Mor er rasende!

Der findes to personer i hele verden, som kan få mit pis til koge helt over. Sådan på ‘pasta opkog for fuld skrue, hvor lortet sprutter ud over siderne på gryden og fucker hele komfuret op’ måden. Og det er mine to drenge.

De kan ramme knapper jeg ikke vidste jeg havde. Og de kan gøre mig så indædt rasende, at der ikke findes nok døre i hele verden, man kan smække – nok vægge man kan hamre sin hånd ind i – nok bandeord, der kan sætte ord på det raseri der koger over indeni mit hoved.

Nogle gange minder – aj okay – de minder altid om hinanden. De minder så meget om hinanden, de to. Ofte tænker jeg, at hvis man kunne få et barn med sig selv, udelukkende baseret på egne gener – så er Alfred Svennes barn. Ikke mit.

Jeg blander ofte deres navne sammen. Især fordi de begge kan hyle mig helt ud af den. Hvis Alfred er ekstra åndssvag, så er jeg nogle gange kommet til at råbe ‘NOOO STOOOOORPPER DU, SVENNE’! Eller ‘SVENNE! LAD SÅ VÆR MED AT SMIDE MED DEN TRAKTOR’! Hvorefter Alfred bare fortsætter, og nok ikke forstår hvorfor jeg skælder ud på far.

Og når jeg skal vække Svenne – aka den sværeste i verden at vække – så råber jeg og rusker i ham: ‘ALFRED FOR HELVEDE, VÅGN NU OOOOOP’!

De to drenge er min største kærlighed. Mine bylder i røven og min helt specielle samling af idioter, røvhuller samt roden til evig irritation og en evig, EVIG position, som hende der er i undertal. Jeg kan intet stille op mod de to. Blot håbe på, at jeg en dag får lov at få en pige, så vi kan udligne det mindretal jeg ellers vil komme til at befinde mig i, resten af mit liv.