EGOISTISKE OG SELVREALISERENDE FORÆLDRE!

Jeg læser helt absurd mange artikler. Hvor nogle mennesker tager sovepiller for at give sig hen til søvnen, så junker jeg Information, Jyllandsposten, Kristeligt Dagblad, Politiken og mange andre online aviser.

Og jeg så det komme: Forældre-Bashing her i kølvandet på sommerferien. Om onde og egoistiske, selvrealiserende, marathonløbende forældre, der sender deres kuld i institution mens de selv sidder hjemme i haven med fødderne oppe og drikker iskaffe. For DET gør vi jo rigtig mange af os!

Der er nemlig ikke noget så rart, som at smække benene op og nyde stilheden – fremfor at skulle høre på sin dumme unge konstant. Kommer du ikke og leger med biler, mor? Jeg er sulten, mor! Må jeg ikke få en is, mor?

Det gider ingen sgu da? Vel?

Det er det artiklerne pønser på at bilde os ind. At forældre anno 2015 er så selvcentrerede at vi ikke orker vores børn. At vi sender dem i institution fra kl. 7-17 mandag til fredag, så vi kan løbe direkte derfra, ud og SELVREALISERE os selv!

Hønsegården går amok og hakker løs på de forældre, som i forvejen er ved at dø af dårlig samvittighed og savn. Jeg kender det fra mig selv: Gu synes jeg da det var hårdt at lægge mine egne (basale, ikke overfladiske) behov til side, da jeg fik Alfred. Men mit behov for at se ham, mærke ham og opleve ham er nu så stort, at det gør fysisk ondt på mig at det er (omend fantastiske) pædagoger i hans vuggestue, der får lov at være sammen med ham, mens jeg sidder derhjemme og skraber penge ind til andelslånene, maden og alt det andet. Gu synes jeg sgu da at det er røv.

Øsnker jeg mig aldrig en fridag? Jo da! Hver eneste morgen jeg vågner, ville jeg ønske jeg kunne sove længere. Holde fri, smække benene op og slappe af. Men det var sgu heller ikke anderledes inden jeg fik ham. Så mit ønske om at holde fri, handler ikke om børn. Det handler om, at hvis jeg havde 279 millioner på min konto, så var jeg den der havde trukket mig væk fra arbejdsmarkedet for længst. No kidding.

Bevares, måske havde jeg investeret i noget og involveret mig i fantastiske projekter – men jeg havde givet mig selv den frihed der hedder: Frihed!

Det har jeg bare ikke, desværre – og det betyder at der skal laves dollars og det skal der hele tiden. Regningerne betaler ikke sig selv. Og her kunne jeg måske være tilbøjelig til at flashe min glorie, når jeg fortæller at jeg arbejder hjemmefra – nærmest hver dag – og selvom jeg ikke tjener kassen, så tjener jeg.

Men det betyder også at det jeg laver, når Alfred er afleveret, det er at gå hjem igen. Og så er jeg hjemme hele dagen indtil han skal hentes igen. Og man skal næsten have prøvet det anordning for at forstå den. For jeg læser nemlig tit og ofte, at selvstændige har så evigt mange muligheder for at være fleksible og holde den ene fridag efter den anden. Og det er så langt fra sandheden som det overhovedet kan være. I hvert fald i mit tilfælde.

Jeg får intet lavet hvis Alfred er hjemme. Det måske anderledes hvis man har en 10-årig. Men jeg kan ikke forklare ham at mor arbejder. Så hvis han har en sygedag, så holder jeg fri. Og så er der dobbelt op på arbejdstid dagen efter. For der er jo ingen der kan overtage mit job, for fanden.

For første gang i hans liv, holdt Alfred i år 3 ugers ferie. Og det var sgu noget der trak tænder ud. For jeg arbejdede stort set alle 3 uger. Så faktisk holdt Alfred mest ferie med sin far 🙂 Og farmor – og mormor! Han havde den fedeste ferie uden de store planer, men hvor agendaen lød på oplevelser og nærvær.

Jeg bliver så arrig når de her artikler rammer trykken. For de er så lidt nuancerede. Når Kristeligt Dagblad har lavet en undesøgelse/artikel med rubrikken ‘Har moderne forældre for travlt med at opfylde deres egne behov‘ – hvori det fremgår at hvert 4. barn har holdt under 3 ugers sommerferie – så er mit ønske da, at de havde vendt det hele om.

Hvad siger I, lyder denne overskrift ikke bedre?

3 ud af 4 børn fik holdt mere end 14 dages sommerferie i 2015?

Men man skulle jo nødigt rose de moderne, hårdtarbejdende familier, vel?