Sidste etape.

Var blevet inviteret til Frederiksberg. Sidste konsultation hos jordemoderen! Det er det jeg håber på, i hvert fald.

Min næste tid hedder 10/1-2013. Og det er den vi ikke håber på, bliver en realitet. For så betyder det, at vi skal tale om igangsættelse. Og dét er et ord jeg ikke vil høre på.

Ved godt, at jeg ‘skal regne med’ at gå over tid. Det skulle være et lod vi bærer på som førstegangsfødende. Men guess what; gider sgu ikke bære på mere nu. Kan ikke være i min egen krop længere. 3400 gram levende ting i maven. Det er en større familiehund, 3 1/2 pakker økonomi-pakker hakket oksekød fra Netto… Jah, det er flere liter mælk end jeg ville gide bære på i mine arme.

Så hvis én person mere, tysser på mig og forsøger at ‘trøste’ mig med at jeg skal se frem til to uger endnu, så hugger jeg sgu hovedet af vedkommende. Det er det absolut værste at få smidt i hovedet.

Lidt som hvis jeg sagde til en, med den yderst relevante influenza, at man nok skal regne med at ligge i sengen 14 dage mere. Det er vel næppe trøstende ord? Narj! Så dupper man dem på panden, køber dem et magasin og sørger for at de har det godt.

Og tilbyder evt. at skyde hovedet af dem, hvis de ønsker det. I min situation ønsker jeg ikke et nakkeskud. Bare mere kage. Send mere kage. Og pynt den med ve-støv – for nu vil jeg bare gerne føde det barn.

9 måneder er fågger lang tid.
Mooooar. Jeg er fææææærdig!