Intet nyt er godt nyt!

Jøsses – så fik vi overstået nogle helligdage – jeg siger nogle, fordi at Alfreds vugger holdt lukket fredag også, så det var lidt af en mini-ferie!

Jeg elsker når vi får nogle ekstra dage sammen – desværre havde ingen af os fri, så det var lidt af et puslespil der skulle gå op. Det lyder enormt strengt, en anelse negativt og beklagende: Men hvor kan det være hårdt!

Jeg synes jo man skal hygge sig og være sammen når landet lukker ned – men jeg mangler lige nogle skills til at gemme arbejde væk og hviske stress-følelsen væk. Vi lavede en deleordning i torsdags, så jeg kunne være hjemme ved computeren mens A og far tog i zoo – derefter hentede jeg Bøffen i Valby og tog ham med hjem så far kunne tage på arbejde.

Fredag stod også på lidt arbejde og derefter faldt det hele mere til ro, så vi alle 3 kunne gå på weekend. Og nu tænker I sikkert ‘come on’! Det er da ikke så hårdt som hun får det til at lyde. Og det er det heller ikke. Der er en helt simpel årsag til at vi er trætte!

De sidste 14 dage er vores dag startet kl. 4:15 SHARP!

Holy mother fucking et eller andet. Det er vanvittigt.

Nu har Bøffen jo aldrig været fan af at sove, men der er en klar forskel fra kl. 6 til kl. lidt over 4. Virkelig.

Og han er vågen-vågen. Ikke bare sådan ‘kom lige i seng igen, lille skat’. Han er VÅGEN og klar.

Så vi kører lidt på pumperne, da det godt kan mærkes at vi ikke får nok søvn. Og selvom vi jo har prøvet det før, da han var spæd, så trækker det tænder ud nu, fordi han er meget større og stiller mange flere krav nu. Vi skal jo være ivrige legekammerater. Og om jeg begriber hvor han selv får kræfterne fra til at lege amok hele dagen og kun sove halvanden time til middag. I do not get it.

Så nu er planen at vi indfører ‘vi står ikke op før kl. 6-politik’.

Ih, det bliver sjovt. For Alfred har jo ikke spor af temperament. Og behovsudsættelse er OVERHOVEDET ikke et problem for en to-årig. Haha. Jeg må le. Det bliver en udfordring. Af dimensioner.

Zzzzzzzzzz….