Bad blogger.

Hvad vi sådan har gang i.

Alle dagene flyder sammen. Selvom jeg har ‘fri’ – altså ikke går på arbejde ude i det virkelige liv – så er der stadig forskel på hverdage og weekender. Hverdag betyder alene med Alfred fra 9-19 og weekend betyder flere arme, mere overskud og også en masse oprydning, tøjvask og rengøring.

Nu ville nogle (der ikke har været på barsel) tænke ‘har man virkelig ikke tid til at rydde op og gøre rent’?

Og jo, det skulle man jo mene. Men det har jeg bare ikke. Ikke hvis jeg skal i bad, tisse, skide, spise, have tøj på, mascara på begge øjne, plukke øjenbryn, børste tænder, drikke vand, gå pisse lange ture med barnevognen, rokke en baby i timevis, amme, skifte en million bleer… Prøv lige at smide en opvask og fire kogevaske ind også…

Brok, brok og brok.

Det er jo også skægt at gå hjemme. Det bedste er, at Alfred er noget så glad om morgenen. At jeg, selv inden den første kop kaffe, kan glemme nattens mange madninger og bleskift, når bare jeg kan få lov at pusle og pludre med verdens sødeste dreng!

Så når man brokker sig, så er det fordi det er nemt og bekvemt at komme af med. Og det er også en hård hverdag vi kører herhjemme.

Men der er også mange fantastiske øjeblikke, hvor jeg er meget lykkelig over, at det er mig der går hjemme og passer vores dreng.

De første smil, det første grin. Åh. Mit hjerte smelter.

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bad blogger.