Hvad vil I have?

De små glæder!

De sidste uger har været utrolig travle – men når det så er sagt, så har der også været utallige små lykkeglimt og Mmmm-stunder.

Vejret har været en lille narrefisse, for den ene dag var der høj og lun sol, den næste dag blæser polarvinden ind i face og giver folk (mig) den latterlige forårs-forkølelse der kommer hvert år i maj.

I weekenden var vi til 30-års fødselsdag hos min kærestes fætter. En helt igennem dejlig aften, med god mad, dejlig stemning, G&T’s, dans og mega ‘get a room’- snaveri i krogene. Og vi droppede cyklerne i Kødbyen og tog en taxa hjem et sted efter kl. 2. Helt, helt surrealistisk at stå midt på Istedgade og vente på en taxa, mellem ludere og narkomaner – og så bare være de der forældre der aldrig kommer ud længere.. Kontrast, sagde jeg!

I øvrigt var der en eller anden stiv pige, der snuppede en taxa foran os, men alligevel rullede ned og råbte ‘Dig fra Iiiiiiiiinstagraaaaaaaaam’ efter os. Haha, mon det var en af jer??

Vi havde arrangeret overnattende pasning, så vi havde mulighed for at drikke os i hegnet og sove til mere end klokken 6 dagen efter. Og det gjorde hele aftenen så meget bedre. At man ikke skulle bekymre mig om at skulle agere mor indenfor få timer.

Jeg endte naturligvis på en stol ude ved toiletterne, med en fellow-mommy – og så sad vi ellers der i et par timer og snakkede børn og skyllede latteren ned med G&T’s. Kæft det var rart!

Dagen efter stod jeg op ved 8-tiden – og jeg sov egentlig ad helvede til, men måske det var forståeligt nok, med al den sprut i kroppen. Den må have været i chok. Der var nemlig loppemarked i Jægersborggade, og det var jeg opsat på ikke at misse. Det er altid skide godt. Så med en kaffe i hånden og kontanter i tasken, gik jeg langsomt ned gennem gaden og gjorde mig få, men gode kup.

Jeg købte et par nice Reeboks og fandt nogle lækre stribede sager hos Yndlings-Linda, som fik lovning på, at jeg nok skulle tage mig godt af hendes trøjer. Det er nemlig nogle fine nogen, kan jeg hilse at sige!

Senere mødtes jeg med Bøffen, hans far og farmor – og så spiste vi burgere på Taxa.

Vi var selvsagt pisse trætte resten af dagen, og desværre fortsatte trætheden hele den efterfølgende uge… Kæresten havde morgenvagter hele ugen og Alfred fik smag for at stå op halv fem-kvart i fem. Jeg kan lige så godt sige det: JEG KAN IKKE MED DET! Ved godt at det for mange er en selvfølge at ungerne står op der, men jeg beder inderligt til, at det ikke bliver en vane her hjemme. Jeg bliver helt ødelagt af det i længden.

Det fede har været, at jeg så prøvede at aflevere Bøf i vuggestuen kl. 7. Med KÆMPE succes. Han synes det var optur at komme derned, og jeg kom i tanker om, at det jo var pisse dumt at vente til kl. 8-9 stykker, for der ville han jo være helt vildt træt. Næh, mand! Klokken 7 er the shit. Varme boller med smør, 2 pædagoger til 3-4 børn og en rolig start på hans dag i vuggestuen. Det er ikke sidste gang jeg gør det!

Så får jeg også selv et rigtigt ben ud af sengen. Og jeg kan få tid til at blogge om formiddagen inden arbejde. Med kaffe i koppen. Ahhhhhhhhh.

I onsdags blev jeg hentet af Emilie og Saxo efter arbejde og så gik vi en tur i Urtehuset og købte sandwich, som vi spise på en bænk i solen. Og vi delte også en liiiiiiiiille bitte øl og snakkede om alt muligt godt. Da Saxo vågnede, så jeg mit snit til lige at låne ham lidt, snuse ham i nakken og se på biler på vejen. Yndlings fyraftens-selskab.

foto-47foto-47foto-48foto-48foto-47

 

 

11 kommentarer

  • Maja

    Tak for en fantastisk blog og dejlig inspiration til livet som mor på godt og ondt. På det sidste billede – hvor er sengen fra? Helt vildt fin. Mvh. Maja

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Hej Maja!

      Tak for ros! Det varmer rigtig meget! Sengen er fra Lifetime Kidsrooms. Den kommer der et indlæg om snarest 🙂

      Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maja

      Det vil jeg glæde mig til! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Det er præcis sådan et indlæg jeg er vild med. Bare dig/jer hele vejen igennem. 🙂 din blog giver mig så mange smil på læben og samtidig med begge ben på jorden. (Ikke alt det sukkersøde kun) det er lige tilpas. Elsker at følge med I jeres liv. Selvom det ef lidt skummelt at “kende” en man ikke kender i virkeligheden og du ingen idé har om hvem vi herude på den anden side er. Ö
    PS. Jeg havde nol råbt “heeeeej loooooortemor og svenne” ud af vinduet 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Manja

    Hæhæ, jeg havde sikkert turdet råbe noget lignende, hvis jeg mødte dig i fuld tilstand. 😀

    Jeg ser dig virkelig tit rundt omkring i byen (særligt i kaffekøen i Torvehallerne…) men tænker altid, det er sådan lidt stalkeragtigt at prikke til dig – det ville jeg selv synes var virkelig sært. Meeeen, et par øl indenbords, så havde jeg sikkert råbt alt muligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Du skal da bare sige hej 🙂 det er først når man møder op på folks bopæl, eller du følger efter mig i stilhed, den er gal 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke et dejligt indlæg, Trine! Du virker så meget mere i ro og optimistisk end du har gjort længe. Og selvom det muligvis kun holder i et par dage (eller timer btw) så nød jeg at læse med lige nu. Lige her. At du ved det.
    Kærlighed til dig (og dine drenge)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • yndlings-dig og finhedsord fra den dygtige skrivepi’.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Hvad er der Alfred har bøger i? Den ser super fin og praktisk ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Maria Larsen

      Det er en gammel blomsterkasse i teak, købt hos Quriosa på Nørrebro 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Faldt lige tilfældigt herind. Tror jeg bliver fast læser. Skide gode billeder og en dejlig ånd 🙂

    Skøn læsning ❤

    Bedste hilsner
    Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad vil I have?