GRINER HELE VEJEN HEN TIL KØLEREN. OG SKÆNKER MIG EN G&T…

Griner for ikke at græde! Har for første gang i laaaaaaaang tid, sagt til Alfred noget med ‘hvis du ikke snart lægger dig til at sove, så slår jeg dig ihjel’.

Bare så vi er på det rene, så lever han altså stadig. Ergo: han faldt i søvn. Til sidst.

Fåååååååååååårk mig hårdt et sted bagi, jeg hader når han ikke kan falde i søvn. Og i dag skyldes det en stor, fed cocktail af harikkesovetsidenkl13ogdetervarmtogdererentandpåvejopoghanerovertrætoglidtennarogmorersultenogtørstigogskalskideogfarerdaffetpåfestival…..

Ja, en blanding af lidt af hvert.

Efter at have siddet i en god time og rokket manisk frem og tilbage, sunget utallige usammenhængende vers af ‘Jeg ved en lærkerede’ og haft min ‘Baby sleep-aid’ app kørende i baggrunden, gav jeg op.

Gik ud i køkkenet, hvor jeg forsøgte at lave lidt mad, til tonerne af min førstefødtes paniske gråd. Ikke lige det fedeste tema til madlavningen. Og jeg skulle virkelig tage mig sammen, for ikke at løbe derind og tage ham op. Men det hjælper fucking ikke. 

Jeg må spille fallit når sangen ikke virker. Når app’en ikke virker. Når mor ikke virker. Og det eneste jeg ved jeg kan gøre, er at lade ham græde i 7-8 minutter – fordi det gør ham så træt, at jeg så kan gå ind og vugge ham og så falder han i søvn. Men det er 7-8 minutter i rent helvede. Jeg føler mig som den ondeste mor. Brønderslev-typen. Kunne lige så godt have slået ham. Det gør så ondt, at høre den form for gråd.

En lille trøst er dog, at det er tydelig for mig, at det skyldes træthed. Så ved jeg i det mindste, at det ikke er noget jeg har gjort ved ham.

Så nu hvor han sover, vil jeg stille og roligt gå ned i min gård. 

Og skyde hovedet af hele den børnefamilie der er dernede. Og som åbenbart mener, at det er underholdning i særklasse, at hamre løs på en rutschebane med et jernrør.