Om blod.

Læste dette indlæg i morges og tænkte jeg lige vil dele. For det er vigtigt.
Kan fornemme der er en del mødre, kommende mødre og andet godt der læser med herinde. Beretningen i sig selv er enormt rørende – og det er selvfølgelig pisse ondt af mig at ville have jer til at læse det – især hvis I som jeg, står foran en fødsel…..
Men selve tanken bag indlægget og beretningen er umulig ikke at blive berørt af.
Derfor har jeg også tænkt mig – når jeg ikke længere er i karantæne – igen at at give blod.
Har en meget almindelig blodtype – og fordi den er meget almindelig – er der også et enormt behov for den. Det samme gælder de mere sjældne blodtyper. For I er færre om at have den.
Ud af vagten!
Og det gælder også jeres mænd!
Jeg tænker en fin idé er at nægte dem sex, før de har givet lidt blod. Så skal de nok komme afsted!