde flere unger ud. Min krop kunne VIRKELIG ikke lide at være hverken gravid eller føde noget. Jeg var sygemeldt fra 6. måned pga. bækkenløsning og kronisk ondt i højre røvballe. Det må man gerne grine af. Nu. Men dengang var det en ulidelig følelse. Desuden var min fødsel heller ikke en gåtur i parken. Det tog mig rigtig lang tid at komme ovenpå igen. Så lang tid, at jeg rent faktisk godt kan være i tvivl om jeg har lyst til at gennemføre endnu en fødsel au naturel.

Jeg er ikke bange for at min krop ikke kan klare det, men det er uvisheden om hvordan det forløber, jeg ikke bryder mig om. Min fødsel gik stærkt – så stærkt at jeg ikke havde et eneste øjeblik af ro gennem hele forløbet. Og det kunne jeg måske godt have levet med uden at bekymre mig for næste gang. Men jeg har virkelig, virkelig ikke lyst til at stifte bekendtskab med hverken blød eller hård kop igen. Der skulle rigtig mange træk til!

Her 3 år efter er der ingen tegn på at jeg nogensinde har født et barn. Selvfølgelig slap jeg ikke for hverken strækmærker eller andre underlige ting – men det er virkelig ikke noget vildt. Jeg er stolt af at jeg ser ud som jeg gør – og jeg, på trods af at tyngdekraften har sat sine spor, og at Alfred har spist 50 % af mine bryster – så har jeg det bedre med min krop nu, end da jeg var 20. Måske fordi man bliver ældre og har fokus på nogle andre ting?

En helt tredje ting er, at jeg for alt i verden gerne vil have muligheden for at være sammen med mit barn. Det er nok ikke så rart at indrømme – men jeg har været så åndssvagt ked af, at jeg har brugt så lang tid af hans og mit liv på at være ked af det. Det skal der rettes op på, for det har været en lille sorg der har siddet fast i lang tid. Alfred skal have en glad mor! Og det har han nu, og det er sårbart og noget man skal værne om. Jeg må ikke tage det for givet.

Vil tage fat i nogle af de andre spørgsmål løbende. Kan se det blev noget langt, det her. Men tænker at det ikke gør noget at gå i dybden med dem 🙂

Hvis I brænder inde med et spørgsmål eller andet I gerne vil vide, så læg endelig en kommentar!

Rigtig god aften derude!

Kjole fra American Apparel. Se evt. lignende her: (Affliliate) Den her er pæn!!