PROJEKT PISSE MANGE BILLEDER.

DEFEKTE BRYSTER.

For 2. gang på en måned sætter de ud. Ved godt at det skyldes sygdom. Ved også godt, at sidste gang skyldes udmattethed. Men… Altså….

Er pisse meget træt af det.

Første gang jeg måtte give Alfred en flaske med modermælkserstatning, der hylede jeg. Total fiasko.

Men han spiser bare mere og mere. Og føler faktisk at han æder mig ud af huset. Kan på ingen måde følge med. Han tog et appetit-spring for et par uger siden. Endda uden jeg helt lagde mærke til det.

Opdagede det først, da brysterne satte ud, og vi gik over til flaske. Kunne dermed pludselig se hvor meget han egentlig spiste. Og på nuværende tidspunkt sover han vildt godt om natten, og det er jo nok fordi drengen bliver mæt!!

Men synes det er hårdt at kæmpe med at holde gang i amningen på fuld tid. Ikke fordi jeg ikke synes det er kampen værd, og ikke fordi jeg ikke kan lide det. Jeg elsker det.

Men jeg vil hellere have en mæt dreng. Og lige nu får han både flaske og bryst. Men hvor længe mon det virker? Synes det forvirrer ham lidt at skifte rundt og synes sgu også at han bliver roligere og knapt så frustreret med flasken.

Har forsøgt at malke ud, så han stadig kan få alt det gode fra mig. Han er jo kun lige 2 1/2 måned nu. Men det går sgu langsomt og det stresser mig, at der for hver gang, bare bliver mindre og mindre mælk og mere og mere dårlig samvittighed.

Pik.

Skriv en kommentar

  • Altså jeg har ikke selv prøvet den, men ved ikke om du har hørt om MÆLKEBOMBEN? Har hørt fra flere at den hjælper på mælkeproduktionen.

    Den skulle lyde som følger (tak google):
    lige dele af smør, durum, mandler, pistacienødder(græskarkerner, sesamfrø og kokosmel.

    Durum smørristes på panden – det andet hakkes og ristes kortvarigt med. Kan spises som drys på A38, men også bare “bart”.

    Om ikke andet så er det da i hvert fald ikke usundt.

    Hvidtøl prøvede jeg selv, og det hjalp 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvidtøl har jeg drukket med STOR glæde fra dag 1! Jeg synes jo de smager gooodt!

      Har aldrig hørt om bomben! Men det skal da prøves! Tak for den information 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg hylede også første gang jeg gav min nu to-årige flaske første gang. Fordi jeg tørrede ind som en dame i overgangsalder, da jeg ammede ham. Han var fire måneder og jeg var slet ikke parat. Lægen og sygeplejersken synes flaske var mindst ligeså godt som amning, trods ammemafiaen og min nederlagsfølelse. Til gengæld giver flaske frihed til mor. Og bedre nattesøvn. Og så længe bryst og flaske kan supplere hinanden er det da helt perfekt! (Min nye baby nægter nægter at tage flaske og det kan sætte nogle sociale begrænsninger. Tænker fx at kommunen ville kigge forbi, hvis jeg tog baby med på Vega..)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg er heller ikke parat, men kan bare heller ikke tillade mig at være utilfreds. Har haft en nem amning og en dreng der bare har taget så meget på! Så egentlig er det jo ikke jordens undergang. Ville bare godt have klaret de 4 måneder jeg fik anbefalet.

      Men en glad og mæt dreng, der er begyndt at sove igennem nu, er altså ikke helt tosset heller 🙂

      Og ja, friheden er sgu kærkommen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Har du snakket med din sundhedsplejerske om det, min rådgav mig til at give flaske i forbindelse med amningen altså først amme og når så der ikke er mere at stikke flasken. Det giver go’ mening for mig, for så er flasken ikke hele måltidet, men sørger for at ungen bliver mæt alligevel. Mht udmalkning så tror jeg det er enormt vigtigt at slippe den der stræben efter at nu skal der bare malkes en masse ud, tænk på at det udpumpningen skal er at stimulere og lad det være målet i sig selv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Bare husk – en god mor – sidder ikke i brysterne 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Som Nina siger – en god mor sidder ikke i brysterne. Jeg måtte opgive amning, pga en brystreduktion, og selve beslutningen og følelsen af nederlag var meget hård. Jeg følte mig som verdens dårligste mor, fordi jeg ikke kunne made mit eget barn! Men en snak med en sundhedsplejerske ændrede min indstilling: en god mor sørger for sit barn er mæt, glad og tilfreds. En god mor sørger for hun selv er glad og tilfreds. Hvis amningen gør mor frustreret kommer der mindre mælk, baby bliver frustreret og den onde cirkel er starten. Amning er nemt, sundt og billigt, men flaske giver frihed, tryghed, glad baby, glad mor og mere deltagende far. Og den MME der er på markedet i dag er gennemtjekket og testet, så baby får alt det de har brug for. Bonus er at baby slipper for mavebøvl når mor har spist chokolade/kål/whatever 🙂
    MEN det kan jo være dine bryster kommer sig og snart er klar igen, jeg ville bare sige, ar hvis ikke, er flaske et rigtig godt alternativ 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh kan så godt huske det. Når man får børn føles alt jo som en fiasko. Jeg fik blødende brystvorter af at amme. Nægtede at stoppe. Så græd i en uge hver gang jg ammede… Suk. Nå min pointe er at ungen blir sgu ikke forvirret. Han siger selv til når han ikke gider bryst længere. For han kommer til at foretække flasken (det går hurtigere og børn er sgu grådige). Giv ham flasken så han sover. Og tænk på han får forældre med mere overskud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SaraJ

    Jeg har også været på hvidtøl efter vi fandt ud af, at V havde tabt sig ved første besøg fra SP. Blev enormt ked af det og følte mig som en rigtig dårlig mor, som ikke kunne give min datter mad. Virkelig svært at acceptere som helt ny mor, ny baby, nyt liv og nyt alt muligt andet. Var helt knust.
    Følte jeg var omgivet af ammende kvinder, som bare ammede derud af og sad selv med helt tomme madkasser! – ikke godt for min nye mor følelse.
    Vi fik anbefalet en flaske fra meleda, tror den hedder Calva – men den fungerer sådan, at de skal suge som på brystet og skabe undertryg så den skulle ikke være så forvirrende og forstyrrende for amningen, som alm flaske.

    Jeg drak øl og tog nogle dage i sengen, bare hende og jeg og det hjalp.

    Synes det er rart nogen taler om at give sit barn MME uden det lyder som fandens værk! Vi fik en mere rolig og glad baby – og det gav ro.

    Sender gode amme-tanker din vej ☺☺

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PROJEKT PISSE MANGE BILLEDER.