En personlig historie om stress, part 2.

 

Der var rigtig mange af jer, der mente at jeg havde solgt ud – når nu jeg valgte at reklamere for ‘en gul forening’. Her må jeg sætte hælen i gulvet og erklære mig uenig. Desværre – eller heldigvis! For hvis der er NOGET jeg har brugt min blog til gennem årene, så er det at sætte fokus på de ting der er lidt svære.

Flere har meldt ud, at nu havde jeg i hvert fald mistet dem som læsere – og det er også okay. Valg af fagforening kan virkelig skille vandene. Og det er også okay med mig. Men noget af det der er vigtigt for mig at pointere, det er, at hvis jeg på nogen måde kan formå at hjælpe folk, med de midler jeg har (i dette tilfælde min blog) så er det det hele værd. Og selvom der står ‘sponsoreret eller ‘annonce’ øverst, så betyder det ikke nødvendigvis at jeg har solgt min sjæl (eller jer) til anden side.

Dem der har læst med løbende gennem de sidste par år ved, at stress og depression har, og stadig fylder en del for mig. Bevidst skriver jeg ikke så meget om det mere, da det heller ikke skal tage overhånd.

Så da jeg fik muligheden for at lave denne her kampagne for Krifa, hvor mit hovedemne var stress – så tøvede jeg da overhovedet ikke. For stress – det ved jeg præcis hvordan føles. Ergo kan jeg sætte ord på det, fordi jeg selv har oplevet det på egen krop og sind. Og stadig gør det, i stor stil.

I skyggen af det første indlæg om selv samme, er jeg blevet bedt om at sætte ord på, hvad man kan gøre for at komme ud af den forfærdelige situation man sidder i, hvis man er ramt af stress. Og for mig er der tre væsentlige hovedpunkter.

Nummer 1 er ERKENDELSE.

Erkend, at du er nået til det punkt, hvor bægret ikke længere kan holde til mængden af indhold.

Nummer 2 er GIV SLIP.

Giv slip på den dårlige samvittighed. Overfor dig selv, dit arbejde og dine nærmeste. I min optik, er sårbarhed en smuk ting i mennesker. Det er noget man skal være stolt af at vise, fremfor at føle sig svag og utilstrækkelig.

Nummer 3 er SIG NEJ.

Man skal lære at sige nej til ting, der gør ens situation værre. For når man er ramt af stress, så kan selv en tur i Super Brugsen virke uoverskuelig. Det samme kan en aftale med en god veninde eller en forpulet tøjvask. Alt hvad man ikke har lyst til, det bliver fordoblet med 1000, når man er stresset. Alt, hvad der kan virke bare en smule uoverskueligt, det forvandler sig til en bjergbestigning af dimensioner.

Hvis jeg skal snige et 4. punkt ind, så er det sidste nok noget med at være ærlig. Og turde at være det. Det i sig selv er svært. Men det giver afkast på den lange bane. For med ærlighed kommer man længst. Lær dine egne begrænsninger at kende. Og lær at give 0 forståelse for folk der ikke forstår dig. Det lyder nemmere sagt end gjort, men det er så vigtigt!

Det vigtigste i hele verden er, at man lærer at sige fra, når man har ydet over evne. Sagt på en hård måde, så var man ikke nået til dette niveau af stress, hvis man havde formået at sige fra i ordentlig tid.

Desværre er de fleste af os indrettet sådan, at vi bare gerne vil gøre det bedste vi kan. Og den er jeg helt med på. Men i virkeligheden er det vigtigt, at man tager hånd om sig selv, før man gør det om andre.

Et perfekt eksempel på dette er, når man er ude at flyve.

Inden flyet lægger an til at lette, så gennemgår man hele sikkerheds-proceduren. Èn af disse er, at hvis lufttrykket forsvinder og iltmaskerne falder ned, så skal man sørge for at sikre sig ilt selv, før man hjælper andre. There you have it. Det giver, i min optik, mega god mening. Man kan ikke hjælpe, hverken andre eller sig selv, hvis ikke man kan få vejret.

At have stress, er lidt som om, at man ikke kan få vejret.

Jeg dealer med stress hver eneste dag. Nogle gange er det rigtig slemt, andre dage er det ikke. Jeg kan holde det nede, ved at lave og gøre ting jeg formår – og ikke ret meget mere. Jeg ved ikke om det nogensinde forsvinder, men jeg erkender at det er der. Og det i sig selv er en kæmpe hjælp.

Man kan læse meget mere her, hvor der desuden er mere materiale om, hvordan man kan komme ud af stress.