✕
Del på Facebook
Del via email
Gem indlæg
UPDATE PÅ DE DEFEKTE KASSER.

EN LILLE SØNDAGS-LEG.

LORTEMOR

Hvad er det bedste ved at få børn?

Og damer, hvad er det værste?

Skriv en kommentar, så trækker jeg lod om en helt vildt fabelagtig flot ting. Det kan meget muligt være noget lort fra min lejlighed, gemt væk, fordi jeg ikke selv gider have det længere.

Og måske jeg lufter hvad det er på Instagram senere!

Har besluttet mig for at I fortjener bedre. Så præmien bliver et Contrast Krus fra Royal Cph i farven ‘opal’ eller ‘sky’. Til gengæld løber konkurrencen helt frem til på søndag kl. 20:00.

20130318-132509.jpg

Og mht ikke at have nogen børn, så må man jo vælge! Enten deltager man ikke, eller også er man et skarn og lægger en kommentar alligevel. Lidt lissom når man går over for rødt, ikke betaler (lorte) licens eller kører sort i bussen! Ting der ikke er helt ok, men som man lidt er nødt til at gøre alligevel. Nogen gange.

LORTEMOR

Andre indlæg i samme dur!

32 kommentarer

  • Lærke

    Det bedste er uden tvivl alt den kærlighed man ikke vidste, at man kunne rumme. Jeg kan kigge på min datter og begynde at tyde, fordi jeg slet ikke kan fatte, at jeg har skabt noget så perfekt (skeløjet og med kæmpe mellemrum mellem tænderne. PERFEKT! xD).

    Det værste synes jeg, er at med kærligheden kommer også alle bekymringerne og alt den dårlige samvittighed: Hun har for lange dage i vuggestuen, jeg har ikke nok energi til at lege med hende, får hun nu det rigtige at spise? Hvad nu hvis der sker hende noget? gør jeg det hele godt nok?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Det bedste ved at få børn, er når min datters små fede arme lægger sig om min hals og hun højt siger ‘kammer’ (krammer) og derefter ‘møs’, som efterfølges af et godt kys med åben mund – det der med at lave trutmund har hun ikke lært endnu – så smelter mit hjerte – det er kærlighed!
    Det værste ved at få børn er utilregneligheden (det ville være så nemt at sige bekymringer og dårlig samvittigthed, men det er noget, jeg virkelig arbejder på ikke at lade fylde i mine tanker, så derfor noget andet). Det der med aldrig at vide, om hun nu gider spise det, vi laver til aftensmad, om hun lægger sig til at sove eller vi skal gå frem og tilbage, om vi får lov at sove hele natten eller vi også der skal gå frem og tilbage, om hun er glad, når hun kommer hjem fra vuggestue, om hun gider lege selv eller skal underholdes, om hun sover længe nok om dage,n til at man lige kan nå de ting, man ligesom lige havde planlagt…det er fandme hårdt! Admitted – det er blevet bedre med tiden (det var jo nærmest tortur, da hun var helt lille), men synes sgu stadig det er hårdt (og nu overvejer vi en 2’er….hvad sker der lige for det….???). Men når de små buttede arme ‘kammer’ mi,g er det lige før, det er lige meget (jajajaja klicheen over dem alle, men det passer jo…)
    Fed blog i øvrigt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline Karlsson

    Det bedste er uden tvivl den helt vilde, ubeskrivelige kærlighed. Hvor man det ene øjeblik er parat til at kaste sig ud af vinduet, fordi ens ifuckingtrodsalder-møgunge bare ikke vil, som jeg vil (!!!!!) – for det næste at blive overvældet af lykke og kærlighed, når ungen kommer løbende og råber “MOAR” og kaster sig ind til et kram. Lille manipulerende satan. 😉

    Det værste er den evigt dårlige samvittighed. Eller måske nærmere det tabuiserede (er det overhovedet et ord? :s) svar – manglen på frihed og spontanitet. Jeg har flere gange taget mig selv i at tænke “hvis jeg nu bare ikke var blevet gravid, så kunne jeg . . . “. Og så får man sgu alligevel et styks dårlig-samvittighed-knytnæve i fjæs oven dén tanke. Men jeg kan sgu godt savne at sove længe, savne at drikke mig fuld i weekenden, savne at være oppe det halve af natten, savne at give min fulde opmærksomhed til en mand og ikke til mit barn, savne alle mulighederne. Men fuck alt det, jeg har sgu alligevel ALT i den lille møgunge. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Henriette Hansen

    Hvornår udløber det? Skal først have mit PKS den 25/3 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone Sole

    For ikke at nævne de obligatoriske kærlighed og bekymringer, vil jeg gerne slå et slag for lort og søvnunderskud.

    Det bedste er, at man nu har carte blanch til at snakke frit om både lort og bræk. Både ens eget og afkommets.

    Det værste er altså den helt vilde søvnmangel man får oparbejdet sig. Hvornår forsvinder de der sorte rander egentligt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • taburetten

    Det værste, at man bliver så udkørt at man til tider er mere sit værste jeg end sit bedste.

    Det bedste – at de små skiderikker gør, at man konstant bliver mindet om at man skal forsøge at være sit bedste jeg. Fordi man nu har verdens største ansvar og hovedrolle.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sebrina

    Det bedste er at se på sit sovende barn, og nyde den følelse som strømmer igennem kroppen. Jeg har gjort det hver aften i 2 år og 8 måneder, og ved ikke hvornår det stopper…

    Det værste… Søvnmanglen og den dertilhørende træthed

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Maria

    Det bedste: Han får det bedste frem i mig

    Det værste: Han får det værste frem i mig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina Danielle Bendz Rønnebech

    Det bedste ved at være mor er den ubetingede kærlighed man får fra de små poder, den ubekymrede latter de pludselig slår op, når de sørger for at man lige får hjertebanken og holder konditionen i live ved at være skide søde og hjælpsomme og sætte ild til køkkenet fordi at de gerne vil lave mad til mor og det eneste der var i nærheden var sidste uges reklamer. Når den største hidsigt smækker et blad med Justin Bieber op i hovedet på mig mens en skinger stemmer hviner “sig undskyld til Justin Bieber” (da jeg åbenbart var kommet til at lægge et andet blad ovenpå bladet og derved ham….) – Det er bare skønt alt i alt for det er mine små poder jeg har båret som bare er vokset og blevet til dem selv <3

    Og det værste er at man aldrig helt føler at man slår til, for der er altid noget man kunne have gjort bedre, kunne have sagt anderledes, kunne have gjort mere…. altid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SaraJ

    Det bedste er første gang man får et smil fra klumpen og det faktisk går op for en, at der er hul igennem og at det er et lille menneske man sidder med. Fatter stadig ikke, at hun har været inden i mig – som i inden i min krop!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Det bedste. Kærligheden til sit barn og at man lærer noget nyt om relationer hver dag. Det værste. At ens barn skal forholde sig til virkeligheden ( fx mor og far går fra hinanden).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maibritt

    Det bedste: første bevidste smil til MOAR 🙂
    Det værste gråden som er svær at sætte grund på; er du sulten, træt ondt i maven ect.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • potskilove

    Det bedste er at se ham blive et menneske med meninger, følelser og forbandet god humor (det er mors dreng!).
    Det værste er at vi alvorligt er begyndt at overveje et hus på landet (????!) WTF!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina w

    Det bedste er at jeg er det bedste i verden for min lille pige. At jeg er hendes et og alt og omvendt. Ingen ord kan slet ikke beskrive hvor stor en kærlighed man har til de små mennesker. Nogen gange bliver det lidt for meget – og så græder jeg. Noget der måske er endnu bedre er, at hun er min forevigt.

    Det værste er når hun har ondt i maven og græder og ikke kan trøstes. Det kan min hjerte ikke holde til. Og når er jeg væk fra hende i længere end en time – “græder hun?” “Kan far trøste hende?” “Hvad nu hvis..” Katastrofetanker…. My ass. Far er jo god nok!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • NatasjaS

    FUCK man – har ingen børn og vil herre gerne vinde den præmie 😉 Har netop fået mit første RC krus i “sky” i god-bedring-gave og det kunne vildt godt bruge en makker.. Sælger du evt. det som ikke bliver givet i præmie eller udlodder du begge? 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • trinemarialarsen

      De to på billedet er begge mine egne 🙂 jeg køber da et bette et til den heldige vinder 🙂 man skal så vælge, hvilken farve man helst vil have 🙂

      Og mht ikke at have nogen børn, så må man jo vælge! Enten deltager man ikke, eller også er man et skarn og lægger en kommentar alligevel. Lidt lissom når man går over for rødt, ikke betaler (lorte) licens eller kører sort i bussen! Ting der ikke er helt ok, men som man lidt er nødt til at gøre alligevel. Nogen gange.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • KONKURRENCEN! | LORTEMOR

    […] ← EN LILLE SØNDAGS-LEG. marts 18, 2013 · 12:55 pm ↓ Jump to Comments […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria - Filippaogsofusmor

    Det bedste ved at få børn er helt sikker den ubeskrivelige kærlighed man oplever plus de søde/sjove/skøre oplevelser man får med dem. Tossede sætninger, fjollede danse osv. der pludselig opstår ud af ingenting. Hvor man lige stopper op og fx får sig et billigt grin. Og hvor man kigger over på ens mand og får øjnkontakt. Og vi begge bare tænker…. Hvor fanden kom det fra 😀

    Det der så er bagsiden af medaljen er de der sindssyge nætter…… Zzz og mangel på søvn. Og så skal man alligevel stå op kl lort og være total overskudsmor. Møde op i mødregruppen med den perfekte unge og være den lækre spelt mor der lige har smækket boller sammen og lige har den lækre hjemmelavede grød klar til mindstemanden…..

    Elsker at læse din blog! Dejligt med en der bander lige så meget som mig 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • spelttendenser

    Det værste ved at få børn er indtil videre den afskyelige side af mig selv, der har været gemt godt væk, men som de i deres møgunge-øjeblikke fremprovokerer, for hold nu op hvor er jeg så bare grim indvendigt!

    Det bedste er ømheden og kærligheden til dem, når de ligger der i deres senge og sover så sødt og ikke mindst at få dem til at grine.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Underskudsmor

    Jeg er ikke så rutineret udi moderskabets glæder og sorger, da min søn kun er knap 5 1/2 måned, men indtil videre vil jeg mene, at det bedste er den helt enorme mængde af kærlighed man pludselig kan føle over for et andet menneske. Når han stikker mig et stort smil eller griner, bliver jeg blød som smør.

    Det værste er tanken om alle de bekymringer jeg nu skal gøre mig resten af mit liv. Jeg kan blive helt ulykkelig ved tanken om, at verden en dag vil gøre min lille dejlige baby ondt, og at jeg ikke altid kan beskytte ham.

    Nå ja, og så synes jeg det er sindsygt hårdt pludselig at skulle tilsidesætte egne behov for søvn, mad osv, fordi man har avlet et krævende lille monster

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Altså jeg har 24 af slagsen…Nåja om de er helt mine egne, det er vist ikke tilfældet, men hver dag mellem 8-14 låner jeg dem nogle timer, hvor jeg prøver at putte lidt læring ind i dem.
    Det bedste ved dem er, at de er hudløse ærlige – fik fx af vide i dag, at min undervisning ind i mellem er kedelig…Av den sved…Min undervisning er da altid sjov…eller okay måske er det med komma og punktum knapt så sjovt, men alligevel..jeg er da sjov og ikke kedelig…hmm…. Desuden kan 24 af slagsen, oven i købet teenagere, give en helt særlig larm, så man ind i mellem føler at flere bomber springer i ens hoved.
    Men de er også dejlige, netop fordi de er ærlige, som når de komplimenterer ens tøj og fortæller, at man er blandt de bedste klædte på skolen, når de lytter til ens erfaringer og gode råd – og oven i købet tager dem til sig, for ikke at tale om, når de gang på gang, har svært ved at forstå at man faktisk er 30 – for man ligner jo stadig én på 25.. Og så kan de tage pis på én, hvor vi sammen griner af dårlige jokes. Faktisk er de dagligt med til, at jeg går hjem med en følelse af, at jeg elsker mit job.

    Jeg håber, at min fortolkning af din konkurrence gælder, og tak for en fin blog, der giver et indblik i, hvad der venter én, når man en dag bliver mor, uden omsvøb – men med et ærligt, charmerende, glimt i sproget:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • morihavnen

    Det bedste er, hvordan de lyser op i smil, når man kigger på dem. Vi er forbundne. Det værste er skrigeturene. De uforklarlige hysteriske ligegyldige trodsige selvstændigheds skrig. Og bekymringerne, der flytter ind. Der ultimativt handler om at få lov at være den der stiller træskoene først om et uendeligt antal år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marina / cand.mor

    Det bedste: glade, savlende, våde, omfavnende kys
    Det værste: de evige bekymringer – de holder vist aldrig op…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • trinemarialarsen

      Teresa skriver:

      Den spontane lykkefølelse, der bruser ind over én og vælter en omkuld fra tid til anden. DET er det bedste. Børn er skidesjove og bringer fest og en laissez faire holdning ind i hjemmet. Og når man så kommer i tanke om, at de her små væsener har man selv lavet – så bliver det bare ikke større! Små, bløde børnearme omkring ens hals og savlede kys på kinden. Fantastisk!

      Det værste er uden tvivl bekymringerne. Skidevære med bræk eller lort, men de mange bekymringer: Kan hovedet tåle så mange bank i gulvet, når ungen falder hele tiden? Er der noget alvorligt galt, når han ikke har kunne holde mad i sig i fem dage? Får de nogensinde rigtigt gode venner? Hvordan skal de klare sig ude i trafikken? Hvad nu hvis jeg ikke er så dygtig en mor, som jeg tror? Fucker jeg dem helt op?
      HVER gang jeg hører en ambulance, skal jeg lige trække vejret og huske, at mine børn er institution i den anden ende af byen, fx. Åh, de små pus og alle de bekymringer i et mor-hjerte!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • trinemarialarsen

      Vera skriver:

      “Som bonusmor til en pige på 12 (der allerede er meget teenager) er det bedste de gode lange snakke om alt muligt, hvor jeg kan mærke en reflekteret, empatisk og tænksom ung kvinde vokse frem og forholde sig til verden. Det værste er de onde blikke (dem der næsten kan dræbe) når bølgerne går højt fordi præteen ramler ind i den lille families rammer med bulder og brag.
      Som kommende mor engang i juni, er det bedste alle de stærke spark og det at mærke mit moderhjerte vokse. Det værste er når det hele bliver skræmmende overvældende, stort og ubegribeligt (og så selvfølgelig alle de bekymringer der allerede er startet).
      Igen tak for en dejlig blog Trine -jeg nyder at følge med! “

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne Louise

    Det bedste… At føle, at man er kørt fuldstændig over af en bus af træthed, bæ og gråd – og så alligevel smelte totalt og være lykkelig hele vejen igennem kroppen, når store blå øjne og en lille mund smiler (jo, han smiler, det er ikke kun mavegas! 😉 ) op mod én! Suk.. Then it’s all worth it!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • kvindemor

    Kærligheden er ubeskrivelig….
    Og så kan man endog føle sig elsket selvom man er sur på hinanden….
    Og det sker desværre….
    At jeg bringes til mine grænser fordi jeg ikke magter at være alt for min tøs…
    Heldigvis kan vi give knus og forbedre os, hun forbedrer mig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Det bedste: Smuk og velduftende 5 uger gemmel baby der falder i søvn i ens arme 🙂
    Det værste: Søvnunderskuddet. Jeg kunne sove i 1000 år.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • En mors dagbog

    Det værste er, når B bare ikke vil skiftes, så han vrider sig rundt på maven med en åben lorteble mellem benene, så lorten ender i hans knæhaser og på gulvet. Grr, så bliver jeg hidsig og savner alene- og stilletid med kaffe (der ikke er kold, fordi man lige skal skære et æble ud, tørre 11-tallerne væk under næsen og finde legetøj frem under møblerne) og en god, tyk bog.

    Det bedste er en nyvasket, blød, varm, duftende B i rent nattøj, der planter et kys på min mund. B har munden åben længe nok til, at savl vælter ned i min mund, og alligevel er det bare skønt. Det kys gør mig så lykkelig, at jeg kunne eksplodere, og jeg forstår virkelig, hvad min veninde mente, da hun sagde, at man ikke har oplevet kærlighed, før man har fået et barn, ligemeget hvor højt man end elsker sin mand, forældre og søskende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • GODMORGEN WEEKEND! | LORTEMOR

    […] god weekend til jer alle sammen! Og husk at KONKURRENCEN om kruset fra Royal Copenhagen slutter i morgen kl. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vevika

    Det bedste er kærlighedserklæringerne. Når barnet første gang siger “jeg elsker dig”. Eller krammer og kysser dig af bare kærlighed og begejstring. Eller når du oplever at opdragelsen virker, barnet hjælper, trøster og støtter.

    Det værste, når barnet får dig ud over kanten i afmagt og frustration og du agerer som du ikke burde. Fx skælder ud, råber eller taler til barnet som om det var en ligeværdig voksen. Dét får mig til at krumme tæer. Og jeg hader når det sker!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina Cecillie Klinggaard

    Det bedste; den ubetinget kærlighed (og en fuldt ud lovlig undskyldning for at gå i bio og se Disney film, spise chokolade-kiks i ulve-time og tage et par drinks mere til festen – når nu børnene er ude og blive passet)
    Det værste: bekymringerne

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

UPDATE PÅ DE DEFEKTE KASSER.