Jøsses.

Sidste uge med 4 hænder.

Så er januar så småt ved at være ovre. Ved ikke om det har den helt store betydning i jeres verden udenfor.. Men i min verden betyder det, at jeg fra på fredag er a.l.e.n.e!

Jep. Kæresten starter i praktik på P3 på fredag. Fuld tid. Efterlader mig ene og alene med Alfred samt Alfred’s alter ego Al(drig)fred. En både skræmmende og spændende ting. Mest det første.

Indtil nu er han nemlig fløjet fra arm til arm, når vi hver især har fået nok af hans hyl, skrig og skrål. Vi har kunnet skiftes om lortebleerne og de timer han er vågen, der hvor vi til sidst er løbet tør for ideer til hvordan vi stimulere et menneske, der ikke kan fokusere mere end 20 sekunder ad gangen.

Fra fredag er jeg alene. I hvert fald det meste af dagen. Er spændt. Bange. Går det nu? Hvad skal jeg lave??

Skriv en kommentar

  • Sov! Når du kan. Det var den kæmpe fejl, jeg begik. 10 min er bedre end ingenting…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trineeeee du skal da hænge ud med mig, det er det vi barslende gør, vi hænger ud med hinanden og aflaster lidt, samt distraherer når ungen er værst! 🙂 Godt nok er jeg på Fyn i weekenden, men jeg kommer gerne forbi mandag, måske med kage hvis du gir’ kaff’!?
    Tanken er iøvrigt værre end selve det at være alene, hvis det er en trøst. Jeg var skræmt fra vid og sans, men overlevede det faktisk og dagen går monster stærkt, når man er alene om det! (Minus er dog, at man ofte finder sig selv i nattøj, hele dagen) ;-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mandag kan vi sagtens aftale 🙂 jeg har kaffe klar. Kage er meget velkommen, men ikke et must! Lad os aftale nærmere i løbet af weekenden?

      OG – hele dage i nattøj er fandme ikke så dårligt!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jøsses.