Navle-kiggeri.
LORTEMOR
Man skal ikke komme og sige jeg ikke har seje ting at give mig til. Hver morgen jeg står op, er der især én ting jeg er helt utrolig spændt på.
Nej, det er ikke at tømme postkassen, læse avis eller drikke kaffe.
Det er navlen. Og om hvordan den tager sig ud denne fine morgen. Den lever klart sig eget liv. Nogengange er den helt udspilet, andre gange ligner den sig selv i sin ungdom – et krater af krøllet hud – og andre gange bevæger den sig, i takt med drengebarnets bevægelser inde bagved.
Det er ren x-files.
Så kom ikke og sig jeg har et kedeligt liv. Der er masser af tid til fordybelse og seriøs navle-beskuelse hjemme i min sofa.
Navlen, som den tager sig ud i dag.
Ingen kommentarer endnu