Alfred har pisse ondt i sin lille mave. Og jeg kan næsten ikke bære det. Hverken det at se ham kramp
Se næste indlæg >
Takker og bukker.
LORTEMOR
For jer som gider dele ud af jeres erfaringer i kommentarfeltet! Ville gerne svare jer alle – men igen, vil også gerne på toilet, spise, have et bad, vaske op … Og har måske muligheden for en eller to af tingene. Kæft det er svært at vælge 🙂
I stedet takker jeg jer her. Og sender også en tak til Teresa for den fine mail! Jeres råd er dyrebare. Og indtil videre er Alfred blevet udsat for cykelture med benene, at ligge på fars underarme, massage på maven, føntørring på puslebordet og sidst men ikke mindst: sukkervand.
Pt. ligger han og sover let på min ene arm. Ved ikke om sukkeret virker, eller om han bare er så træt efterhånden?
Ser ikke frem til natten. Men kan dog endelig mærke moderkærligheden banke i mit hjerte. For ingen, INGEN mor kan holde til at se sit lille barn vride sig i smerte.
Så ingen nedtur uden optur.
Skønt endelig at føle kærlighed til min unge.
Går udfra, at alle der har givet råd, selv er mødre… Derfor skal du vide, at INGEN af os, forventer svar eller nye indlæg på bloggen! 🙂 Det er benhårdt og en fåååking hård opgave, det at blive mor og derfor stod min blog også stille, i flere måneder efter min fødsel… ja den gør det faktisk lidt igen, da ungen nu er syg.
Forståelse og thumbs up herfra