Mød Alfred!
Alfred er 8 dage gammel. Han vejer 3500 gram, og er 50 centimeter lang.
Alfred sover ci
Se næste indlæg >
Tak!
LORTEMOR
Tusind tak for de fine kommentarer på de seneste indlæg! Det varmer. Både at få ros for mit afkom, men også at vide jeg ikke er ene om at have tudeture, mærkelige tanker, samt en generel følelse af kronisk panik.
Da Alfred lå i maven havde jeg mange forestillinger om, hvordan livet med et barn ville være. Især havde jeg mange omkring den første tid.
Det er den jeg sidder i nu, og den lever bestemt op til de tanker jeg havde omkring lykke, overvældelse og kærlighed til den lille unge dér.
Men omvæltningen kom bag på mig. Og jeg tuder stadig. Men det er ikke en negativ ting. Eller…. Lidt måske. For et enkelt sekund tager jeg mig selv i, at fortryde en liiiiiiille bitte smule. Men det er kun det ene sekund. Ud af 24 timer… Men den dårlige samvittighed… Puha.
Heldigvis er jeg et rationelt menneske. De negative tanker er udløst af trætheden. Og i morgen er der en ny dag. Og en ny kop kaffe.
Det skal nok gå, det her.
Jeg havde det på samme måde. Fødte fo 3,5 måned siden. Blev grebet af panik. Ind i mellem. Tit. “Hvad har vi gjort?”…. Min kærestes arme var ikke længere reserveret til mine hormontudeture.. Og det er kraftedeme bare svært at rumme en baby. Især når det er ens egen, fordi ingen kan (må) tage over, og alligevel er man bare træt, fanget, sat i hjørnet i en sofa og værsgo’ at være malkeko. Hvor var JEG? Hvem var JEG? Hvorfor havde jeg sat det her menneske i verden, det var jo synd for alle. Men ååååh så kom der kærlighed ind i mellem, og i takt med at babyen blev et menneske, hvor jeg fik smil og øjenkontakt i bytte for vuggen, traven op og ned af gulvet, gylp, lort og ømme patter – og så blev det bare mere og mere ok, ik’? Hun var 9 uger da det gik op for mig hvorfor jeg havde en klump i maven. Det var jo forelskelse. Bekymring og babylove 🙂 Men altså.. gi’ dig selv tid, ik’.. Det er sgu okay at ville smide baby ud af vinduet nogle gange, lave det hele om, og så blive ramt af den tungeste dør : samvittigheden 🙂
Gi’ dig tid, gi’ baby tid, kom ud af hormonhelvede og glæd dig til ham den lille søde klump bliver et sødt lille menneske. Gi’ det dage, uger, måneder.. what ever.. Det kommer før eller senere. Jeg lover.