Året der gik #3

Vi valgte at flytte fra vores dyre lejlighed på Nørrebro, da vi ikke rigtig kunne få det til at hænge sammen økonomisk. Det var også meningen at Svenne skulle tilbage på journalisthøjskolen i Aarhus, men pludselig fik han et tilbud han ikke kunne sige nej til… Men vi havde opsagt lejligheden og flyttet i fremleje på Vesterbro.

Pludselig havde vi en højere indtægt og dermed også nye muligheder når det kom til bolig.

Først ledte vi efter leje – et helt vanvittigt projekt i København. Det er virkelig svært at finde leje herovre. Faktisk fik vi tilbudt en leje på Nørrebro, men den kostede lige 11.500 om måneden. Og med 3 måneders forudbetalt leje og ditto depositum skulle vi smide over 80.000 for at kunne få den.

Hvem FANDEN har 80.000 kr?

Ikke os, i hvert fald.

Så jeg tog chancen og ringede til den første og bedste bank rundt om hjørnet. Her fik vi et møde med den sødeste rådgiver. Og jeg havde forventet en bank-type med en nej-hat. Men det var bare helt, helt anderledes.

Vi kom jo ikke ind med de bedste forudsætninger. Min indtægt er lav og enormt svingende. Svenne er ansat i en branche, hvor kontrakterne ofte løber over kort tid, men hvor lønnen til gengæld er god.

Hun fik mig til at føle, at der også var plads til sådan nogle som os på boligmarkedet. Jeg gik derfra 10 cm højere og 1000 kilo lettere. En kæmpe bekymring mindre. Nok egentlig den største bekymring fattigere.

Og så gik bolig jagten ellers igang.

Jagten på en god andel i København er benhård. Der er mange om få lejligheder, og man skal være pisse hurtig og effektiv, hvis man skal have en chance for at købe.

Da vi fandt vores, gik jeg helt i panik. For jeg ville bare bo der. Og tænk engang, at alle brikker faldt på plads!
Jeg har skrevet lidt om jagten her.

Alfred er faldet rigtig godt til. Og han er efterhånden blevet en stor dreng! Han taler rigtig meget og han er en rigtig kærlig og sjov dreng.

Han er fan af gemmeleg, fangeleg, Rasmus Klump, Thomas-Tog, Mathilde Kakao, Kims salte skruer, chokolade og farlige ting som at hive i ovnen, falde ned fra høje ting og meget andet. Han lystrer ikke på ‘NEJ’ og han driver os til vanvid hver evig eneste dag. Til gengæld er han også gavmild med kram og våde kys – og han sover naturligvis i vores seng hver nat. Vandret. Og helst med vores puder og dyner.

Vi er så småt ved at være kommet på plads i lejligheden. Men altså, vi mangler en del – bl.a tid. Så vi tager det stille og roligt.

Billeder fra året der gik. (Der er mange! Man behøver ikke se dem alle sammen, haha)