Lille stakkel.

Med bævrende underlæbe og dårlig samvittighed fik vi i morges en stor, stor forskrækkelse.

Alfred var ret syg hele forrige uge, og senere tog far turen med halsbetændelse og ubehag. En mand er virkelig, virkelig ramt! Sværger at Manden med leen har stået foroverbøjet ham det meste af denne uge.

I forbindelse med Alfreds omgang, som vi stadig ikke ved hvad skyldes, fik han løs hud på alle sine små fingre og jeg frygtede seriøst at noget var helt galt.

Vi aftale så, at hvis der ikke skete forandringer i løbet af weekenden, så ville vi en tur forbi egen læge på mandag.

I morges vågnede Bøffen så kl. 4, hvor han stille hviskede ‘av finger’ og bad mig puste på den lille pegefinger. Da jeg kiggede nærmere på den så jeg så, at den lille fine pegefinger var hævet, stenhård og både rød, blå og gul.

Fuck.

Vi ringede straks 1813 og fik tid på Hvidovre Hospital, hvor den dygtige overlæge fik lov at kigge på den.

Dommen lød på en stafylokokker infektion, der i øvrigt også havde spredt sig til et sår i mundvigen. Den lille inficerede pilfinger har rigtig været i gang med at pille løs i et sår, så han har nu stafylokokker i hovedet og på fingeren.

Pis mig i øret, mand. Føler mig som verdens dårligste mor, når man ikke vil være pylret og belemre 1813 i tide og utide. Men hvordan skal man dog vide at det går så stærkt?

Nu står den på antibiotika i 10 dage. Fiksering 3 gange dagligt. For Bøffen vil da hellere suge væsken fra en fyldt tisseble, end synke det lort.

Så legede vi, at jeg ikke har 100 deadlines på mandag. Og at ingen, sjovt nok, kan træde til når man leger freelancer.

FML.