Spis uden dum kemi? Ja, tak.

Professionel sniger.

Jeg sidder og skriver mens min et-årige skriger sine lunger i smadder inde på sit værelse.

Han.vil.ikke.sove.

Så jeg går derind hvert 2. minut og starter forfra. Op, put, sut, synge, rokke, godnaaaaaat.

Intet virker, for når tigerspringet fra helvede er i gang, så kan man stikke samtlige rutiner og vaner op i røven. Har nu fundet ud af, at tigerspring er til for, at alle forældre ikke udvikler moderat autisme. Vi skal helst ikke leve med for mange indgroede vaner alt for lang tid ad gangen.

Alfred er på en måde gået tilbage til spædbarns stadiet under dette spring. Før kunne vi putte ham med en flaske og sige ‘godnat’!

Nu skal vi helst sidde med ham i favnen og holde hans flaske. Og synge og ae.

Det gør mig nu ikke så meget, men savner nu engang en manual til det der barn.

Efter han er blevet ældre, elsker jeg ham dybere, mere inderligt, og grænseoverskridende meget. Jeg kan savne hans nærvær – den fysiske følelse af at holde ham og kramme ham, mens han er i vuggestue. Det er en ny følelse. Før savnede jeg ham da. Bevares. Men det er som  om en ny slags kærlighed er blomstret op. Jeg mærker en fysisk trang til ham.

Faktisk er der sket det nu, at mens jeg har siddet og skrevet – og IKKE er gået ind til ham i løbet af de 2 minutter…. Så er han vist faldet i søvn. Totalt ‘Godnat og sov godt’ agtigt. Men hvad fanden. Nu har det også taget mig over en time at putte ham.

I kender sikkert snigeren?

Man lægger ungen, synger, rokker – whatever it takes – og så SNIGER man sig ud langs væggene i mens man prøver på at holde ens tæer fra at knække, ens trægulv fra at knirke eller man holder vejret så meget, i frygt for at ungens fuldstændigt sindssyge høresans skal fange at mor er på vej ud mod friheden.

Jeg er blevet så habil en sniger, men end ikke i dag formåede jeg at komme ud af rummet, før lyden af gråd igen satte ind. Jeg var ellers virkelig stille. Men det er som om, at lyden er ren stilhed også bare ødelægger det hele.

De unger er ganske enkelt totalt og aldeles fucked up.

Årh, hvad. Han sover nu!

Feeeeeeeeeeest!

Eller bare frysepizza og X-Factor.

Farmand er ude og spise fint og drikke cocktails.

Faktisk er min aften det nærmeste en husmor kommer på en fest.

Skriv en kommentar

  • michelle

    Haha det er SÅ sandt det hele. Har en dreng på 4 og har været det hele igennem, og laver stadig snigeren hver gang jeg har puttet ham. Nu ned fra køjeseng og meget opmærksom på gulvet som nu er fyldt med mini lego mænd og superhelte våben, hvilket gør herre naller at træde på…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Connie

    Så… Seriøst nu skal du droppe den flaske, hvis du alligevel skal bruge en time på at putte ham. Den giver jo ingen mening andet end for dig:-) og tro mig jeg har prøvet det 4 gange og det har været lige svært hver gang, men har også givet mening når jeg endelig gjorde det. Back to x-factor:-) hilsen Connie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhh, hvor jeg kan relatere! Det der er mig for et par dage siden – der tog det halvanden time. Hej hej tigerspring, gider du skride?

    Apropos knirken – jeg har fundet en meget snoet, men meget vigtig sti over vores gulve, hvor der ikke knirkes. Vigtigt!

    //Caroline

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Åh de tigerspring kan virkelig være en pinsel…. Med hensyn til at lave snigeren har jeg udviklet en skøn teknik med at smide et hæklet tæppe på gulvet og så nærmest moonwalke baglæns ud af rummet – så knirker gulvet nemlig ikke… Well, hvad gør man ikke for at få lidt fred når ungen endelig sover. God ‘fest’ med frysepizzaen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christine Thomsen

      HA HA HA, som i: virkelig sjovt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe

      Har lige skraldgrinet over “moonwalk snigeren” og “orme-glideren” elsker den her blog og dens mega sjove følgere!! Kan ikke sige nok gange hvor fedt det er at du deler Trine, for det får alle os andre mødre til også “at dele” og åbne op. Og hold nu op, hvor er der mange fede (altså ikke på den tykke måde) og ekstremt seje mødre derude! Please bliv ved med at blogge

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhhhh kan kun sige at du er ikke alene om at have sådan en aften. Sådan har jeg haft det de sidste mange måneder(vores er ikke tigerspring), men kun når det er mig der ligger vores datter. Når farmand ligger hende, så sov hun i løbet af nogen minutter.
    Det er heldigvis ved at blive bedre for mig.

    Jeg vil også prøve at få lidt ud af in fredag aften – alene med prinsessen. Vil ønske dig en god aften og hygge med x-factor 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    Hahahahaha – det er totalt mig. Men wtf…..troede kun det var mine tæer der knækkede, så det kunne vække ‘andre’!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebecca

    Kender udemærket snigeren, jeg har præsteret at nærmest glide ned fra sengen ved siden af tremmesengen og så nærmest orme mig ud af værelset… I selve handlingen virker det meget logisk… Men hold op hvor må det have set ømt ud 😛

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • John John

    I forstår ingenting. ALLE I mødre som tror det er “normalt” at putte jeres barn og rende rundt oppepå listefødder efterfølgenden. Et barn bliver lagt i seng og så er det godnat. Ikke noget med “jeg er tørstig” “jeg er sulten” og hvad de nu kan finde på. Det er IKKE en ven/veninde og det er ikke til diskuttion. Lær jeres børn at livet nogle gange stinker. Og at nej faktisk betyder nej. Problemerne starter ved mødre/fædre uden rygrad…. Men hey… Det er jo folkeskolens opgave at opdrage at opdrage dit utiltalende afkom – eller noget…. Tag ansvar og indrøm at du er en skovl til at opdrage børn. Alle andre kan se det. PS. 1 barn selv. Han har rødt hår, men han fatter at sige “tak” og har generel pli, så jeg er personligt på rette vej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Tak John. Vi er alle glade for din kommentar.

      Sagde ingen mennesker nogensinde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Amalie

      Du er fantastisk, både som Trine, mor og lortemor.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Haha.. Elsker dit svar Trine.. More power to ya

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Charlotte

      Ha ha, fantastisk svar (tror det er det bedste svar på dum kommentar, jeg har set)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Majbrit Nielsen

      Det er da også en lorte kommentar… Hvad bilder du dig ind John? ALLE små børn får på et eller andet tidspunkt deres ‘Jeg vil ikke sove’ perioder. Og det gør ikke forældrene dårlige eller ‘uden rygrad’. Det handler ikke om opdragelse, det handler om tryghed. Vil du lade dit barn græde sig selv i søvn, i stedet for at trøste?

      Det er da flot, at dit barn kan sige tak. Det kunne jeg også, selvom jeg blev trøstet og vugget, og min mor listede ud af værelset… Jeg er (no shit) en af de mest høflige mennesker og har været det hele mit liv – så jeg tror, du skal finde en anden gade, at lege i 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Linda Fabricius

      Dum kommentar! Du forstår da ingenting om at lytte og anerkende og SAMTIDIG holde fast i hvad der skal ske (som der bliver beskrevet i indlægget).
      Er selv lærer, og børn der bliver opdraget udfra anerkende pædagogiske tanker skaber langt færre problemer – end dem der er mødt med ‘kæft, trit og retning’! Hepper på lortemor, der ikke er en lortemor og synes du skal læse lidt op i forhold til den pædagogiske/psykologiske retning.
      Jeg er en mor der lytter og sætter gode rammer og lader mine børn mærke jeg altid er der, også når det er svært at være et barn mit i et kognitivt spring!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • camilla

      Oh my!!!!

      Den eneste grund til at din unge har pli, er sgu da at han er skide bange for sin forælder!!!!!!!!!!

      Og ja det er da så vigtigt at lære barnet at livet stinker – specielt når h*n skal sove en dejlig lang og god nattesøvn!!!!!
      Jeg HÅBER at ungens lærere kan tage hånd om opdragelsen af dit barn! Så der også kommer noget kærlighed og anerkendelse den vej! Så kan du stå for at vise at livet stinker

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Kære Trine Maria.
    Tror du kan blokere den chikanebesked ved, at blokere emailadressen. Dumme, dumme person. Du er helt fantastisk og Alfred er et lille barn som er ved, at lære hele følelsesregisteret at kende, som er helt rigtigt som et lille barn skal gøre. Stor krammer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Tror desværre ikke at mailen overhovedet er korrekt eller at han hedder John. Det fleste smider som regel ikke deres rigtige oplysninger på dumme kommentarer 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristine M.R.

    Hej Trine

    Først vil jeg lige sige tak for en yderst inspirerende blog og underholdende – ikke mindst. Jeg har fuldt dig i et godt stykke tid, og som mange andre også skiver, så er det så befriende rart at være fluen på cyber-væggen, når “man” selv er mor til en jævnaldrende dreng, og hverdagens kost kan være alt andet end hvad man plejede at lave og havde forestillet sig. Så tak!

    Og hvis jeg må knytte en kommentar til dig John John – ja, det giver mig nærmest lidt associationer til LInda P – så tror jeg nogle gange, at man skal lade det være ved det usagte. Livet er ikke sort/hvidt. I hvert fald ikke for børn og forældre. Glæd dig istedet over at din unge arter sig så godt, og så lad være med at spilde din tid på at kommentere noget, du ikke kan relatere dig til.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Henriksen

    John John. Du burde skrive en bog så klog som du er. Du er nok en af de heldigste mennesker med den rygrad. Tillykke med det.

    Trine du gør et sindsygt flot job. Jeg er stolt af dig og din blog 😉 du gør det rigtige med den lille fis 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg syntes du er såå sej! Det er så hårdt, deres gråd skære i hjertet og man vil dem kun det bedste i hele verden.
    Super godt svar til spadser John, som er den perfekte forældre – sagde ingen mennesker nogensinde!
    /Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebecca

    Tusind tak for input John John – sagde ingen mennesker nogensinde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Bjørn

    Fed kommentar til John John….gid jeg var så kvik til sjove kommentarer!
    Og fedt at læse, at de fleste af os mødre er i samme båd…har møvet mig ud af lillemandens værelse som en lille and og tænkt ” mon jeg er den eneste der laver det her stunt?” Godt at få bekræftet, at det er jeg ikke!
    Men hvor bliver den manual til de børn af?!!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejlig ærlig og modig BLOG –
    skønt når nogen står frem, så det bliver lettere for andre at stå frem også Nærvær, anerkendelse, empati og personlig autoritet ER manualen …
    men manualer er sgu svære at følge og ungerne gider ikke læse dem
    Vil du inspireres kan du følge med på facebook siden Tal med dit barn på den fede måde hvor vi passer på Den Gode Stemning og gør det bedre i dag end i går, hvis vi var utilfredse i går.
    https://www.facebook.com/Tal.meddit.barn.paadenfede.maade
    Håber vi ses
    Hilsen
    Mette verdensborger, pendler og projektleder på livet

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spis uden dum kemi? Ja, tak.