Det ligner vi har fået kat, og ikke et barn. Har rifter på hænder, efter kampe med sutten. Har rifte
Se næste indlæg >
Jøsses.
LORTEMOR
Skal da lige love for at vi har fået et barn. Et fint et af slagsen. Og en ordentlig mundfuld. Vi har ligget vandret på sofaen i to dage nu, og stenet Netflix.
Får med nød og næppe købt ind. Rengjort knapt så meget. Ammet en del. Skiftet en million bleer. Pludret med Alfred, og også mentalt bandet ham langt væk. Hvordan kan en så lille ting fylde så meget?? Tager stadig mig selv i at se på ham og tænke ‘hva satan?’ hvor kom dén lige fra? Kender jeg sgu da ikke noget til??
Og så går det op for mig. At nårh ja, jeg var sgu da egentlig gravid for ikke så længe siden. Dengang jeg sov 12-14 timer i døgnet. Åd som et svin og var tyk som en hval.
Nu er jeg heldig, hvis jeg får to hele måltider om dagen, får sovet 4 timer i døgnet og egentlig bare oplever mit forrige liv i små, kortvarige glimt.
De burde advare én lidt bedre på hospitalet. Lige sige ‘Hey! I ved godt at I får et barn med hjem, ikke’?
For det gør man. Og det er vildt. Det er sindssygt. Fucked. Vanvittigt.
Ej. Du skræmmer mig! Har termin 22. februar. Og der er altså ikke længe til. Har godt nok fået at vide man skal nyde tiden inden baby kommer, men det altså svært når man bare gerne vil ha’ baby ud… Men du får mig godt nok til at nyde at ligge her kl: 10:00 tirsdag formiddag i min seng. Kunne være jeg skulle vende mig om på den anden side og sove videre. Høhø.