Bloggen som ventil.

Jeg er faktisk i tvivl om jeg skal skrive om det her på bloggen. For første gang ved jeg ikke, om det er for privat.

Men det er min ventil.. Og I en sparringspartner. Og det er noget som går mig på, gør ondt og noget som gør mig rigtig, rigtig ked af det.

Vi er kommet til at sige ja til en plads i en institution. Og nu har vi fortrudt. Det hele skete bare så hurtigt. Havde godt set, at der var kommet en mail i min eboks, men da jeg fik den åbnet var det allerede en dag for sent. Det var et tilbud om en plads på en af vores prioriteter. Så jeg skyndte mig bare at sige ja.

Det betød, at Alfred skulle skifte vuggestue allerede i næste uge. Og det tog røven på mig. Både mentalt og fysisk. For jeg fik det dårligt med det samme. Det gik alt, alt for stærkt.

Jeg var glad nok til at starte med. Tænk at vi var så heldige! Men pludselig fandt jeg ud af, at mange havde dårlige erfaringer med stedet og at ingen riiiiigtigt kunne anbefale den. Flere kunne berette om uheldige episoder og ingen havde rigtigt noget pænt at sige.

Mavefornemmelsen var ikke god. Den ER ikke god.

Tanken om at han skal flytte er ubærlig nok i forvejen, og dårlige anmeldelser fra andre forældre gør det ikke nemmere. Jeg ringede derfor til pladsanvisningen i morges, og fik en meget emsig mand i røret. Ingen forståelse og faktisk var han så kold og sagde, at vi bare skulle lære at klippe navlestrengen til vores nuværende institution og være glade for den plads vi havde sagt ja til.

Jeg er mester i forhastede beslutninger. Men denne gang kan jeg mærke at det er helt, helt forkert. Så i morgen får Svenne lov til at ringe derhen og høre hvad vores situation er. Vi har jo, ved at takke ja, mistet vores plads i den gamle.

Jeg er rigtig ked af det. For ved ikke hvordan reglerne er. Kan man fortryde? Og hvordan står vi så?

Jeg ved at der er pladser ledige i Alfreds nuværende, så håber at vi ikke bliver smidt på porten. Mon nogen derude har stået i samme eller lignende situation? Jeg kan ikke finde ro, for det hele er bare så forkert.

Vi har været dumme og sige ja til noget som bare ikke er det rigtige for os. Han skal ikke være et sted som føles forkert. Jeg ved at det er forkert til ham. Og Alfred skal fandeme ikke starte et sted, hvis det føles forkert.

Vel?