Rigtig meget lortemor.

Hvis Alfred kunne tale, ville han helt sikkert sige at jeg var en rigtig lortemor lige nu.

Og hvis Alfred kunne skrive, og havde sin egen profil på Facebook, ville han statusopdatering for i dag lyde sådan her…

 

“Min onde mor synes åbenbart det er ok, at lade mig græde mig selv i søvn i barnevognen.

Imens hun sidder indenfor og drikker kaffe og stener på Instagram.”

 

Ååååh. Må man det? Lade ham falde i søvn selv? Ved godt, at hvis det var virkelig lang tid han græd, så nej… Men vi taler måske 5-6 minutter – hvorefter han falder i søvn og ligner en der har det ok.

Vil bare helst ikke lade ham blive afhængig af den der “vugge-barnevogn-op-og-ned” ting, hvor det så er det eneste der får ham til at falde til ro. Han er mæt og er blevet skiftet inden jeg lægger ham ud, og jeg kører da også lidt med vognen på altanen, så meget pladsen nu tillader. Men så går jeg altså også lidt efter.

Er det bare ondskabsfuldt?

Synes bare, at der skal være lidt forskel i putterutinen. Om aftenen er det jo noget helt andet. Der vil han kun sove, hvis han ligger i armene og godt pakket ind i en dyne og med HELT ro omkring sig. Det har jeg fundet ud af de sidste to dage. Han falder i hvert fald hurtigere hen, når der er ro omkring ham, og han ikke bliver moslet for meget rundt.

 

Ved sgu ikke om jeg er for hurtigt ude. Om jeg måske lidt glemmer, at han kun er 4 uger gammel – og måske derfor slet ikke er gammel nok til rutinerne? Skal han bare have lov at sove i vores arme altid?

Hmm. Vil bare gerne spise også. Og måske på toilettet og sådan….