En pisse rar uge, jo!

I mandags skiftede jeg ‘op klokken før fem’, lortebleer og Ramasjang ud med en let og frisk pakket kuffert i perfekt håndbagage-størrelse. Destinationen hed Zürich, Schweiz – og turen havde været booket mange uger i forvejen.

Det var fjerde eller femte gang jeg hoppede ombord på noget SAS/Swiss (sidstnævnte er klart en favorit. De har gratis vin og chokolade).

Efter jeg havde afleveret Alfred i børnehaven, samt kysset ham i stykker på begge kinder og krammet ham til døde, så gik jeg hjem og ryddede op i hytten.

Det danske vejr har vist sig fra sin helt enormt charmerende side på det seneste, og jeg har været virkelig bange for om haven nu også ville overleve en hel uges fravær. Den skal egentlig vandes en del, når solen brager igennem som den gør lige pt.

Og eftersom jeg skriver dette her i flyet, et sted oppe over Tyskland, så ved jeg stadig ikke hvad jeg kommer hjem til!

Jeg har efterhånden fået bugt med min enorme flyskræk – på den måde hvor jeg førhen på INGEN måde kunne tænke på andet i dagevis, og altid var ved at flygte ud af gaten efter boarding. Jeg kunne ikke lette eller lande uden at høre høj Metallica og sidde med våde håndflader og se mit liv passere revy.

Nu er vi, flyskrækken og jeg, nået til den fælles enighed, at jeg hører to sange undervejs. Pink Floyd’s ‘Hey You’ når vi letter – og ‘Nothing Else Matters’ med Metallica når vi lander.

De svedige håndflader er næsten væk, men hvis der er turbulens, så er der altså intet der hjælper. Men heldigvis er det ikke mere end en time og fyrre minutter jeg skal overleve. Og det gør jeg gerne, hvis det betyder at jeg så kan ligge i ske og 7-klasses snave folk i en hel uge.

Så mandag aften stod jeg af flyet, helt ren og fin og satte med hastige skridt kursen mod Schweizeren der pænt stod og ventede på mig i ankomsthallen. Det er altså lidt sødt at han stadig gider det – jeg kan jo egentlig godt finde hjem til ham selv, efterhånden.

Der var ikke rigtigt nogen af os der havde spist, men vi blev hurtigt enige om (hans forslag, dog) at gå i et supermarked og købe øller og snacks, og så nyde den fine aftensol Zürich blærede sig med. Så vi tog mod Idaplatz, som er en ret hyggelig plads til stille og rolig hangout.

Jeg er sgu en sucker for den slags. Der er jo ikke noget fancy over mig, så der skal ikke ret meget mere end en bænk, en pose chips, en god øl og en hånd at holde i – før jeg er helt og aldeles tilfreds.

Nu skal resten af turen lige lagres oppe i mit hoved, og så er jeg sikker på at der kommer et indlæg eller mere om f.eks køer (muuuuuh) og bjerge. Eller om hvordan det kan være, at folk i Schweiz enten der skide pæne og almindelige – eller også kører de full on ‘I’m loaded’ stilen med sejlersko, Rolex og polotrøjer.

Stay tuned, og hav jer nu en dejlig søndag aften 🙂