Jeg vil så meget, men kan så lidt!

Kender I det?

Hver aften falder man helt sammen, fordi dagens gøremål er som perler på en snor, som bare fortsæter dagen efter og dagen efter det!

Jeg glæder mig så meget til mine superkræfter vender tilbage. Den stress/despressions agtige tilstand jeg længe har befundet mig i, den har været ret dominerende på det sidste. Det er altid når Alfred bliver syg det eskalerer. Ikke fordi det har været en slem omgang, den har bare varet ret længe.

Det er sjældent han er syg i over en uge, som han har været nu her. Og det er også sjældent han bare er all-around syg som nu. Tynd mave, opkast, feber, forkølelse – lidt af det hele. Kan sgu godt lide når han får en reel sygdom, for så kan man Google det og vide hvad man skal gøre. Det er straks sværere når det er alt muligt forskelligt på én gang.

Det er gået ret meget ud over mit arbejde. Først var jeg selv syg i et par dage, og da jeg så vendte tilbage efter weekenden, var det med et opkald fra vuggestuen om at han skulle hentes. Pis. Fandt ud af, at man IKKE kan have et sygt barn med på arbejde (i hvert fald ikke mit) da han bare var pylret og hang på mig. Skulle bare være taget hjem!

Han er stadig små syg med tynd mave, og jeg håber sådan at det snart er ovre. Jeg er træt med træt ovenpå – og det er ikke engang fordi jeg ikke får sovet. Kæresten er den der har haft nattevagterne, for jeg falder helt fra hinanden uden min søvn.

Har de sidste par dage savnet tiden uden børn. Og selvom det gør ondt at indrømme, og jeg ved det ikke er pænt at sige, så savner jeg den frie følelse, og at gå i seng om aftenen og vide, at man bare kan sove til man vågner. Ingen bleskift, ingen der skal have sin sut, ingen gråd og ingen angst for hvornår han vågner igen. Det er vildt at opleve, hvordan ens helt basale behov – den manglende søvn, sult og mangle på sindsro – kan overdøve følelsen af kærlighed til sit barn.

Selvom jeg elsker ham mere end noget andet i hele mit liv, så rammes jeg nu og da af en træthed af dimensioner – og beklager – men den overgår sommetider følelsen af kærlighed og forståelse for andre mennesker. Pludselig handler det om overlevelse. Jeg mangler at sove, mangler at spise og jeg mangler tid til mig selv. Og selvom jeg godt ved, at der er flere årsager til at jeg har det svært, så er det i øjeblikket røv-svært at være nogens mor. Både fordi jeg er træt, men også fordi jeg enormt gerne vil slippe for at have dårlig samvittighed over at være for træt til at være nogens mor.

Omvendt er der også rigtig mange stunder hver dag, hvor Alfred ikke kræver ret meget. Han vil gerne sidde med mig i stolen og se Ramasjang. Og som sådan kræver det ikke så forfærdeligt meget. Men det kræver jo MIG! Og MIG vil gerne sidde ude i køkkenet med en kop kaffe, i fred og ro – eller se en film eller læse en bog. Kæft jeg savner at læse!

Når alt det ovenstående så er sagt, så elsker jeg at have en dreng på snart 1,5 år! Kæft de ting vi kan lave med ham nu! Han går så godt, og vi kan være mere ude med ham nu. Vores gård bliver brugt flittigt og han elsker at være ude. Og han er så god til at lege og han er en kærlig lille fyr, der giver krammere og mere og mere søger fysisk kontakt. Og så er han sjov!

Der er så mange ting jeg gerne vil – f.eks vil jeg gerne bruge bloggen mere. Blogge mere, lavet et helt nyt design, skrive mere på min bog, tage flere billeder, have et nyt og mindre kamera, skrive om mig selv og vores familie, have vokset mine ben, bruge neglelak, hårkur, spise flere sunde ting, huske at købe ind, svare på kommentarer, rydde op i Alfreds legetøj og tøj, begynde at pakke vores lejlighed ned, finde opmagasinering!!!??? – Oooooooornli mange ting.

Alfreds far er taget på fortjent sommerhus-tur og er først hjemme på søndag. (skyd mig) Men min mor kommer i morgen. Kædt jeg glæder mig. Savner hende hver eneste dag. Savner generelt at have bedsteforældre i nærheden.

Nå. Det var vist det jeg havde på hjerte nu her….. Ville gerne have det ud, det med at være så træt at man næsten ikke kan mærke kærligheden i perioder. Er jeg mon helt alene i den båd?