En lille treat.

Putte, proppe, ase og mase! Om fiaskoer, succesoplevelser og trælegetøj!

Noget der altid har kunne få Alfreds pis i kog, er hvis ting og sager ikke helt gør som han vil. Biler der ikke kan stables, bamser der ikke kan være i gå-vognen, duplo klodser der ikke kan stables… Han flipper helt skråt over sådan noget.

En ting som vi har haft fra starten – altså fra han fandt ud af hænderne kunne bruges til langt mere end at være i munden, er puttekasser. Både små og store. Nogle gange har vi været nødt til at ‘gemme’ disse ting lidt af vejen, når hans temperament ikke var til, at klodserne ikke passede ned i de forkerte huller. Ren fiasko set fra hans side.

Men succesoplevelserne har også været mange, da han så rent faktisk begyndte at se en større mening bag de forskellige former og huller. Kæft, han kunne klappe af sig selv! Og vi klappede med.

Han har holdt en pause fra putte kasserne, da han i stedet kastede sin kærlighed på alt med hjul – men den seneste måneds tid er der igen kommet en interesse for aktivitets kasserne. Det skyldes nok, at han pludselig er blevet meget mere opmærksom på hvad det er han har i hænderne. Nu er det nemlig ikke længere bare klodser, men en gul and, en rød kat eller en helt tredje figur.

Vi fik tilsendt et fint træ-hus fra Fætter BR, som jeg ved første øjekast dømte til at være en anelse for barnligt til min store dreng – men hvor blev jeg dog overrasket. Alfred gik straks i gang med at finde de små træfigurer frem og helt, helt overlegent smide dem ned i de rigtige huller i taget. Naturligvis med selvgjorte klapsalver efter hver fuldtræffer.

Dernæst gik han på udflugt langs husmurene, der på hver side har en eller anden form for spas! En lille kugleramme på en side. På en anden, øjne der kan blinke og en dør for enden. Og hvis der er noget Alfred elsker, så er det at åbne og lukke døre. Der gik cirka 2 sekunder, fra han fandt ud at døren kunne åbnes og lukkes, indtil det første tøjdyr skulle mases gennem den, og naturligvis bo derinde, sammen med alle de små figurer der hører med til huset.

Det var tykke Ingolf der måtte ofre sig, og som stadig ‘bor’ i huset her et par uger efter han med  Alfreds magt ‘flyttede’ ind. Alfred tager ham dog ud en gang imellem, men ellers er det vist bare blevet der han bor fra nu af.

Legehuset er en del af BR’s nye linje af trælegetøj. Huset her et bare en enkelt ting ud mange forskellige, sjove sager. Huset her står til 199,95 og det passer perfekt til de unger, der stadig er lidt små, men som ikke gider lege med babyting længere.

Alfred har i hvert fald godkendt det indtil videre, og han er god til at udforske de muligheder huset har.

BR-aktivitetshus-118207-1150179

 

 

 

Som sagt, Ingolf er flyttet ind!

20141007-132019-48019056.jpg

Indlægget er sponsoreret af BR, og det er dælme dejligt! Så er der lidt mere til ble-kontoen 🙂

1 kommentar

  • Tenna

    Synes det er en rigtig fin ny serie BR har fået lavet – købte for et par dage siden Noahs Ark… Men Frk. V værdiger det slet ikke et blik 🙁 modsat den spillede disney rædsel, som far havde med hjem fra loppemarked – den knuselsker hun selvfølgelig. Men jeg er nu ligeglad. Har kig på både klodserne, butikken og dyrene på snor. Så må jeg få en baby mere… Eller noget…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En lille treat.