GODMORGEN WEEKEND!

PÅSKE? NÅRH JA..

Helligdage, lørdage, onsdage eller mandage. Alt er same shit for mig. Alle dage er ens, der er mere bare tale om hvorvidt vi skal vaske tøj eller ej. Det er nemlig mest søndage…

Nå, men har hørt at det er påske nu her. Mest fordi folk instagrammer virkelig meget med kyllinger og andet krea-sindssyge i den gule kategori.

I den kommende uge kommer min mor på besøg. Mega optur. Min kæreste har lidt fri og så skal der bare hygges vaskes pisse meget tøj og gøres rent.

Og på onsdag er der P3-guld og jeg ville sååååå gerne have været med. Var det ikke for en lille fed baby, så havde jeg da erhvervet mig en billet.

Er død-misundelig på kæresten, der skal være live-reporter til arrangementet. Og åbenbart ikke er nede med min idé, om at smugle hans familie ind ad bagdøren. Synes da jeg burde få noget ud af de skide 1200 kr, som Danmarks Radio lige har trukket på min konto. Ja, det manglede sgu da bare.

Ugen her er gået med leg, puslen, pludren og bleskift. Jeg elsker den dreng mere og mere, og for hver dag der går, viser han mere og mere personlighed. Han synes jeg er skide skæg, og i det hele taget er han bare en rigtig glad dreng, der ikke er så meget pis med.

Vil slutte indlægget her, med selv at bidrage til konkurrence-indlægget, og fortælle hvad jeg synes er det bedste og det værste ved at få børn.

Det bedste:

Det bedste er at han er der hele tiden.
At der er en person i verden, der bare lyser op når han ser mig. Og at han elsker mig, lige så meget som jeg elsker ham. At han griner når jeg synger fjollede sange for ham.

Det værste:

Det værste er at han er der hele tiden. At jeg ikke længere har alenetid og at mine tanker altid er alvorlige og bekymrede. At jeg får horrible billeder i mit hoved – om de mest forfærdelige ting der kan ske ham.

At jeg er hans mor og at der ikke må ske mig noget. Eller hans far, for den sags skyld.

Skriv en kommentar

  • Er vild med din ‘den værste’. For hvor er det bare sandt. Særligt det du skriver med at ens tanker pludselig ofte kredser om katastrofer og deslige. Fra gravid til galning… bare lige indimellem…man bliver vel normal igen? Ik’? Håber jeg satme…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Præcist det med, at de er der hele tiden, syntes jeg var det hårdeste ved at blive mor. Men den erkendelse gør det så meget nemmere at få nummer to, for der forventer man ikke alenetid, hverken reel eller i hovedet – det har man alligevel ikke haft i årevis;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja, man kan blive helt gak i hovedet af, at de er der hele tiden … Men nu har jeg fået dato på, hvornår B starter i dagpleje, og det gør helt ondt i maven. For så er han der pludselig ikke hele tiden, og en anden kvinde skal opleve en masse spændende, sjove og nye ting med ham.

    Og de forfærdelige tanker tror jeg aldrig forsvinder – heller ikke når de små bliver 40 år. Men det er jo det hele værd 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

GODMORGEN WEEKEND!