S Å !

Far er hjemme.

Jeg ved ikke hvilken dag det er, og min postkasse er fyldt med rudekuverter og min mail-indbakke er fuld af mails jeg skal besvare.

Instagram kører på højtryk – jeg formår at opdatere den, men ikke at svare på kommentarer og likes. Jeg har SMS’er jeg ikke har svaret på og jeg har skraldespande der skal tømmes og en hel hytte der skal rengøres.

Mit største ønske pt er, at nogen opfinder en knap – lidt som på chatten på Facebook – hvor man kan gå offline.

Så man også kan gå offline fra samfundet, virkeligheden og verdenen.

Så folk kan S E, at jeg ikke svarer – fordi jeg er offline, og ikke fordi jeg er en nar.

Men jeg er træt. Trættere end træt. Og det jeg higer allermest efter lige nu, det er hverdagen. Med raske børn, raske forældre og ro om natten.

Alfred er så småt ved at være ok – trods en ekstrem mor-syge og en tendens til at hyle over ingenting – hans far er netop kommet hjem og hans mor (mig) er egentlig ok. Hvis ikke man tæller de 6 blister i min mund med. Damn you, din fucking vuggestue-virus!!!

Jeg har så meget på hjerte, så meget jeg vil skrive om – så mange hængepartier mht bloggen. Mails fra folk der vil have ting og venter på jeg skriver om alt muligt….. Og det er præcis hvad denne blog IKKE handler om for mig. Deadlines, opgaver eller andres forventninger. Giv mig nu lige et par dage……..

ELLER GIV MIG EN REJSE TIL PARIS!!!! Det skal jeg sgu da nok finde overskud til……..

Indtil da, så se lige hvor glade nogen er for at se hinanden!